Tunguska-hændelsen: Den massive lufteksplosion i Sibirien 1908
Tunguska-hændelsen 1908: Den mystiske massive lufteksplosion i Sibirien — vidneberetninger, ødelæggelse og teorier om meteoritnedslag. Opdag mysteriet bag eksplosionen.
Tunguska-begivenheden er navnet på en meget kraftig lufteksplosion, der fandt sted den 30. juni 1908 i Sibirien. Mange øjenvidner beskrev en eller flere voldsomme eksplosioner omkring kl. 7.15 lokal tid (omtrent 0:14–0:15 UTC). Hændelsen skete højt i atmosfæren, og årsagen er ikke endeligt fastslået, men en lufteksplosion af en meteor eller et kometfragment anses i dag for den mest sandsynlige forklaring.
Hvad skete der?
Et større objekt — sandsynligvis en stenig meteoroid eller et iset kometfragment — kom ind i Jordens atmosfære med stor hastighed og eksploderede i luften, før det nåede jordoverfladen. Eksplosionen frigav en enorm mængde energi og skabte en trykbølge, der væltede træer i stor afstand. Man vurderer, at eksplosionen fandt sted i en højde på cirka 7–15 km over jordoverfladen.
Omfanget af ødelæggelse
- Træer væltet: I området omkring hændelsens centrum blev træer rykket op med rod og væltet radielt udad. Området med veltede træer anslås til cirka 2 000 km2.
- Skader i bebyggelser: I Wanwara, en lille bebyggelse ca. 65 km fra epicentret, blev vinduer og døre knust af trykbølgen.
- Synlighed og rystelser: Et stærkt lys blev set over 500 km væk, og et jordskælv blev registreret. Trykbølgen blev endda målt på barografer og seismografer så langt væk som Europa.
- Ingen sikre dødstal: Der er ingen pålidelige rapporter om dødsfald — i vid udstrækning fordi området var tyndt befolket. Nogle kilder nævner enkelte tilskadekomne.
Hvor kraftig var explosionen?
Estimater af frigjort energi varierer, men de fleste moderne beregninger placerer effekten i størrelsesordenen flere megaton TNT (ofte angivet som nogenlunde 3–15 megaton). Til sammenligning er det mange hundrede gange kraftigere end den atombombe, der blev sprængt over Hiroshima.
Undersøgelser og teorier
Der er flere grunde til, at forskere i dag mener, det var en lufteksplosion frem for et direkte nedslag:
- Der blev ikke fundet noget tydeligt nedslagskrater.
- Træerne er væltet i et karakteristisk radialt mønster omkring centrum, hvilket stemmer overens med en kraftig luftbåren trykbølge.
- Efterfølgende ekspeditioner og feltundersøgelser (især de tidlige ekspeditioner ledet af den russiske geolog Leonid Kulik fra 1920'erne) dokumenterede det store område med væltede træer, men fandt ingen massive meteoritfragmenter.
Der har været flere alternative forslag gennem årene, fra en kometkerne (meget is) til en stenet meteoroid. Nogle forskere har foreslået, at små meteoritfragmenter eller mikroskopisk meteoritisk materiale kan være blevet spredt og senere identificeret i lagprøver, mens andre hypoteser — fx at det var en vulkansk eksplosion eller en menneskeskabt eksplosion — i praksis er blevet afvist som usandsynlige.
Specielle fund og fortsat debat
- En omdiskuteret idé er, at den lille sø Cheko, beliggende nær epicentret, kunne være et lille krater skabt af et fragment. Dette er dog omdiskuteret og ikke alment accepteret.
- Moderne modeller og efterforskninger, herunder computer-simuleringer af lufteksplosioner, har givet bedre estimater af energifrigivelsen og højden for eksplosionen, men nogle detaljer forbliver usikre.
Betydning og læring
Tunguska-hændelsen er i dag vigtig for forståelsen af faren fra nær-jord objekter. Den viste, hvor ødelæggende en lufteksplosion af en relativt lille asteroide kan være, og den har inspireret både forskning i atmosfæriske indtrængninger og initiativer inden for planetarisk forsvar (overvågning og afværgelse af potentielt farlige objekter).
Kort fakta:
- Dato: 30. juni 1908
- Tidspunkt: cirka 7:14–7:15 lokal tid (ca. 0:14–0:15 UTC)
- Område: Tunguska-regionen, Sibirien
- Anslået skadesområde: cirka 2 000 km2
- Energi: estimater i størrelsesordenen flere megaton TNT
Tunguska-hændelsen forbliver et af de mest spektakulære og velstuderede eksempler på en atmosfærisk eksplosion forårsaget af et himmellegeme — en påmindelse om, at selv objekter, der ikke når jordoverfladen, kan have store virkninger.
