Tjunti — nedsivningssted i Northern Territory, Australien, kendt for Lasseters Hule

Geografi og hydrologi

Kløften i bjergene dannes her af Hull River, en sandet bæk, der normalt er tørlagt. Den deler Curdie Range i syd fra Mannanana Range i nord. Området består af tørre flodlejer, sandstensformationer og lav, busket vegetation, og der er adskillige vandsække og klippehuller (soaks og rockholes), som holder på vand i længere perioder efter regn. Disse nedsivningssteder er vigtige for dyreliv og for mennesker, da de bevarer fugt i et ellers tørt ørkenlandskab.

Kuḻpi Tjuntinya (Lasseter's Cave) og Lasseters historie

Den lille hule, hvor Lasseter søgte tilflugt, er Kuḻpi Tjuntinya (nu almindeligvis kaldet Lasseter's Cave på engelsk). Hulen er en åbning i en klippeformation i Mannanana-bjergkæden (Pitjantjatjara: Tjuntinya), som har fungeret som nødbeskyttelse mod elementerne i årtusinder.

Harold B. Lasseter søgte ly i hulen i omkring 25 dage i januar 1931 under sin berømte og omdiskuterede søgen efter et rigt guldforekomst, han hævdede at have fundet på en tidligere ekspedition. Ifølge hans beretning stak hans kameler af, og han blev efterladt strandet i ørkenen uden tilstrækkelig mad. I hulen førte han dagbog over sin rejse, og den dagbog er et centralt dokument i fortællingen om hans sidste dage.

En lokal Pitjantjatjara-familie fandt ham og gav ham mad og vand. Efter at have modtaget hjælp valgte Lasseter at forlade hulen og forsøge at nå Kata Tjuṯa, som han mente var den nærmeste kendte lokalitet, der kunne føre til civilisation eller forsyninger. Ruten var hård: han forsøgte at gå de omkring 140 km, men på grund af dehydrering, underernæring og udmattelse døde han tre dage efter at have vandret cirka 55 km (34 mi).

Lasseters beretning og hans påstande om en guldrig åre — Lasseter's Reef — har affødt talrige ekspeditioner og megen debat gennem årtier, og der er fortsat skepsis omkring, om hans påstande var sande, fejltolkede eller legendariske.

Kulturel betydning og ejerskab

Tjunti ligger i et område med dybe kulturelle bånd for Pitjantjatjara-folkene. Nedsivningssteder og klippehuler har traditionelt været vigtige som vandkilder, levesteder og som steder knyttet til lokale Dreaming-historier og sanglinjer. Den udstation, der blev oprettet i 1977, drives af lokale familier og spiller en rolle i bevarelse af både kulturelle praksisser og adgang til traditionelle ressourcer.

Flora, fauna og klima

Området omkring Tjunti karakteriseres af det centrale australske ørkenklima: varme somre, kølige vintre og lav, uforudsigelig nedbør. Vegetationen er typisk tørketålende buskarter, små eukalyptustræer og spredt græs. Klippehullerne og vandsækkene er oaser for dyr som klippevaraner, forskellige fuglearter, små pattedyr og insekter, især i perioder efter regn, når vandhuller dannes.

Adgang, besøg og bevaring

Tjunti er tilgængeligt via Tjukaruru Road, og adgangen kan være vanskelig uden egnet kørsel og erfaring i outback-forhold. Det er vigtigt at respektere områdets status som traditionelt land og at kontakte lokale ejere eller myndigheder, før man besøger. Besøgende bør udvise omtanke for miljøet: tage alt affald med sig, undgå forstyrrelse af kulturelt følsomme steder og bruge vandforsyninger med omtanke, især i tørre perioder.

På grund af områdets kulturhistoriske og naturmæssige værdi arbejdes der lokalt og regionalt med at beskytte både de naturlige nedsivningssteder og de kulturelle steder knyttet til Pitjantjatjara-samfundene. Historien om Lasseter og hans hule er en del af stedets nyere historie, men Tjunti har en langt ældre betydning for de traditionelle ejere.