Tidevandsenergi

Tidevandsenergi er elektricitet fremstillet af vandets tidevandsbevægelser. En tidevandsgenerator er en maskine, der udvinder energi fra vand i bevægelse i tidevand. Tidevandsgeneratorer trækker energi fra vandstrømme på samme måde, som vindmøller trækker energi fra luftstrømme.

Tidevandsenergi er den billigste og mindst miljøskadelige af de tre hovedformer for tidevandsenergiudnyttelse.

Tidevandsenergi er en relativt ny teknologi. Den blev først udtænkt i 1970'erne under oliekrisen.

Potentialet for elproduktion fra en enkelt tidevandsmølle kan være større end potentialet for en vindmølle af samme størrelse. Vand har ca. 800 gange så stor massefylde som luft. Så vand, der skubber mod en mølle, kan give meget mere strøm end luft, der skubber mod en tilsvarende mølle ved samme hastighed. Desuden er den laveste vandhastighed, der er nødvendig for et økonomisk energiprojekt, lavere end den vindhastighed, der er nødvendig for et vindmølleprojekt. I praksis skal tidevandet bevæge sig med en hastighed på mindst 2 knob (1 m/s), selv tæt på dødvande, for at det kan være en strømkilde.

Ligesom med vindkraft er valget af placering afgørende for tidevandsmøllen. Tidevandssystemer skal placeres i områder med hurtige strømme, hvor de naturlige strømme er koncentreret mellem forhindringer, f.eks. ved indgange til bugter og floder, omkring klippefremspring, på foragre eller mellem øer eller andre landmasser.

De fleste tidevandsmøller ligner en vindmølle, oftest en HAWT-mølle (i midten).Zoom
De fleste tidevandsmøller ligner en vindmølle, oftest en HAWT-mølle (i midten).

Miljømæssige virkninger

Den største bekymring har været, om møllerne dræber fisk. Der findes meget lidt direkte miljøforskning eller observation af tidevandssystemer. De fleste direkte observationer består i at sætte mærkede fisk ud opstrøms for anordningen/anordningerne og direkte observation af dødelighed eller påvirkning af fiskene.

I en undersøgelse af Roosevelt Island Tidal Energy-projektet (RITE, Verdant Power) i East River (New York City) blev der anvendt 24 hydroakustiske sensorer med delt stråle (videnskabelig ekkolod) til at registrere og spore fiskenes bevægelser både opstrøms og nedstrøms for hver af de seks turbiner. Resultaterne tyder på, at 1) meget få fisk benytter denne del af floden, 2) de fisk, der benytter dette område, benytter ikke den del af floden, hvor de er udsat for slag med bladene, og 3) der er ingen tegn på, at fisk bevæger sig gennem områder med blade.

Northwest National Marine Renewable Energy Center (NNMREC) arbejder i øjeblikket på at undersøge og etablere værktøjer og protokoller til vurdering af fysiske og biologiske forhold og overvåge miljøændringer i forbindelse med udvikling af tidevandsenergi.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er tidevandskraft?


A: Tidevandskraft er elektricitet, der genereres af vandets tidevandsbevægelser.

Q: Hvad er en tidevandsgenerator?


A: En tidevandsgenerator er en maskine, der udvinder energi fra vand i bevægelse i tidevandet.

Q: Hvordan trækker tidevandsstrømsgeneratorer energi fra vandstrømme?


A: Tidevandsgeneratorer henter energi fra vandstrømme på samme måde som vindmøller henter energi fra luftstrømme.

Q: Hvad gør tidevandsenergi til en billigere og mindre miljøskadelig kilde til elproduktion?


A: Tidevandskraft er den billigste og den mindst miljøskadelige af de tre hovedformer for tidevandskraftproduktion.

Q: Hvornår blev tidevandskraft først udtænkt?


A: Tidevandskraft blev først udtænkt i 1970'erne under oliekrisen.

Q: Hvorfor kan en enkelt tidevandsturbine generere mere strøm end en tilsvarende vindenergiturbine?


A: Potentialet for elproduktion fra en enkelt tidevandsturbine kan være større end for tilsvarende vindenergiturbiner, fordi vand har en massefylde, der er ca. 800 gange større end luft, hvilket gør det muligt for vand at levere mere kraft end luft, der skubber mod en tilsvarende turbine ved samme hastighed.

Q: Hvor skal tidevandsstrømssystemer placeres?


A: Tidevandssystemer skal placeres i områder med hurtige strømme, hvor de naturlige strømme er koncentreret mellem forhindringer, f.eks. ved indgangen til bugter og floder, omkring klippefremspring, forland eller mellem øer eller andre landmasser.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3