Træer væltet omkuld, foto taget af Lenoid Kulik i 1927
Energiforbrug
Det, der skete, kaldes i dag for luftsprængning. Dengang anslog man, at den involverede energi var på mellem 10 og 30 megaton TNT, afhængigt af den højde, hvor luftsprængningen fandt sted. Simuleringer, der er blevet udført med moderne computere, har vist, at den involverede energi sandsynligvis var mellem 3 og 5 megaton TNT. Hvis man tager 15 megatons, ville det betyde, at energien var 1.000 gange større end den energi, der blev brugt ved atombomben, der blev kastet over Hiroshima i 1945. Stødbølgen anses for at svare til et jordskælv med en styrke på 5,0 på Richterskalaen. Af disse grunde anses Tunguska-begivenheden for at være den største nedslagshændelse på Jorden i den registrerede historie.
Ekspeditioner til området
I begyndelsen var der ingen interesse for arrangementet. Over et årti efter begivenheden ledede Leonid Kulik, en russisk mineralog, en ekspedition til området. På sin ekspedition i 1921 og 1922 nåede han kun frem til Kansk, som ligger 600 km fra begivenhedens "epicenter". I 1927 nåede Kulik frem til det område, hvor begivenheden fandt sted, og i 1938 beordrede han, at der blev taget luftfotos.
Kuliks ekspedition er den første registrerede ekspedition til området. Siden da har der været mange ekspeditioner; der er blevet offentliggjort over 1.000 artikler om begivenheden; de fleste af dem er på russisk.
Der var to andre ekspeditioner til området: den ene i 1958 og den anden i 1963.
Russisk frimærke fra 1958, udstedt 50 år efter begivenheden, til ære for Kulik.
Teorier
I dag findes der ingen endelig forklaring på, hvad der forårsagede eksplosionerne, eller hvad der skete. Der er dog forskellige teorier.
Meteoriteksplosion
En meteorit ramte området. Det mest sandsynlige er en asteroide eller komet med lav massefylde og en diameter på mellem 30 meter og 80 meter. Objektet eksploderede i en højde på 7 til 14 km over jorden; derfor er der ikke noget nedslagskrater. Problemet med denne teori er, at meteoritter af denne type normalt ikke når ned i atmosfærens lave niveauer. Meteoroider, som indeholder mere jern, har større chance for at nå ned i atmosfærens lave niveauer, men de forårsager ikke så ødelæggende eksplosioner.
Cheko-søen
Cheko-søen er en lille ferskvandssø, ca. 8 km fra centrum af begivenheden. Søen fremgår ikke på kort over området, der er ældre end ca. 1928. Før 1908 synes den at være ukendt. Søen er rektangulær; den er 708 meter lang, 364 m bred og ca. 50 m dyb. I 1999 foretog Luca Gasperini en undersøgelse af sedimenterne i søen og fandt ud af, at søen er fra før begivenheden i 1908... I 2007 citerer National Geographic ham, da han udtaler, at det er muligt, at søen er dannet som et nedslagskrater.
Geofysiske teorier: Vulkansk udbrud
Den anden teori er, at begivenheden har en geofysisk årsag: Omkring 10 millioner ton naturgas, der eksploderer, ville have den effekt, der blev observeret. Problemet med denne teori er, at øjenvidnerne talte om et meget kraftigt lys, som kunne ses meget langt væk. En naturgaseksplosion giver ikke et skarpt lys.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Tunguska-begivenheden?
A: Tunguska-begivenheden er en meget stor eksplosion i luften, der fandt sted den 30. juni 1908 i Sibirien.
Q: Hvad tid skete eksplosionerne?
A: Eksplosionerne skete omkring kl. 7.15 lokal tid.
Q: Hvad er årsagen til Tunguska-begivenheden?
A: Årsagen til Tunguska-begivenheden er ukendt, men et meteoritnedslag er blevet foreslået som en sandsynlig årsag.
Q: Hvad skete der i Wanwara, en lille bebyggelse, ca. 65 km væk?
A: I Wanwara blev vinduer og døre smadret.
Q: Hvor mange mennesker døde som følge af Tunguska-begivenheden?
A: Der er ingen rapporter om mennesker, der er døde. Afhængigt af kilden var der et eller to tilskadekomne.
Q: Hvor langt væk blev det skarpe lys set, efter at Tunguska-begivenheden fandt sted?
A: Over 500 km væk blev der set et skarpt lys, og der blev mærket et jordskælv.
Q: Hvornår skete Tunguska-begivenheden, og i hvilken højde over jorden?
A: Tunguska-begivenheden skete omkring 7 til 15 km over jorden kl. 0:14 UTC (kl. 7:14 lokal tid).
Søge