Tanjore-distriktet (Thanjavur): Historie og geografi i Madraspresidiet
Tanjore-distriktet (Thanjavur): Dyk ned i distriktets rige historie, Chola-kultur, geografi i Madraspresidiet og det frodige Cauvery-deltas rolle som Sydindiens rismagasin.
Thanjavur (tidligere ofte stavet Tanjore) var centrum for det historiske Tanjore-distriktet, et af distrikterne i det daværende Madras-formandskab i det britiske Indien. Distriktet omfattede i praksis de områder, der i dag udgør distrikterne Thanjavur, Tiruvarur og Nagapattinam samt Aranthangi taluk i Pudukkottai-distriktet i Tamil Nadu. Thanjavur er kendt som et centrum for Chola-kulturarven og var historisk et af de rigeste og mest velstående distrikter i Madras Presidency.
Historie
Tanjore-distriktet blev oprettet i 1799, da Thanjavur-Maratha-herskeren Serfoji II afstod det meste af sit kongerige til det britiske East India Company i forbindelse med politiske aftaler og magtoverdragelser i slutningen af 1700-tallet. Thanjavur havde dog en langt ældre historie: området var et kerneområde under Chola-riget (ca. 9.–13. århundrede), hvis arkitektur, skriftlige kilder og irrigationsanlæg præger landskabet og kulturen i regionen den dag i dag. I den tidlige moderne periode var området under maratha-styre, og under Serfoji II oplevede Thanjavur en blomstringsperiode for kunst, litteratur og lærdom — bl.a. gennem patronatet af biblioteker og lærde.
Geografi og klima
Distriktet ligger i Cauvery-deltaet og består af fladt, frugtbart land bestående af dybe aluviale aflejringer. Vand fra floden Cauvery og dens mange bifloder og kanaler har gennem århundreder gjort området til et af Sydindiens mest produktive landbrugsområder. Klimaet er tropisk med varme somre og en betydelig nedbør i monsunperioden—særligt den nordøstlige monsun, som er vigtig for Tamil Nadu. Jordbundens frugtbarhed og et ældgammelt system af tanks og anlægsbygninger (herunder berømte vandbyggerier fra Chola-perioden) har sikret stabil afgrødeproduktion.
Økonomi og landbrug
Som et af de mest produktive risproducerende områder i Sydindien har Tanjore-distriktet traditionelt haft en økonomi domineret af landbrug. Hovedafgrøderne har været rismarker (paddy), men også sukkerør, kokosnødder, gulerødder, grøntsager og forskellige pulser dyrkes. Deltaets irrigation gør det muligt med flere årlige høstperioder, og området leverer lokalt korn og fødevarer til både indre Tamil Nadu og eksport til andre regioner. På grund af den tætte irrigation og det relativt stabile vandforsyningssystem var distriktet i mange tilfælde mindre hårdt ramt ved hungersnødene i det 19. århundrede, f.eks. den store hungersnød i 1876–78, end mere tørre områder var.
Kultur, kunst og monumenter
Thanjavur er et kulturelt centrum for tamilsk kunst og religion. De største seværdigheder er de store chola-tempelkomplekser, hvoraf Brihadisvara-templet — opført af kong Rajaraja I — er kendt for sin monumentale arkitektur og er et af UNESCOs verdensarvssteder. Området er også berømt for Thanjavur-malerier (en særlig tradition for religiøse og kongelige malerier), bronzestøbninger (Devasthana-bronzer) og for sit levende musik- og dansemiljø (Carnatic musik og klassisk danseform Bharatanatyam). Under Maratha-perioden og især under Serfoji II blev der udviklet centre for lærdom og biblioteker (f.eks. Sarasvati Mahal), som bidrog til bevarelse og studier af manuskripter og lokale traditioner.
Administration og befolkning
Under britisk administration blev distriktet organiseret efter det vendende koloniale indsamlings- og skattesystem, med et netværk af byer og landsbyer tilknyttet lokale administrative enheder (taluks). Befolkningen har traditionelt bestået af tamilske landbrugssamfund, håndværkere, religiøse institutioner og en række minoritetsgrupper — herunder efterkommere af maratha-styrken fra den tidligere kongemagt. Sproget er primært tamilsk, men regionen bærer også præg af indflydelse fra maratha- og engelske administrative traditioner i dele af sin kulturarv.
