Timema: Basal slægt af pindeinsekter fra det vestlige USA med parthenogenese

Timema er en slægt af kortkroppede, lidt tykkere pindeinsekter. De er hjemmehørende i det fjerneste vestlige USA og forekommer især i klippe-, busk- og skovområder med de planter, de lever af.

Systematik og evolution

Sammenlignet med andre pindeinsekter (ordenen Phasmatodea) er slægten Timema basal. Den udgør den tidligste levende gren, der afviger fra Phasmatodea's fylogenetiske træ, og adskilles derfor tydeligt fra de øvrige stav-insekter. For at understrege denne position omtales alle andre stav-insekter undertiden samlet som "Euphasmatodea". Timema placeres i familien Timematidae og har bevaret flere primitive træk sammenlignet med sine nærmeste slægtninge.

Udseende og anatomi

Timema er relativt små og kortkroppede sammenlignet med de lange, slanke pindeinsekter, mange arter er vingeløse. De kan være lidt tykkere i kroppen og viser typisk en farve- og mønstervariation, som hjælper dem med at skjule sig i deres omgivelser. Farverne spænder fra grønne over grå til brune, og mønstrene kan være striber eller prikker, der matcher bark, blade eller underlaget.

Reproduktion og parthenogenese

Af de omtrent 21 anerkendte Timema-arter er fem parthenogenetiske (ukønnede) — det vil sige, hunner kan producere afkom uden befrugtning fra hanner. Blandt disse findes to arter, hvor de ukønnede linjer menes at have eksisteret i over en million år, hvilket — ifølge tilgængelige undersøgelser — er den længste kendte periode for kontinuerlig ukønnet reproduktion hos noget insekt. Parthenogenese i Timema er et vigtigt studieobjekt for forskere, der undersøger evolutionære konsekvenser af langvarig ukønnet formering og genetisk diversitet i naturlige populationer.

Adfærd, føde og økologi

Timemastænger er natspisere: de tilbringer dagen med at hvile på bladene eller barken af de planter, de spiser, og bliver først aktive om natten, hvor de gnasker i sig bladmateriale. De er stærkt camouflerede og udviser ofte stærk værtsspecialisering — mange arter foretrækker bestemte plantearter og matcher farve og mønster på disse værter for at undgå rovdyr.

Som skjulestrategi står de næsten ubevægelige i dagtimerne og udnytter deres farvemønster til at falde sammen med baggrunden. Rovdyr omfatter blandt andet fugle, firben og andre insektædere, hvorfor effektiv krypsis er afgørende for overlevelse.

Levnedsforhold og bevaring

Flere Timema-arter har forholdsvis snævre udbredelser og er bundet til bestemte habitater og værtsplanter. Habitatfragmentering, ændringer i brandregime, invasive planter og menneskelig påvirkning kan derfor true lokale populationer. På grund af deres ofte begrænsede udbredelse og særlige økologiske krav er viden om deres biologi vigtig for eventuelle bevaringsindsatser.

Hvorfor er Timema interessant for forskning?

• Deres basale fylogenetiske position gør dem vigtige for at forstå stav-insekternes evolution.
• Parthenogenetiske linjer giver et naturligt laboratorium til at studere konsekvenser af langvarig ukønnet formering.
• Værtsspecialisering og farvepolymorfi giver indsigt i samspillet mellem krypsis, selektion og artsdannelse.

Samlet set er Timema en gruppe små, men biologisk og evolutionært vigtige pindeinsekter fra det vestlige USA, der fortsat tiltrækker opmærksomhed fra forskere inden for evolutionsbiologi, økologi og bevaringsbiologi.