Kejser Jomei (舒明天皇, Jomei-tennō, 593–641) var ifølge den traditionelle arverækkefølge den 34. kejser af Japan i Yamato-perioden. Han regerede konventionelt fra 629 til 641. Historiske kilder fra senere århundreder omtaler hans liv, men mange af detaljerne er muligvis legendariske eller stærkt forenklede; samtidige optegnelser er sparsomme. Navnet Jomei-tennō er et posthumt navn, som blev tildelt af efterfølgende generationer, hvilket var almindelig praksis for de tidlige japanske monarker.
Jomeis regeringstid falder i den historiske periode, der ofte betegnes som Asuka- eller Yamato-perioden, en tid med stærke interne magtfamilier og stigende kulturel og politisk kontakt med Kina og Korea. Kejserens faktiske udøvelse af magt var ofte afhængig af indflydelsesrige aristokratiske klaner ved hoffet; politiske realiteter i denne tid gør det vanskeligt at skelne mellem kejserlig autoritet og klanernes indflydelse i samtidige kilder.
Efterfølgere og tidligere monarker
Jomei afløste Empress Suiko og efterfulgtes konventionelt af den næste monark i rækken, Empress Kōgyoku (som også senere optræder i historieskrivningen under navnet Saimei i forbindelse med hendes genindtræden på tronen). Det er værd at bemærke, at de konventionelt accepterede navne og rækkefølgen for de tidlige kejsere først blev endeligt fastlagt og bekræftet som en “traditionel” liste i en senere periode under kejser Kammu, den 50. monark i Yamato-dynastiet.
Kilder og historiografi
De vigtigste traditionelle kilder til denne periode er værker som Kojiki og Nihon Shoki, skrevet i begyndelsen af 700‑tallet. Disse tekster blander mytiske elementer, genealogier og politiske beretninger, og de blev udarbejdet under andre dynastiske og politiske forudsætninger end dem, de beskriver. Derfor vurderer moderne historikere ofte oplysningerne kritisk: visse begivenheder og detaljer vurderes som sandsynlige, andre som usikre eller symbolske.
Arv og mindesmærker
Selvom konkrete oplysninger om daglig administration og interne anliggender i Jomeis regering er mangelfulde, regnes hans periode som en del af en vigtig udviklingsfase i Japans tidlige statsdannelse, hvor centralmagten gradvis konsolideredes, og udenlandske påvirkninger — særligt fra det kinesiske fastland — spillede en stigende rolle. I japanske traditioner er der knyttet et gravsted (misasagi) til ham, som forvaltes i overensstemmelse med praksis omkring kejserlige mausoleer.
Samlet set står Kejser Jomei som en figur, hvis nøjagtige biografi er uklar, men hvis placering i den traditionelle rækkefølge og i historiografien gør ham til en del af den samlede fortælling om Japans tidlige monarkiske historie.