Kejser Go-Toba (後鳥羽天皇, Go-Toba-tennō, 6. august 1180-28. marts 1239) var den 82. kejser af Japan i henhold til den traditionelle arvefølge. Hans regeringstid begyndte i 1183 og sluttede i 1198.
Denne hersker fra det 12. århundrede blev opkaldt efter kejser Toba, og go- (後) betyder "senere". Han kaldes undertiden den senere kejser Toba. I nogle ældre kilder kan denne kejser blive identificeret som "Toba den anden" eller som "Toba II".
Regentskab, abdikation og baggrund
Go-Toba steg til tronen midt i de voldsomme magtkampe i slutningen af Heian-perioden, hvor klaner af samuraier (især Taira og Minamoto) var dominerende aktører. I 1198 abdicerede han formelt til fordel for sin søn, men fortsatte aktivt at udøve magt som en abdiceret hersker gennem den såkaldte insei eller "klosterregentskab" — en praksis, hvor tidligere kejsere stadig spillede en væsentlig rolle i statsanliggender bag kulisserne.
Konflikt med Kamakura-shogunatet og Jōkyū-krigen
I begyndelsen af 1200‑tallet voksede spændingerne mellem kejserhoffet og det nyetablerede Kamakura-shogunat, der var skabt af samurai-klassen. Go-Toba søgte at genvinde direkte politisk kontrol fra shogunatet og i 1221 iværksatte han et oprør, kendt som Jōkyū-krigen. Forsøget mislykkedes: shogunatets styrker slog de kejserlige tropper, og som følge heraf fik shogunatet styrket sin position over hele landet.
Efter nederlaget blev Go-Toba forvist til øgruppen Oki (Oki-øerne), hvor han tilbragte resten af sit liv under overvågning. Mange af hans tilhængere og medlemmer af hoffet blev ligeledes straffet eller marginaliseret, hvilket cementerede shogunatets overherredømme over kejserinstitutionen.
Kultur, poesi og kunstnerisk indflydelse
Ud over sine politiske bestræbelser er Go-Toba kendt som en energisk beskytter af kultur og litteratur. Han spillede en central rolle i udvælgelsen og tilblivelsen af den vægtige digtsamling Shin Kokin Wakashū ("Ny samling af gamle og moderne digte"), som blev igangsat omkring 1201. Go-Toba deltog selv i digterlige kredse, arrangerede uta-awase (poesi-konkurrencer) og skrev mange waka-digte. Hans smag og vurderinger fik stor indflydelse på den klassiske japanske litteraturs udvikling.
I eksil fortsatte han med at skrive poesi, og hans værker og æstetiske normer fortsatte med at præge hoffets litterære traditioner langt efter hans død.
Arv og betydning
Go-Toba huskes dobbelt: på den ene side som en kejser, der aktivt kæmpede for at bevare og genvinde kejserlig politisk magt i mødet med den nye samurai-orden; på den anden side som en betydelig kulturpersonlighed, hvis indflydelse på poesi og hoffets æstetik var varig. Hans nederlag i 1221 markerede et vendepunkt, hvor shogunatet konsoliderede sin dominans, men hans kulturelle bidrag bevarer hans ry som en af de mest markante kulturpatroner fra perioden.