Tanjore-distriktet (Madras-formandskabet)
Tanjore-distriktet var et af distrikterne i det daværende Madras-formandskab i det britiske Indien. Det dækkede de nuværende distrikter Thanjavur, Tiruvarur og Nagapattinam samt Aranthangi taluk i Pudukkottai-distriktet i Tamil Nadu. Thanjavur var et centrum for Chola-kulturarven og et af de rigeste og mest velstående distrikter i Madras Presidency.
Tanjore-distriktet blev oprettet i 1799, da Thanjavur Maratha-herskeren Serfoji II afstod det meste af sit kongerige til det britiske East India Company til gengæld for at få sin tronfølger tilbage. Tanjore-distriktet, som ligger ved Cauvery-deltaet, er et af de rigeste risproducerende områder i Sydindien. Det blev næppe ramt af hungersnød som f.eks. den store hungersnød i 1876-78.
Demografiske data
Tanjore-distriktet dækkede et samlet areal på 9.600 kvadratkilometer (3.710 km2). Det havde en befolkning på 2.245.029 indbyggere i 1901. Befolkningstætheden var 234 indbyggere pr. kvadratkilometer (605/sq mi). Ifølge folketællingsstatistikken fra 1901 var Tanjore det femte mest befolkningsrige distrikt i Madras Presidency og det næstmest tætbefolkede efter Madras by.
Ifølge folketællingen i 1901 var 91 procent af befolkningen hinduer, 5 procent muslimer og 4 procent kristne. Blandt hinduerne var Paraiyars (310.391), Vanniyars (235.406), Vellalars (212.168), Kallars (188.463), Pallars (159.855), Valaiyars (137.216) og Brahmaner (118.882) de mest talrige. Kallars fandtes hovedsageligt i den vestlige del af Tanjore og Pattukkottai taluks. Tanjore havde den tredje højeste brahminbefolkning i Madras Presidency (over 6 %) efter South Canara og Ganjam og den højeste blandt de tamilsktalende distrikter. De fleste muslimer var Marakkayars eller Labbais og var koncentreret i Kumbakonam taluk, hvor de udgjorde flertallet i byerne Ayyampettai, Rajagiri og Pandaravadai bortset fra Koothanallur i Mannargudi taluk. De fandtes også i stort antal i Negapatam og Pattukkottai taluks. Mere end en tredjedel af den samlede kristne befolkning i distriktet boede i Tanjore taluk. Der var i alt ca. 600 jainere, som hovedsageligt var koncentreret i Tanjore og Mannargudi taluks. de vigtigste muslimske steder for tilbedelse var placeret i Tanjore og Muttupet bortset fra Nagore dargah.
Tamil blev talt som modersmål af et overvældende flertal af befolkningen, mens Telugu blev talt af ca. 3 %. Andre sprog, der tales, omfatter marathi (13.651) og saurashtriansk eller patnuli.
Henvisning
1. ↑ 1.01.11.21.31.4Imperial Gazetteer of India. London: Clarendon Press. 1908. pp. Bind 23.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var Tanjore-distriktet?
A: Tanjore District var et af distrikterne i det daværende Madras Presidency i Britisk Indien.
Q: Hvilket område dækkede Tanjore-distriktet?
A: Tanjore District dækkede området i de nuværende distrikter Thanjavur, Tiruvarur og Nagapattinam og Aranthangi taluk i Pudukkottai District i Tamil Nadu.
Q: Hvorfor blev Tanjore betragtet som et centrum for Chola-kulturarven?
A: Tanjore blev betragtet som et centrum for Chola-kulturarv, fordi det var hjemsted for mange historiske steder og monumenter relateret til Chola-dynastiet.
Q: Hvornår blev Tanjore-distriktet dannet?
A: Tanjore-distriktet blev oprettet i 1799.
Q: Hvem afstod det meste af sit kongerige til det britiske East India Company til gengæld for sin tilbagevenden til tronen?
A: Thanjavur Maratha-herskeren Serfoji II afstod det meste af sit kongerige til British East India Company til gengæld for at blive genindsat på tronen.
Q: Hvordan er geografien i Tanjore-distriktet?
A: Tanjore-distriktet ligger ved Cauvery-deltaet og er et af de rigeste risdyrkningsområder i Sydindien.
Q: Var Tanjore-distriktet ramt af hungersnød?
A: Tanjore-distriktet blev næppe ramt af hungersnød, som f.eks. den store hungersnød i 1876-78.
