Thanjavur (tidligere ofte stavet Tanjore) var centrum for det historiske Tanjore-distriktet, et af distrikterne i det daværende Madras-formandskab i det britiske Indien. Distriktet omfattede i praksis de områder, der i dag udgør distrikterne Thanjavur, Tiruvarur og Nagapattinam samt Aranthangi taluk i Pudukkottai-distriktet i Tamil Nadu. Thanjavur er kendt som et centrum for Chola-kulturarven og var historisk et af de rigeste og mest velstående distrikter i Madras Presidency.

Historie

Tanjore-distriktet blev oprettet i 1799, da Thanjavur-Maratha-herskeren Serfoji II afstod det meste af sit kongerige til det britiske East India Company i forbindelse med politiske aftaler og magtoverdragelser i slutningen af 1700-tallet. Thanjavur havde dog en langt ældre historie: området var et kerneområde under Chola-riget (ca. 9.–13. århundrede), hvis arkitektur, skriftlige kilder og irrigationsanlæg præger landskabet og kulturen i regionen den dag i dag. I den tidlige moderne periode var området under maratha-styre, og under Serfoji II oplevede Thanjavur en blomstringsperiode for kunst, litteratur og lærdom — bl.a. gennem patronatet af biblioteker og lærde.

Geografi og klima

Distriktet ligger i Cauvery-deltaet og består af fladt, frugtbart land bestående af dybe aluviale aflejringer. Vand fra floden Cauvery og dens mange bifloder og kanaler har gennem århundreder gjort området til et af Sydindiens mest produktive landbrugsområder. Klimaet er tropisk med varme somre og en betydelig nedbør i monsunperioden—særligt den nordøstlige monsun, som er vigtig for Tamil Nadu. Jordbundens frugtbarhed og et ældgammelt system af tanks og anlægsbygninger (herunder berømte vandbyggerier fra Chola-perioden) har sikret stabil afgrødeproduktion.

Økonomi og landbrug

Som et af de mest produktive risproducerende områder i Sydindien har Tanjore-distriktet traditionelt haft en økonomi domineret af landbrug. Hovedafgrøderne har været rismarker (paddy), men også sukkerør, kokosnødder, gulerødder, grøntsager og forskellige pulser dyrkes. Deltaets irrigation gør det muligt med flere årlige høstperioder, og området leverer lokalt korn og fødevarer til både indre Tamil Nadu og eksport til andre regioner. På grund af den tætte irrigation og det relativt stabile vandforsyningssystem var distriktet i mange tilfælde mindre hårdt ramt ved hungersnødene i det 19. århundrede, f.eks. den store hungersnød i 1876–78, end mere tørre områder var.

Kultur, kunst og monumenter

Thanjavur er et kulturelt centrum for tamilsk kunst og religion. De største seværdigheder er de store chola-tempelkomplekser, hvoraf Brihadisvara-templet — opført af kong Rajaraja I — er kendt for sin monumentale arkitektur og er et af UNESCOs verdensarvssteder. Området er også berømt for Thanjavur-malerier (en særlig tradition for religiøse og kongelige malerier), bronzestøbninger (Devasthana-bronzer) og for sit levende musik- og dansemiljø (Carnatic musik og klassisk danseform Bharatanatyam). Under Maratha-perioden og især under Serfoji II blev der udviklet centre for lærdom og biblioteker (f.eks. Sarasvati Mahal), som bidrog til bevarelse og studier af manuskripter og lokale traditioner.

Administration og befolkning

Under britisk administration blev distriktet organiseret efter det vendende koloniale indsamlings- og skattesystem, med et netværk af byer og landsbyer tilknyttet lokale administrative enheder (taluks). Befolkningen har traditionelt bestået af tamilske landbrugssamfund, håndværkere, religiøse institutioner og en række minoritetsgrupper — herunder efterkommere af maratha-styrken fra den tidligere kongemagt. Sproget er primært tamilsk, men regionen bærer også præg af indflydelse fra maratha- og engelske administrative traditioner i dele af sin kulturarv.

Transport og infrastruktur

På grund af den landbrugsbaserede økonomi blev et net af veje, kanaler og senere jernbaneforbindelser udviklet for at lette transport af korn og varer til kystbyerne og videre. Kyststrækningen ved Nagapattinam har historisk været vigtig som havne- og handelsområde, særligt under perioder med aktiv handel i den Bengalske Bugt.

Samlet set var Tanjore-distriktet et af de mest betydningsfulde og økonomisk velstående distrikter i det britiske Madras-presidency, præget af en rig kulturel arv fra Chola-perioden, frugtbar jordbund i Cauvery-deltaet og en lang tradition for kunsthåndværk og lærdom, som stadig ses i det moderne Tamil Nadu.