Crazy Horse (Tasunke Witko): Oglala Sioux-høvding og krigsleder (c.1838–1877)
Crazy Horse (c.1838–1877) — Oglala Sioux-høvding og krigsleder. Læs om hans mod, Little Bighorn-sejr, tvungne overgivelse, Fort Robinson og arv.
Crazy Horse (født omkring 1838 – død 5. september 1877) var en fremtrædende høvding og krigsleder blandt Oglala Sioux-indianerne. Der er ved at blive hugget en stor skulptur af ham i South Dakota, USA. Han er i dag et symbol på lakotaernes modstand mod amerikansk ekspansion og på kampen for retten til land, kultur og frihed.
Tidligt liv og baggrund
Crazy Horse bar på lakota-sproget navnet Tȟašúŋke Witkó (ofte gengivet som Tasunke Witko). Ifølge mundtlige traditioner og nogle historiske kilder fik han som barn et andet navn (ofte oversat som "Curly" eller lignende), og som ung oplevede han et syn, der ifølge lakota-troen gav ham særlige kræfter og gjorde ham til en betydningsfuld kriger og åndelig figur. Familien spillede en vigtig rolle i hans opvækst; moderen er almindeligvis identificeret som Rattling Blanket Woman. Mange detaljer om hans barndom stammer fra mundtlige beretninger, og kilder kan variere.
Kriger og leder
Ifølge lakota-traditionen havde Crazy Horse "god medicin", det vil sige åndelig beskyttelse, som gjorde ham modig og synlig som en lederskikkelse i kamp. Som voksen kæmpede han for at beskytte sit folks land og levevis, især i perioden hvor hvid bosættelse og militære ekspeditioner truede prærien og bisonhungeren.
Han var en af de oprørsledere, der førte Oglala og allierede grupper i sammenstød med den amerikanske hær. Crazy Horse deltog i flere større angreb og forsvar, herunder i de kampe som førte frem til den berømte sejr ved Little Bighorn i juni 1876, hvor sioux- og cheyenne-styrker under ledelse af bl.a. Sitting Bull slog styrker ledet af general George Armstrong Custer. I disse sammenstød kæmpede Oglala sammen med grupper som Hunkpapa og Miniconjou samt med stammer som Cheyennes og Arapahos. Kampene skulle i høj grad beskytte landskabet og de jagtmarker, der var forudsætningen for stammernes overlevelse.
Manglende vildt, reservationer og overgivelse
I slutningen af 1870'erne var bjergene og prærien stærkt påvirket af hvid bosættelse, anti-jagt og mindsket bestand af pattedyr. Vildtet var knapt, og bisonerne (bøflerne) — en økonomisk og kulturel grundpille for lakotaerne — havde næsten forsvundet fra mange områder. Under disse pressede forhold blev Crazy Horse til sidst nødt til at træffe den meget vanskelige beslutning at vælge midlertidig tilbagetrækning og overgivelse for at skaffe mad og sikre sit folks overlevelse.
I maj 1877 overgav Crazy Horse sig sammen med en gruppe Oglala ved Fort Robinson i det nuværende Nebraska. Ved et senere møde på Fort Robinson, mens han var tilbageholdt af militære myndigheder, opstod der en konflikt i forbindelse med forsøget på at fjerne hans våben. I tumulten blev Crazy Horse stukket af en militærvagt med en bajonet. Han døde af sine kvæstelser den 5. september 1877. Omstændighederne ved hans død er blevet genstand for mange undersøgelser og forskellige beretninger; fælles for dem er, at hans død fandt sted under fangenskab og førte til afslutningen af en vigtig fase i siouxernes væbnet modstand.
Familie, ægteskab og efterkommere
Der findes forskellige kilder om Crazy Horses familieliv. Ifølge nogle historikere, blandt andre omtalt i sekundærlitteratur, var han søn af Rattling Blanket Woman og en mand i samme slægt, og han bar titlen som tredje i familien med navnet Tasunke Witko. Mange traditionelle og akademiske kilder er dog sparsomme på detaljer om ægteskaber. En almindeligt citeret oplysning er, at hans kone Black Shawl (eller Black Shawl Woman) var mor til en datter, ofte nævnt under lakota-navnet "They Are Afraid of Her", som tragisk døde som lille – omkring treårsalderen. Andre navne og ægteskabspåstande i folkelige beretninger varierer, og nogle påstande i populær litteratur om fx ægteskab med ikke-indfødte kvinder er tvivlsomme eller dårlig dokumenterede.
