Thymus (brissel): Funktion, udvikling og betydning for immunforsvaret
Lær om thymus (brissel): T-cellers udvikling, thymus' rolle i immunforsvaret, aldersbetinget forandring og betydning for immunitet og sygdomsresistens.
Thymus er et specialiseret lymfoid organ i immunsystemet. Thymus ligger foran hjertet og bag brystbenet i den forreste del af mediastinum (mellem brystkassens lunger). Organet er normalt lobuleret og omsluttet af en kapsel og har et karakteristisk ydre cortex og indre medulla.
Anatomi og opbygning
Thymus består af to lobus (ender), som hver er opdelt i mindre lobuler. Hver lobule har en cortex, hvor umodne T-celle-forstadier samles, og en medulla, hvor de videreudviklede celler modnes og udvælges. Thymusepitelceller (epitheliale stromalceller) danner netværk, der understøtter modningen, og i medulla findes karakteristiske strukturer kaldet Hassalls legemer.
Der er også dendritiske celler, makrofager og et blod-thymus-barriere i cortex, som beskytter de modne forstadier mod tidlig eksponering for antigener fra blodet. Thymus er velvaskulariseret og får nerver fra det autonome nervesystem.
Funktion: T-cellemodning og tolerance
I thymus modnes T-celler eller T-lymfocytter. Stamceller fra knoglemarven migrerer til thymus, hvor de undergår differentiering og streng kvalitetskontrol:
- Positiv selektion (primært i cortex): Celler der kan genkende kroppens MHC-molekyler overlever — dette sikrer, at T-celler er MHC-restriktive og kan respondere på præsenterede peptider.
- Negativ selektion (primært i medulla): Celler der reagerer for kraftigt mod kroppens egne antigener fjernes eller omdannes, hvilket skaber central tolerance og mindsker risikoen for autoimmunitet. Proteinet AIRE (autoimmune regulator) i medullære epitelceller hjælper med at præsentere vævs-specifikke antigener til T-celler under denne proces.
- Nogle thymusudviklede celler bliver til regulatoriske T-celler (Treg), som senere virker perifert for at dæmpe immunreaktioner og opretholde tolerance.
Thymus producerer også peptidhormoner, fx thymosin og thymopoietin, som kan have lokale og systemiske effekter på lymfocytudvikling.
Udvikling og aldring
Thymus udvikles embryonalt fra den tredje pharyngeale poche og begynder at fungere allerede før fødslen. Organet er relativt stort og mest aktivt i barnealderen og indtil præ-adolescensen. Fra tidlig pubertet starter en gradvis involution (tilbagegang), hvor funktionelt lymfoidt væv reduceres og erstattes af fedtvæv. På trods af denne tilbagegang fortsætter thymus ofte med at sende nye naive T-celler ud i kredsløbet gennem hele voksenlivet, men i lavere antal.
Thymisk output kan måles indirekte ved at påvise T-celle receptor excisions cirkulære DNA (TREC) i blodet — et tegn på nyligt dannede naive T-celler.
Klinisk betydning
Thymus spiller en central rolle for immunsystemets funktion, og sygdom eller manglende thymusfunktion kan give alvorlige immunmangler:
- DiGeorge syndrom (22q11-deletion): medfødt mangel på thymus kan føre til svær T-cellemangel og øget infektionsrisiko.
- Severe combined immunodeficiency (SCID): forskellige genetiske defekter kan påvirke T-celledannelse og funktion.
- Thymom og andre tumorer i thymus: kan forstyrre organets funktion og er ofte forbundet med autoimmune sygdomme, især myasthenia gravis.
- Kirurgisk fjernelse (thymektomi): fjernelse hos børn kan give vedvarende immundefekter; hos voksne anvendes det nogle gange ved sygdomme som myasthenia gravis.
- Behandlinger som kemoterapi, stråling eller hæmatopoietisk stamcelletransplantation påvirker ofte thymus og dermed immungenopbygning efter behandling.
Praktiske noter
I klinisk praksis vurderes thymus både ved billeddiagnostik (fx CT eller MR af mediastinum) og ved immunologiske tests ved mistanke om manglende T-celle-funktion. Forebyggelse og tidlig behandling af infektioner samt vaccinationer tilpasses ofte hos personer med kendt thymusinsufficiens.
Kort resumé: Thymus er et centralt organ for udvikling af lymfocytter og for etablering af immunologisk tolerance. Det er mest aktivt hos børn, gennemgår aldersbetinget involution, men påvirker immunsystemets funktion gennem hele livet. Defekter eller sygdom i thymus har ofte store konsekvenser for kroppens evne til at bekæmpe infektioner og undgå autoimmunitet.
Søge