Herbert "Bert" Jansch (3. november 1943–5. oktober 2011) var en skotsk singer-songwriter, der betragtes som en af Storbritanniens væsentligste folkguitarister. Han blev født i Glasgow, men hans forældre var tyskere. Efter at hans far forlod familien, flyttede de til Edinburgh. Som 12‑årig byggede Jansch sin egen guitar, og efter at han forlod skolen begyndte han at spille guitar professionelt — først i lokale klubber i Skotland og senere i Londons levende folk‑scene. Han hentede inspiration fra både traditionel britisk folkemusik og amerikansk blues, hvilket kom til at præge hans personlige, rytmiske fingerpicking‑stil.

Tidlige udgivelser og gennembrud

Janschs debutalbum, Bert Jansch (udgivet 1965), vakte opsigt for sin nøgne, intime akustiske lyd og hans teknisk raffinerede guitarspil. Nummeret Needle of Death, en rørende og mørk sang om narkotikamisbrug og et dødsfald i hans omgangskreds, skabte betydelig opmærksomhed, fordi emnet stadig var tabu i samtiden. På sit andet album, It Don't Bother Me, medvirkede vennen John Renbourn, en anden fremtrædende guitarist, og sammen udviklede de et tæt samspil og repertoire præget af både traditionelle melodier og egne kompositioner.

Samarbejdet med John Renbourn og Pentangle

Jansch og Renbourn udgav succesfulde duo‑optagelser og blev hurtigt populære på den britiske folk‑scene. Duoens arbejde kulminerede i albummet Jack Orion (1966), der inkluderede fortolkninger af traditionelle folkesange og lange, eksplorative numre. En særlig bemærkelsesværdig fortolkning var deres version af "Blackwaterside", et arrangement Jansch arbejdede med — senere blev dette arrangement anvendt af rockgruppen Led Zepplin (Jimmy Page tog elementer fra Janschs spil i sin egen akustiske version).

Sammen med bassist Danny Thompson, trommeslager Terry Cox og sangerinden Jacqui McShee dannede Jansch og Renbourn bandet Pentangle. Pentangle kombinerede folk, jazz, blues og keltiske elementer og fik hurtigt både kritisk og kommerciel succes i slutningen af 1960'erne. Bandets musik var kendetegnet ved komplekse arrangementer, improvisatorisk spil og høj musikalitet. Jansch ønskede dog ikke berømmelsens spotlight, og han forlod bandet i 1973 for at fortsætte sit arbejde som soloartist.

Spillestil og indflydelse

Janschs spil er især kendt for:

  • komplekse fingerpicking‑mønstre, hvor baslinjer og melodi spilles samtidigt;
  • alternative og åbne stemninger, som gav hans guitar en bredere harmonisk palet;
  • blend af folk og blues, med et jazzet præg i timing og akkordvalg;
  • intimitet i vokal fremførelse, ofte rå og følelsesladet.
Hans arbejde har inspireret generationer af guitarister og sangskrivere i både folkemusik og rock. Ud over at blive citeret som inspiration af mange musikere, er Janschs arrangementer og teknikker fortsat studeret af akustiske guitarister verden over.

Senere karriere, samarbejder og helbred

Efter Pentangle fortsatte Jansch en flittig solokarriere og medvirkede ofte på andres indspilninger. Han arbejdede med et bredt spektrum af musikere og blev inviteret ind på projekter langt uden for den traditionelle folkesfære — for eksempel medvirkede han på Babyshambles‑albummet Shotter's Nation (2007). I 2010 tog han på turné i USA med den amerikanske musiker Neil Young, selv om han på dette tidspunkt kæmpede med lungekræft. Hans sidste år var præget af gentagne hospitalsophold og behandlinger, men han fortsatte med at skrive, indspille og optræde, når helbredet tillod det.

Død og arv

Bert Jansch døde af lungekræft den 5. oktober 2011 i Hampstead i London. Efter hans død blev han hyldet i både folkemusik‑ og rockkredse; mange musikere og publikum mindedes hans indflydelse på britisk musik og hans nybrud i akustisk guitarspil. Hans indspilninger fra 1960'erne og 1970'erne står stadig som centrale dokumenter i den britiske folk‑revival, og hans teknikker lever videre i undervisning, genindspilninger og utallige tribute‑koncerter.

Gennem en karriere, der strakte sig over næsten fem årtier, efterlod Bert Jansch en varig arv som guitarist, komponist og fortolker — en kunstner, hvis arbejde fortsat inspirerer musikere og lyttere verden over.