Eftermæle og betydning
Crazy Horse opfattes i dag som en af de mest markante symboler på indianernes modstand mod amerikanernes ekspansion. Hans navn og historie bruges ofte i kampen for anerkendelse af indfødte folks rettigheder og i bevarelsen af lakotaernes kultur. Den påbegyndte mindeskulptur i Black Hills — Crazy Horse Memorial — er et monumentalt projekt og indrammer den fortsatte nationale interesse for hans liv og betydning. Projektet har både støtter og kritikere; nogle ser det som en væsentlig hyldest, andre påpeger problemer ved kommercialisering og hvordan sådanne monumenter forholder sig til oprindelige folks rettigheder og ønsker.
"Engang bevægede jeg mig rundt som vinden. Nu overgiver jeg mig til dig, og det er alt" — et citat af Geronimo, Apachernes høvding, citeres ofte i forbindelse med historier om indianernes modstand og overgivelse; det giver et billede af den tid og det følelsesmæssige pres, som mange indfødte ledere stod under.
Moderne perspektiver
Crazy Horses historie bliver stadig genfortalt og fortolket — i film, bøger, på museum og i lokalsamfund. Forskning og lakotaernes egne fortællinger forsøger at give et mere nuanceret billede af hans liv: både som kriger og som menneske, tvunget til svære valg i en tid med voldsom forandring. Pine Ridge-reservatet og andre lakota-samfund bærer fortsat arven efter disse omvæltninger med sociale og økonomiske udfordringer, men også med forsøg på kulturel genoplivning og politisk organisering.
Ifølge Frederick Hoxie's "Encyclopedia of North American Indians" var Crazy Horse den tredje i sin mandlige slægt til at bære navnet Crazy Horse, som på Oglala er Tasunke Witko. Kilderne om hans ægteskaber og slægtstavle varierer, og historikere advarer ofte mod at sætte for stor lid til enkeltstående, uverificerede beretninger.
Crazy Horse står i dag som et komplekst historisk ikon: en krigsleder, et åndeligt forbillede og et symbol på modstand. Hans liv og død illustrerer de tragiske valg og de hårde konsekvenser, som amerikansk ekspansion havde for de oprindelige folk på Nordamerikas prærie.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Crazy Horse?
A: Crazy Horse var en Oglala Sioux indianerhøvding født omkring 1838, som døde den 5. september 1877.
Q: Hvad var det navn, han fik, da han blev født?
Svar: Da Crazy Horse blev født første gang, fik han navnet "Curly".
Spørgsmål: Hvordan reagerede hans far, da han fik et syn som ung dreng?
A: Hans far fandt ham og var meget utilfreds med det, som den unge Curly havde gjort.
Spørgsmål: Hvilket slag er Crazy Horse kendt for at lede?
A: Crazy Horse førte sit folk til Little Bighorn-floden i det nordlige Montana for at slå sig sammen med andre Sioux-bander som Hunkpapa og Miniconjou og med andre stammer som Cheyennes og Arapahos. Her kæmpede de mod general George Armstrong Custer og dræbte og besejrede ham og hans mange ryttere.
Spørgsmål: Hvorfor førte Crazy Horse til sidst sit folk til et reservat?
Svar: Vildtet var knapt, og bisonerne (bøflerne) var næsten væk, så der var ikke nok mad til dem, så han havde intet andet valg end at forlade Black Hills og føre dem til et reservat.
Spørgsmål: Hvordan døde Crazy Horse?
Svar: Da han ankom til Fort Robinson, blev han tvunget til at aflevere sine våben og heste, hvilket gjorde ham meget ulykkelig. En dag, selv om han fik tid til at gå på jagt, blev han løjet for, og da han forsøgte at slippe væk, blev han stukket i leveren, hvilket forårsagede hans død senere samme aften.
Spørgsmål: Hvem er efterkommere af Crazy Horse?
Svar: Siouxernes kongelige familie, også kendt som The House of Thasunke Witko, er efterkommere af Crazy Horse.
Søge