Usenet — det distribuerede diskussionssystem og forløber for internetfora
Usenet — det distribuerede diskussionssystem fra 1980 og forløberen for internetfora; opdag nyhedsgrupper, trådede diskussioner og netkulturens oprindelse (FAQ, flame, spam).
Usenet (/ˈjuːznɛt/) er en type distribueret diskussionssystem på computere. Det blev udviklet ud fra Unix-to-Unix Copy (UUCP) opkaldsnetværksarkitekturen og blev foreslået af Tom Truscott og Jim Ellis i 1979; systemet gik i drift i 1980. Brugere læser og sender meddelelser (kaldet artikler, indlæg eller nyheder) til en eller flere kategorier, som kaldes newsgroups. Usenet ligner på mange måder et bulletin board system (BBS) og er en direkte forløber for internetfora. Diskussionerne er trådede (svar relateres til specifikke indlæg), selvom indlæggene ofte vises i den rækkefølge, de blev sendt.
Historie og udbredelse
Usenet begyndte som et akademisk og hobby-baseret initiativ, hvor universiteter og enkeltpersoner udvekslede beskeder via punkt-til-punkt-opkald (UUCP). I løbet af 1980'erne og 1990'erne voksede netværket kraftigt, efterhånden som flere nyhedsservere dukkede op og dannede et globalt, decentraliseret netværk. I starten af 1990'erne gjorde forbindelser mellem Usenet og FidoNet BBS-netværk det endnu nemmere for folk uden egen server at deltage i diskussioner.
Teknisk opbygning og protokoller
Usenet er baseret på en store-and-forward-model: nyhedsservere modtager artikler, gemmer dem midlertidigt og videresender dem til andre servere. Dette giver et decentralt netværk uden én central autoritet. De vigtigste tekniske elementer er:
- UUCP (tidligt): oprindelig transport over telefonopkald mellem Unix-maskiner.
- NNTP (Network News Transfer Protocol): senere standardiseret protokol til at læse og sende nyheder over TCP/IP (se bl.a. RFC 977 og senere opdateringer).
- Artiklens metadata: hver artikel har headers som Message-ID, From, Subject, Date og ofte References/In-Reply-To, som bruges til at bygge tråde.
- Opbevaring og retention: hvor længe en server gemmer artikler før de slettes — afgør hvor længe indlæg er tilgængelige.
Newsgroups og hierarkier
Nyhedsgrupper er organiseret i hierarkier. De mest kendte standardhierarkier (ofte kaldet "Big Eight" plus alt.*) omfatter kategorier som comp.*, rec.*, sci.*, talk.*, soc.*, misc.*, news.* og humanities.*. Hierarkier har ofte regler for navngivning og oprettelse af nye grupper:
- Moderated vs. unmoderated: En moderated gruppe kræver, at indlæg godkendes af en moderator, før de postes. Unmoderated grupper distribueres uden forhåndsgodkendelse.
- alt.*-hierarkiet er kendt for at være åbent og frit, uden central kontrol, og har været værtssted for alt fra seriøse diskussioner til kontroversielle emner.
Brug og klienter
Brugere får adgang til Usenet via lokale nyhedsservere (ofte leveret af arbejdsgivere, universiteter eller kommercielle Usenet-udbydere) og bruger klientprogrammer kaldet newsreaders. Der findes både tekstbaserede newsreaders (fx tin, trn, slrn) og grafiske klienter (fx Pan, Thunderbird). Mange webgrænseflader arkiverer Usenet-indhold — Google Groups er et kendt eksempel, hvor ældre tråde kan søges og læses via internettet.
Indholdstyper og teknikker
Usenet indeholder tekstdiskussioner, men blev også brugt til distribution af binære filer. Binære grupper blev populære til deling af billeder, software og store filer; dette krævede ofte kodning (fx uuencode, yEnc) og opdeling i mange små indlæg, som klienten så samlede til én fil. Nogle vigtige begreber, der enten opstod eller blev udbredt på Usenet, er FAQ, flame, sockpuppet og spam.
Kultur og indflydelse
Usenet var et af de tidligste steder på internettet, hvor mange sociale normer, jargon og vaner udviklede sig. Diskussionstråde skabte fællesskaber, og mange internetfænomener blev født eller populariseret på Usenet. FAQ-dokumenter blev et praktisk format for ofte stillede spørgsmål; begrebet flaming og metoder til at håndtere dårlige indlæg (fx killfiles) kommer også herfra.
Udfordringer og nutidig status
Usenet har stået over for flere problemer: spam, massedistribution af ophavsretsbeskyttet materiale, store mængder binære filer som belaster servere, og juridiske krav såsom fjernelse af ulovligt indhold. Samtidig har fremkomsten af webbaserede fora, sociale medier og content-distribution ændret brugsmønstre, så offentlig Usenet-diskussion er blevet mindre udbredt. Ikke desto mindre lever Usenet videre, især gennem kommercielle Usenet-udbydere, der tilbyder lange retention-perioder og hurtig adgang til binære grupper til betalende kunder.
