Biædere – farvestrålende insektædende fugle i familien Meropidae
Biædere (Meropidae) – farvestrålende, insektædende fugle der fanger bier og hvepse i luften, lever i kolonier og graver redehuller. Lær om 26 arter og deres fascinerende adfærd.
Biædere er en farvestrålende gruppe af landfugle i familien Meropidae. De genkendes let på deres slanke krop, lange nedadvendte næb, spidse vinger og ofte udtrukne halefjer, hvilket giver dem et elegant, svalelignende udseende.
Biædere forekommer i den gamle verden og i Australasien: Afrika, Asien, Europa, Australien og Ny Guinea. Der findes omkring 26 forskellige arter, hvoraf nogle er standfugle, mens andre er langtstrækkende trækfugle (fx den europæiske biæder, der trækker til Afrika om vinteren).
Udseende og adfærd
Biædernes fjerdragt er ofte meget farverig med nuancer af grønt, blåt, gul, rødt og brunt. Størrelsen varierer mellem arterne, men de er typisk små til mellemstore fugle med hurtig, adræt flugt. De jager næsten udelukkende flyvende insekter ved at sidde på en siddepind og springe ud for at gribe byttet i luften.
Som navnet antyder, spiser biæderne især flyvende insekter, især bier og hvepse. Hymenoptera (myrer, bier og hvepse) kan udgøre mellem 20 % og 96 % af deres kost, afhængig af art og lokalitet. Når de fanger giftige insekter, fjerner de stikket ved gentagne gange at slå og gnide insektet mod en hård overflade; dette presser størstedelen af giften ud, før insektet sluges.
Ynglebiologi og social struktur
Biædere er ofte sociale fugle, der danner kolonier og yngler i huler, der er gravet ned i sand- eller jordskråninger, flodbredder og sandbanker. Hulegangen kan være en ret lang tunnel, der fører til et redekammer, hvor hunnen lægger æg.
De fleste arter er monogame, og både hannen og hunnen deltager i rugning og fodring af ungerne. Nogle arter udviser kooperativ yngelpleje, hvor andre medlemmer af kolonien hjælper med at fodre og passe ungerne — en usædvanlig adfærd blandt fugle, men velkendt i flere biæderarter.
Typisk er kuldstørrelsen 3–8 æg afhængig af art. Æggene ruges af begge forældre i et par uger, og ungerne forbliver i hulen, indtil de er flyvedygtige. Efter udflyvningen fortsætter forældrene ofte med at fodre de unge en tid.
Økologi og trusler
Biædere spiller en rolle i reguleringen af insektbestande. De påvirkes dog af tab af egnede ynglebanker, ændringer i landbrugspraksis, reduktion i insektbestandene (fx pga. pesticider) samt direkte konflikter med mennesker (for eksempel lokale konflikter med biavlere). Bevaringsstatus varierer mellem arter; mange er almindelige, mens enkelte er følsomme over for habitatændringer.
Systematik
Familien indeholder flere slægter; blandt de mest kendte er:
- Nyctyornis
- Meropogon
- Merops
Samlet set er biædere let genkendelige, attraktive fugle med specialiseret føde- og yngleadfærd, som gør dem til et fascinerende studieobjekt for både fugleinteresserede og naturforskere.
Spiser en bi: 2012-vinderen af årets billede på Wikipedia Commons: et par Merops apiaster, hvor den ene er i færd med at fange en bi
Biædere
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilken familie tilhører biæderne?
A: Biædere tilhører familien Meropidae.
Q: Hvor lever biædere?
A: Biædere lever i den gamle verden og Australasien, herunder Afrika, Asien, Europa, Australien og Ny Guinea.
Spørgsmål: Hvor mange arter af biæder findes der?
Svar: Der findes 26 forskellige arter af biæder.
Sp: Hvilken type insekter spiser biædere?
Svar: Biædere spiser hovedsageligt flyvende insekter som bier og hvepse. De spiser også honningbier og Hymenoptera (myrer, bier og hvepse).
Spørgsmål: Hvordan fanger de deres bytte?
A: Biædere fanger deres bytte ved at springe fra en siddepind, mens det stadig er i luften. Når først insektet er landet, ignorerer de det.
Spørgsmål: Hvordan forbereder de deres mad, inden de spiser den?
A: Før de spiser deres måltid, fjerner biæderne stikket ved gentagne gange at slå og gnide insektet mod en hård overflade for at presse det meste af giften ud.
Spørgsmål: Hvor bygger de rede?
Svar: Biædere danner kolonier ved at bygge rede i huler, der er gravet ind i siderne af sandbanker eller flodkanter, der er faldet sammen.
Søge