Sarinangrebet i Tokyos undergrundsbane (Subway Sarin Incident (下鉄サリン事件, Chikatetsu Sarin Jiken) var en indenlandsk terrorhandling den 20. marts 1995 i Tokyo, Japan, begået af medlemmer af kultbevægelsen Aum Shinrikyo. 13 mennesker blev dræbt, og tusindvis blev såret eller påvirket af nervegiften sarin.

Baggrund

Gruppen Aum Shinrikyo var en apokalyptisk kult ledet af Shoko Asahara. Sekten havde i årene op til 1995 opbygget et hemmeligt program for udvikling og produktion af kemiske og biologiske våben. Gruppen havde allerede gennemført adskillige mord og terrorangreb med sarin, herunder Sarin-angrebet i Matsumoto ni måneder tidligere. De havde også fremstillet flere andre nervegiftstoffer, herunder VX, og havde forsøgt at fremstille botulinumtoksin samt begået flere mislykkede bioterroristiske handlinger.

Hvordan angrebet fandt sted

Angrebet blev udført i myldretiden om morgenen den 20. marts 1995 på flere tog i Tokyos metrosystem. Flere gerningsmænd bragte efter sigende små beholdere med flydende sarin ombord, som blev åbnet og spredt i form af aerosoliserede dråber eller dampe i togkupéer. Offentlig transport blev ramt på flere linjer, hvilket førte til kaos, panik og store logistiske udfordringer for redningsmandskabet.

Reaktionsevnen var i begyndelsen ustabil: symptomerne hos ofrene (åndedrætsbesvær, svimmelhed, synsforstyrrelser, opkastninger og bevidstløshed) blev i starten ikke entydigt genkendt som kemisk angreb, hvilket medførte forsinkelser i korrekt behandling og dekontaminering af pårørende og sundhedspersonale.

Konsekvenser og ofre

13 personer blev dræbt, og flere tusinde søgte lægehjælp med alt fra milde til livstruende symptomer. Mange overlevende fik varige mén; nogle fik kroniske fysiske eller psykiske følgevirkninger. Ud over de direkte ofre havde angrebet stor psykologisk og social effekt: frygt for gentagelse, mistillid til religiøse bevægelser og en øget bevidsthed om risikoen ved kemiske angreb.

Efterforskning, razziaer og retssager

Efter angrebet gennemførte politiet omfattende razziaer mod Aum Shinrikyo. De beslaglagde laboratorier, kemikalier og dokumentation, som bekræftede kultens våbenprogram. Under razziaen efter angrebet arresterede politiet mange højtstående medlemmer af kulten. Politiets aktiviteter fortsatte hele sommeren og endte med at anholde over 200 medlemmer, herunder lederen Shoko Asahara, hvis borgerlige navn var Chizuo Matsumoto.

Retssagerne mod Aum‑medlemmer varede i årevis. Tretten af de ledende Aum-medlemmer er blevet dømt til døden, mens mange andre har fået fængselsstraffe på op til livstid. Lederen Shoko Asahara blev dømt og henrettet i juli 2018 sammen med flere højtstående tilhængere.

Samfundsmæssige og lovgivningsmæssige følger

  • Hændelsen førte til en gennemgang og styrkelse af beredskabet over for kemiske angreb i Japan, herunder bedre udstyr og rutiner for nødtjenester, hospitaler og politi.
  • Der blev indført skærpede regler for religiøse organisationer og større kontrol med farlige kemikalier.
  • Angrebet gav anledning til internationale diskussioner om forebyggelse af terrorisme, begrænsning af adgang til kemikalier, og bedre samarbejde om forbud mod masseødelæggelsesvåben.

Eftervirkninger og mindearbejde

Ofre, pårørende og overlevende har organiseret sig for at kræve retfærdighed, erstatning og anerkendelse af deres lidelser. Der er både lokale og nationale mindehøjtideligheder for ofrene, og angrebet huskes som et markant eksempel på moderne indenlandsk terrorisme i Japan.

Selvom Aum Shinrikyo som organisation blev knust, er sagen stadig genstand for studier i retssikkerhed, sikkerhedspolitik og forebyggelse af radikalisering. Den står som en advarsel om, hvor farlig og destruktiv en kombination af religiøs fanatisme og teknisk kapacitet til at fremstille giftige stoffer kan være.