Vuk Karadžić — serbisk sprogreformator og ordbogsforfatter
Vuk Karadžić — banebrydende serbisk sprogreformator og ordbogsforfatter; standardiserede folkesproget, indsamlede folkesange og formede det moderne serbiske sprog.
Vuk Stefanović Karadžić (serbisk alfabet: Вук Стефановић Караџић; 7. november 1787 - 7. februar 1864) var en serbisk sprogfejlfikserer og pioner. I moderne termer var han sprogreformator, sprogvidenskabsmand og folkeligt kultursamler. Han lagde grunden til det serbiske standardsprog, som i vid udstrækning svarer til den dagligdags talemåde blandt folk og var central for udviklingen af moderne serbisk litteratur. Vuk indsamlede folkesange og -beretninger fra serbiske landsbyer og var forfatter til den første moderne serbiske ordbog, og hans arbejde har gjort ham til en af de mest markante skikkelser i serbisk kultur i det 19. århundrede.
Liv og virke
Vuk Karadžić var født i en landsby i det, der dengang var osmannisk/østrigsk påvirket område, og voksede op i et bondesamfund med stærk mundtlig tradition. Som voksen arbejdede han i forskellige administrative funktioner, men brugte det meste af sit liv på sprogstudier, rejser og indsamling af mundtlig litteratur. Han var ofte på rejse for at samle ord, sange, eventyr og ordsprog direkte fra befolkningen og noterede dialekter og udtaleformer, som han mente burde ligge til grund for det skrevne sprog.
Sprog- og ortografireformer
Karadžićs hovedprincip var fonemisk: "skriv som du taler" (serbisk: „Piši kao što govoriš“). Han arbejdede for at erstatte den tidlige, kirkeslaviske og litterære skriftform med et standardsprog baseret på folkets talemåde. Som led i dette reformarbejde forenklede og fastlagde han det serbiske kyrilliske alfabet, hvilket resulterede i et alfabet med 30 bogstaver, hver repræsenterende én lyd. I praksis fjernede han blandt andet overflødige kirkelige bogstaver og indførte eller formaliserede bogstaver som Љ, Њ, Џ, Ј, Ђ og Ћ, så skriften bedre svarede til udtalen.
Indsamling af folkelitteratur
Vuk indsamlede et stort antal episk vers, folkeviser, eventyr, ordsprog og gåder. Disse samlinger dokumenterede en levende mundtlig tradition og gjorde det muligt for forfattere og intellektuelle at bygge en national litterær kultur på folkelige motiver og genrer. Hans udgivelser med folkesange og -fortællinger fik stor betydning for både serbisk litteratur og for det bredere interesssemiljø i Europa, hvor romantikkens interesse for folkelighed var stor.
Ordbogsarbejde
Karadžićs ordbogsprojekt samlede ordbrug fra talte dialekter og fra de tekster, han indsamlede. Den første udgave af hans ordbog, kendt som "Srpski rječnik" (den serbiske ordbog), blev udgivet i begyndelsen af 1800-tallet og regnes som den første moderne serbiske ordbog. Ordbogen dokumenterede både almindelige ord, idiomer og mange arkæiske eller regionale former, og den blev en vigtig reference for senere sprogstudier og standardisering.
Modtagelse og betydning
Karadžić mødte både støtte og modstand. Konservative kredse, især inden for kirken og de akademiske institutioner, reagerede kritisk på hans afskaffelse af traditionelle kirkelige former. Samtidig fik han støtte fra fremtrædende europæiske lingvister og intellektuelle, der anerkendte værdien af hans empiriske tilgang. Hans arbejde påvirkede ikke kun serbisk sprog og litteratur, men også studiet af de sydslaviske sprog mere generelt.
Arv
Vuk Karadžić betragtes i dag som en central skikkelse i formningen af modern serbisk sprog og identitet. Hans reformer af skrift og stavning, hans systematiske indsamling af folkeligt materiale og hans ordbogsarbejde lagde grundlaget for senere sprogforskning og for den litterære tradition, der voksede frem i Balkan i 1800-tallet. Hans navn og arbejde bliver fortsat husket og studeret i både sproghistorie og litteraturhistorie.
Vuk Karadzic
Søge