Hvorfor Usenet stadig er relevant
- Decentralisering: ingen enkelt administrator kontrollerer hele netværket — den lokale server kan betjenes af hvem som helst, hvilket giver robusthed og frihed.
- Arkivværdi: store arkiver af diskussioner fungerer som historiske kilder og referencer.
- Faglige og nichefællesskaber: nogle specialiserede grupper har stadig aktiv og værdifuld udveksling af viden.
Samlet set er Usenet både en teknisk løsning (med sine protokoller og servere) og et kulturelt fænomen, som har formet mange af de måder, vi kommunikerer på i dag. Det var en vigtig forløber for internetfora og har haft stor indflydelse på internettets sprog og adfærd — både positivt og problematisk.
Bemærk: Usenets præcise rolle, størrelsen af netværket og hvilke groups der er aktive, afhænger af hvilke nyhedsservere man har adgang til, samt af politiske, juridiske og kommercielle faktorer, som ændrer sig over tid.
Et diagram over Usenet-servere og -klienter. De blå, grønne og røde prikker på serverne repræsenterer de grupper, som de har. Pilene mellem serverne viser nyhedsgruppegruppe-feeds. Pilene mellem klienter og servere viser, at en bruger er abonneret på en gruppe og læser eller poster artikler.
Henvisninger
- ↑ From Usenet to CoWebs: interacting with social information spaces, Christopher Lueg, Danyel Fisher, Springer (2003),ISBN 1-85233-532-7, ISBN 978-1-85233-532-8
- ↑ Jargonfilen v4.4.7 Arkiveret den 5. januar 2016 på Wayback Machine, Jargon File Archive.
- ↑ Kapitel 3 - De sociale kræfter bag udviklingen af Usenet Arkiveret 4. august 2016 på Wayback Machine, Netizens Netbook af Ronda Hauben og Michael Hauben.
- ↑ "Betegnelser for USENET-nyhedsgrupper - SPAM". Arkiveret fra originalen den 2012-09-15.
- ↑ Før internettet; Usenet havde brug for "bare lokal telefonservice" i de fleste større byer, afhængig af antallet af lokale Fidonet-"knudepunkter", der drives gratis af hobby-"SysOps" (som FidoNet echomail variationer eller via gateways med Usenet-nyhedshierarkiet). Dette er virtuel adgang til Usenet eller nyhedsgrupper, ikke ægte Usenet). De deltagende SysOps har typisk 6-30 Usenet-nyhedsgrupper hver, og vil ofte tilføje yderligere en på anmodning. Hvis en ønsket nyhedsgruppe ikke var tilgængelig lokalt, skulle brugeren ringe til en anden by for at hente de ønskede nyheder og uploade sine egne indlæg. I alle tilfælde er det ønskeligt at lægge på så hurtigt som muligt og læse/skrive offline, hvilket gør, at "newsreader"-software almindeligvis anvendes til at automatisere processen. Fidonet, bbscorner.com Archived 2022-02-07 at the Wayback Machine
fidonet.org, Randy_Bush.txt
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Usenet?
Svar: Usenet er en type diskussionssystem på computere, der blev skabt ud fra Unix-to-Unix Copy (UUCP) opkaldsnetværksarkitekturen i 1980.
Sp: Hvordan kan Usenet sammenlignes med et bulletin board system (BBS)?
A: Usenet og BBS ligner hinanden på mange måder, men der er nogle vigtige forskelle. F.eks. har Usenet ingen administrator, og det netværk, der bruges til at udveksle meddelelser, er ikke konstant. Desuden gemmes indlæggene på usenet i den rækkefølge, de blev sendt, i stedet for som på BBS'er i en rækkefølge.
Spørgsmål: Hvem skabte ideen til Usenet?
Svar: Tom Truscott og Jim Ellis begyndte at få idéen til Usenet i 1979.
Spørgsmål: Hvordan fungerer Usenet?
A: Meddelelser eller artikler sendes til en eller flere kategorier, der kaldes nyhedsgrupper. Meddelelserne spredes derefter over en stor gruppe af nyhedsservere, som lagrer og videresender dem til hinanden. Hver bruger læser meddelelser fra og sender meddelelser til en lokal server, som kan betjenes af hvem som helst.
Spørgsmål: Hvad gjorde det lettere for folk at diskutere ting på verdensplan i begyndelsen af 1990'erne?
A: I begyndelsen af 1990'erne gjorde forbindelser via Fidonets opkalds-BBS-net det lettere for folk at diskutere ting i hele verden, fordi de ikke behøvede deres egen server - det var blot nødvendigt med en lokal telefonservice.
Spørgsmål: Hvilke vigtige idéer eller udtryk blev enten skabt på usenet eller gjort populære der?
A: Vigtige idéer eller udtryk som "FAQ", "flame", sockpuppet og "spam" blev enten skabt på usenet eller gjort populære der.
Søge