Tunguska-eksplosionen

Energiforbrug

Det, der skete, kaldes i dag for luftsprængning. Dengang anslog man, at den involverede energi var på mellem 10 og 30 megaton TNT, afhængigt af den højde, hvor luftsprængningen fandt sted. Simuleringer, der er blevet udført med moderne computere, har vist, at den involverede energi sandsynligvis var mellem 3 og 5 megaton TNT. Hvis man tager 15 megatons, ville det betyde, at energien var 1.000 gange større end den energi, der blev brugt ved atombomben, der blev kastet over Hiroshima i 1945. Stødbølgen anses for at svare til et jordskælv med en styrke på 5,0 på Richterskalaen. Af disse grunde anses Tunguska-begivenheden for at være den største nedslagshændelse på Jorden i den registrerede historie.

Ekspeditioner til området

I begyndelsen var der ingen interesse for arrangementet. Over et årti efter begivenheden ledede Leonid Kulik, en russisk mineralog, en ekspedition til området. På sin ekspedition i 1921 og 1922 nåede han kun frem til Kansk, som ligger 600 km fra begivenhedens "epicenter". I 1927 nåede Kulik frem til det område, hvor begivenheden fandt sted, og i 1938 beordrede han, at der blev taget luftfotos.

Kuliks ekspedition er den første registrerede ekspedition til området. Siden da har der været mange ekspeditioner; der er blevet offentliggjort over 1.000 artikler om begivenheden; de fleste af dem er på russisk.

Der var to andre ekspeditioner til området: den ene i 1958 og den anden i 1963.

Russisk frimærke fra 1958, udstedt 50 år efter begivenheden, til ære for Kulik.

Teorier

I dag findes der ingen endelig forklaring på, hvad der forårsagede eksplosionerne, eller hvad der skete. Der er dog forskellige teorier.

Meteoriteksplosion

En meteorit ramte området. Det mest sandsynlige er en asteroide eller komet med lav massefylde og en diameter på mellem 30 meter og 80 meter. Objektet eksploderede i en højde på 7 til 14 km over jorden; derfor er der ikke noget nedslagskrater. Problemet med denne teori er, at meteoritter af denne type normalt ikke når ned i atmosfærens lave niveauer. Meteoroider, som indeholder mere jern, har større chance for at nå ned i atmosfærens lave niveauer, men de forårsager ikke så ødelæggende eksplosioner.

Cheko-søen

Cheko-søen er en lille ferskvandssø, ca. 8 km fra centrum af begivenheden. Søen fremgår ikke på kort over området, der er ældre end ca. 1928. Før 1908 synes den at være ukendt. Søen er rektangulær; den er 708 meter lang, 364 m bred og ca. 50 m dyb. I 1999 foretog Luca Gasperini en undersøgelse af sedimenterne i søen og fandt ud af, at søen er fra før begivenheden i 1908... I 2007 citerer National Geographic ham, da han udtaler, at det er muligt, at søen er dannet som et nedslagskrater.

Geofysiske teorier: Vulkansk udbrud

Den anden teori er, at begivenheden har en geofysisk årsag: Omkring 10 millioner ton naturgas, der eksploderer, ville have den effekt, der blev observeret. Problemet med denne teori er, at øjenvidnerne talte om et meget kraftigt lys, som kunne ses meget langt væk. En naturgaseksplosion giver ikke et skarpt lys.