The Who er et engelsk rockband, der blev dannet i 1964. Hovedbesætningen fra 1964 til 1978 bestod af guitaristen Pete Townshend, sangeren Roger Daltrey, bassisten John Entwistle og trommeslageren Keith Moon. De blev kendt for live-shows med høj energi. The Who har solgt omkring 100 millioner plader. Mange mennesker mener, at The Who er det bedste liveband nogensinde.
Tidlige år og gennembrud
The Who opstod i Londons mods-miljø i begyndelsen af 1960'erne. Bandet fik hurtigt opmærksomhed med deres aggressive, power-chord-baserede rock og Pete Townshends karakteristiske "windmill"-guitarbevægelse og vanen med at destruere instrumenter på scenen. Deres tidlige singler gjorde indtryk i UK, blandt andet med hits som "I Can't Explain", "The Kids Are Alright" og "My Generation", som blev et ungdomsoprørs-anthem og indeholdt lines som "Hope I die before I get old".
Signaturalbum og sange
The Who udviklede sig hurtigt fra singler til mere ambitiøse værker. De vigtigste plader og sange omfatter bl.a.:
- My Generation (1965) – bandets tidlige album med titelnummeret som klassiker.
- A Quick One (1966) – indeholder sangen "A Quick One, While He's Away", en forløber til rock-operakonceptet.
- The Who Sell Out (1967) – konceptalbum, der parodierer radioreklamer og popkultur.
- Tommy (1969) – en fuldgyldig rockopera, som blev et kulturelt fænomen og senere filmatiseret.
- Who's Next (1971) – indeholder klassikere som "Baba O'Riley" og "Won't Get Fooled Again", kendt for sin brug af synthesizer og stor musikalsk udvikling.
- Quadrophenia (1973) – konceptalbum centreret om mods-teenageren Jimmy; også filmatiseret og vigtig for bandets arv.
- Live at Leeds (1970) – anset som et af de bedste live-rockalbums nogensinde, der viser bandets rå sceneenergi.
Live-shows og sceneoptræden
The Who blev berømte for deres intense og ofte uforudsigelige koncerter. De spillede fremtrædende shows på store festivaler som Monterey Pop og Woodstock, hvor deres sceneri og energi gjorde stort indtryk. Keith Moon var kendt for sin vildskab bag trommerne, John Entwistle for sin markante og melodiske basspil, Townshend for sin kompositionskraft og destruktive sceneshow, og Daltrey for sin kraftfulde stemme og karismatiske frontmandsrolle.
Medlemsændringer og senere år
Keith Moon døde i 1978 som følge af en overdosis. Bandet hyrede derefter Kenney Jones (tidligere fra Faces) som trommeslager og udgav to studiealbums mere, men den oprindelige kemi var svær at genskabe, og bandet gik i opløsning i 1983. Siden hen gendannede Townshend og Daltrey The Who flere gange til særlige begivenheder og turnéer – bl.a. Live Aid og større genforenings-turnéer som 25-års jubilæumsturnéen og Quadrophenia-turnéerne i midten af 1990'erne.
John Entwistle døde i 2002, hvilket førte til endnu et stort slag for bandet. Efterfølgende har Townshend og Daltrey fortsat at optræde som The Who med en række turné- og studieaktiviteter. I 2006 udgav de studiealbummet Endless Wire, deres første album med nyt materiale i lang tid, og i 2019 udkom albummet WHO. Som turnémusiker har The Who ofte benyttet erfarne musikere som trommeslageren Zak Starkey og bassisten Pino Palladino, som har været centrale for bandets levende optrædener efter Entwistles død.
Arv og indflydelse
The Who har haft enorm indflydelse på rockens udvikling: på punkbevægelsen gennem deres rå energi, på hard rock og heavy metal gennem deres kraftfulde samspil, og på idéen om koncept- og rockoperaer i populærmusikken. Deres eksperimenter med studieteknikker, synthesizere og dramaturgi gjorde dem til pionerer i at tænke album som helheder frem for kun samlinger af singler.
Anerkendelser
The Who blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 1990. De har også modtaget adskillige andre priser og hyldester gennem årene og optræder stadig som et ikonisk navn i rockhistorien, både for deres studiearbejde og især for deres ry som et af rockens mest medrivende livebands.