Alec Jeffreys – Genetikeren bag DNA-fingeraftryk og DNA-profilering
Alec Jeffreys – genetikeren bag DNA-fingeraftryk og DNA-profilering: Opdag hans banebrydende arbejde, der revolutionerede retsvidenskab, kriminalopklaring og faderskabstest
Sir Alec John Jeffreys CH FRS (født den 9. januar 1950) er en britisk genetiker. Han udviklede i 1984 de metoder, der i dag kendes som genetisk fingeraftryk og DNA‑profilering, og som nu anvendes verden over inden for retsvidenskab. Oplysningerne fra DNA‑profiler hjælper politiets detektivarbejde, kan fastslå eller afkræfte faderskab og løser tvister om familieforhold i forbindelse med indvandring.
Opdagelsen og den tekniske baggrund
Jeffreys opdagelse byggede på, at visse områder i menneskets DNA indeholder gentagne sekvenser (ofte kaldet minisatellitter eller variable number tandem repeats, VNTR). Han viste, at antallet og mønsteret af disse gentagelser varierer meget fra person til person, hvilket gør det muligt at skabe et næsten unikt ”fingeraftryk” for den enkelte ud fra små mængder biologisk materiale.
Den oprindelige teknik benyttede enzymatisk opskæring af DNA og probebaseret hybridisering (en form for RFLP‑analyse) til at visualisere disse variable regioner. Senere udviklinger inden for DNA‑profilering har bevæget sig over mod kortere gentagelser (STR‑markører), automatisering og PCR‑baserede metoder, som gør analyserne hurtigere og kræver mindre materiale — alt sammen udviklinger, der bygger på den grundlæggende idé Jeffreys formaliserede.
Anvendelser og betydning
Opfindelsen af DNA‑fingeraftryk revolutionerede både retsmedicin og familieretslige procedurer. DNA‑profilering anvendes i dag til:
- Opklaring af kriminalsager, ved identifikation af gerningsmænd eller udelukkelse af mistænkte.
- Fastlæggelse af faderskab og andre slægtsforhold.
- Identifikation af uidentificerede lig og i katastrofeidentifikation.
- Retssager om immigration og opholdstilladelser, hvor slægtskap kan dokumenteres.
Metoden har desuden ført til, at tidligere usagte forbrydelser kan opklares årtier efter, og at nogle uskyldigt dømte er blevet frikendt ved hjælp af DNA‑beviser. Samtidig har den brede anvendelse rejst vigtige etiske og juridiske spørgsmål om privatlivets fred, opbevaring af genetiske data og grænserne for brug af DNA‑registre.
Akademisk karriere og anerkendelse
Jeffreys har været ansat som professor i genetik ved University of Leicester, hvor han udførte sin banebrydende forskning. Han blev udnævnt til æresborger i Leicester den 26. november 1992 og blev i 1994 slået til ridder for sin indsats inden for genetik. Hans opdagelse har givet ham betydelig international anerkendelse, og han er medlem af faglige selskaber som illustreret ved titlen FRS (Fellow of the Royal Society) og udmærkelsen CH (Companion of Honour).
Eftermæle
Jeffreys' arbejde har haft varig indflydelse på både videnskab og retspraksis. DNA‑profilering er i dag en standardmetode i kriminaltekniske laboratorier i hele verden, og hans opdagelse er en af de vigtigste enkeltstående teknologiske milepæle inden for moderne genetik. Diskussionen om, hvordan genetisk information må opbevares og anvendes, fortsætter, men hans bidrag til videnskaben og samfundet er ubestrideligt.
Søge