Vijayalaya Chola var grundlæggeren af det såkaldte middelalderlige Chola-imperium i Sydindien. Han regerede i anden fjerdedel af det 9. århundrede (omkring 848–871 e.Kr.) og etablerede Cholaernes magtbase nord for floden Kaveri. Det ældre Chola-kongedømme, der havde været berømmt i tamilsk litteratur og i omtaler hos græske købmænd og geografiske forfattere, gik i en lang periode i skygge efter ca. 300 e.Kr. Cholaerne forsvandt næsten helt fra deres hjemland og synes at have holdt fast ved deres gamle hovedstad Urayur. Denne "mørke" tidsalder i den tamilske historie blev domineret af Pandyaernes og Pallavasernes overherredømme, og Cholaerne måtte vente næsten tre århundreder, indtil Vijayalaya formåede at genetablere dynastiets autoritet.

Baggrund og erobringen af Tanjavur

I forbindelse med en konflikt omkring 848 e.Kr. mellem Pallava- og Pandya-rigernes magter greb Vijayalaya en gunstig mulighed for at udvide sin indflydelse. Han erobrede Thanjavur-regionen fra de lokale herskere Elango Mutharaiyars, der havde været dominerende i området, og gjorde byen til sin hovedstad. Efter erobringen af Thanjavur konsoliderede han kontrollen over det omkringliggende Chola-land og udvidede sin magt i regionen.

Krigene med Pallavas og Pandyas

Den væbnede konflikt mellem større sydindiske kræfter fortsatte efter Vijayalayas fremgang. Efter hans overtagelse af Tanjavur indgik Pandyan-kongen Varagunavarman II (ca. 862–885 e.Kr.) en alliance med Pallava-kongen Nandivarman III (ca. 846–869 e.Kr.). Nandivarman ønskede at begrænse den voksende indflydelse fra Vijayalayas Chola-magter og opfordrede Varagunavarman til at angribe. Den pandyanske styrke rykkede frem mod den nordlige bred af Kaveri. På dette tidspunkt var Vijayalaya blevet ældre og delvis skrøbelig, og kronprinsen Aditya I overtog kommandoen over hæren for at forsvare Chola-riget. Vijayalaya døde omkring 871 e.Kr., og Aditya I efterfulgte ham — en overgang som senere viste sig afgørende for Chola-dynastiets videre ekspansion.

Titler, byggeri og kulturel arv

I de bevarede Chola-kilder, især Tiruvalangadu-pladerne, omtales det, at Vijayalaya indtog byen Tanjavur og gjorde den til sin hovedstad. Pladerne nævner også, at han opførte et tempel for gudinden Nisumbhasudani (en form af Durga) i byen. En senere Kanyakumari-indskrift anfører desuden, at han udviklede byen Tanjajore (Tanjore/Tanjavur). Vijayalaya antog titlen Parakesarivarman, og hans efterfølgere vekslede ofte mellem titlerne Parakesari og Rajakesari — en praksis der sandsynligvis tjente til at ære og markere slægtsforholdet til tidligere forfædre i dynastiet.

Arkitektonisk og religiøst efterlod Vijayalaya også spor: Nær Narthamalai i Pudukkottai findes et Solesvara-tempel, som traditionelt tilskrives ham. Hans etablering af Tanjavur som politisk og religiøst centrum banede vejen for de senere store Chola-konger, som i århundredet efter ekspanderede riget betydeligt og opførte berømte templer.

Kilder og historisk betydning

Viden om Vijayalaya bygger først og fremmest på lokale indskrifter, kobberplader og senere Chola-kongedømmets genealogiske optegnelser. Mange detaljer om denne periode er forfragmenterede, og historikere bygger derfor rekonstruktioner ud fra både epigrafiske vidnesbyrd og sammenhængen i efterfølgende dynastiske optegnelser. Ikke desto mindre betragtes Vijayalaya i dag som den afgørende figur, der genoprettede Chola-navnet på den politiske scene og lagde grundlaget for den fremtidige magtfulde Chola-epoke under efterkommere som Aditya I, Rajaraja I og Rajendra I.