Transport og infrastruktur
På grund af den landbrugsbaserede økonomi blev et net af veje, kanaler og senere jernbaneforbindelser udviklet for at lette transport af korn og varer til kystbyerne og videre. Kyststrækningen ved Nagapattinam har historisk været vigtig som havne- og handelsområde, særligt under perioder med aktiv handel i den Bengalske Bugt.
Samlet set var Tanjore-distriktet et af de mest betydningsfulde og økonomisk velstående distrikter i det britiske Madras-presidency, præget af en rig kulturel arv fra Chola-perioden, frugtbar jordbund i Cauvery-deltaet og en lang tradition for kunsthåndværk og lærdom, som stadig ses i det moderne Tamil Nadu.
Demografiske data
Tanjore-distriktet dækkede et samlet areal på 9.600 kvadratkilometer (3.710 km2). Det havde en befolkning på 2.245.029 indbyggere i 1901. Befolkningstætheden var 234 indbyggere pr. kvadratkilometer (605/sq mi). Ifølge folketællingsstatistikken fra 1901 var Tanjore det femte mest befolkningsrige distrikt i Madras Presidency og det næstmest tætbefolkede efter Madras by.
Ifølge folketællingen i 1901 var 91 procent af befolkningen hinduer, 5 procent muslimer og 4 procent kristne. Blandt hinduerne var Paraiyars (310.391), Vanniyars (235.406), Vellalars (212.168), Kallars (188.463), Pallars (159.855), Valaiyars (137.216) og Brahmaner (118.882) de mest talrige. Kallars fandtes hovedsageligt i den vestlige del af Tanjore og Pattukkottai taluks. Tanjore havde den tredje højeste brahminbefolkning i Madras Presidency (over 6 %) efter South Canara og Ganjam og den højeste blandt de tamilsktalende distrikter. De fleste muslimer var Marakkayars eller Labbais og var koncentreret i Kumbakonam taluk, hvor de udgjorde flertallet i byerne Ayyampettai, Rajagiri og Pandaravadai bortset fra Koothanallur i Mannargudi taluk. De fandtes også i stort antal i Negapatam og Pattukkottai taluks. Mere end en tredjedel af den samlede kristne befolkning i distriktet boede i Tanjore taluk. Der var i alt ca. 600 jainere, som hovedsageligt var koncentreret i Tanjore og Mannargudi taluks. de vigtigste muslimske steder for tilbedelse var placeret i Tanjore og Muttupet bortset fra Nagore dargah.
Tamil blev talt som modersmål af et overvældende flertal af befolkningen, mens Telugu blev talt af ca. 3 %. Andre sprog, der tales, omfatter marathi (13.651) og saurashtriansk eller patnuli.
Henvisning
1. ↑ 1.01.11.21.31.4Imperial Gazetteer of India. London: Clarendon Press. 1908. pp. Bind 23.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var Tanjore-distriktet?
A: Tanjore District var et af distrikterne i det daværende Madras Presidency i Britisk Indien.
Q: Hvilket område dækkede Tanjore-distriktet?
A: Tanjore District dækkede området i de nuværende distrikter Thanjavur, Tiruvarur og Nagapattinam og Aranthangi taluk i Pudukkottai District i Tamil Nadu.
Q: Hvorfor blev Tanjore betragtet som et centrum for Chola-kulturarven?
A: Tanjore blev betragtet som et centrum for Chola-kulturarv, fordi det var hjemsted for mange historiske steder og monumenter relateret til Chola-dynastiet.
Q: Hvornår blev Tanjore-distriktet dannet?
A: Tanjore-distriktet blev oprettet i 1799.
Q: Hvem afstod det meste af sit kongerige til det britiske East India Company til gengæld for sin tilbagevenden til tronen?
A: Thanjavur Maratha-herskeren Serfoji II afstod det meste af sit kongerige til British East India Company til gengæld for at blive genindsat på tronen.
Q: Hvordan er geografien i Tanjore-distriktet?
A: Tanjore-distriktet ligger ved Cauvery-deltaet og er et af de rigeste risdyrkningsområder i Sydindien.
Q: Var Tanjore-distriktet ramt af hungersnød?
A: Tanjore-distriktet blev næppe ramt af hungersnød, som f.eks. den store hungersnød i 1876-78.
Søge