Tambourin: Fransk 1700-tals musikstykke og provensalsk tromme
Tambourin: Fransk 1700-tals musikstykke inspireret af provencalsk folkedans og tromme — livlige rytmer fra Rameau, Gossec og Bizets orkesterværker.
Tambourin (udtales på fransk, ca. "tambuʁɛ̃") er både navnet på et kort, livligt musikstykke og på en særlig provensalsk tromme. Som musikgenre blev tambourinen især populær i Frankrig i det 18. århundrede, hvor komponister tog inspiration fra folkemusikken i Provence. Musikstykket er typisk skrevet for at efterligne trommens rytme og stemning: hurtigt, rytmisk og dansant, beregnet til at ledsage danse eller som orkesterfarve i opera og sceneværker.
Musikalske kendetegn
Tambourin-stykker har ofte en ensartet, vedholdende rytmisk figur (et ostinato), der efterligner trommens gentagne slag. De er skrevet i en livlig taktart og kan være i hurtig duple takt (fx 2/4) eller i ternær/compound fornemmelse (fx 6/8), alt efter komponistens hensigt. Formmæssigt er de som regel korte og enkle, ofte i todele eller små, gentagne afsnit, så rytmen fremstår tydelig og let genkendelig.
Historisk brug og eksempler
Barokkomponister brugte tambourinen som et lokalt farvemiddel i opera og ballet for at fremkalde en provencalsk eller folkelig atmosfære. Jean-Philippe Rameau skrev flere tambouriner i sine operaer, hvor de fungerer som danse- og karakterstykker. Andre komponister, der har skrevet tambouriner eller stykker inspireret af genren, er François-Joseph Gossec og senere komponister, som har hentet rytmisk inspiration i folkemusikken, fx Maurice Duruflé.
Et kendt orkestereksempel er Georges Bizets L'Arlésienne Suite nr. 2, hvor en tambourin indgår som en farverig, rytmisk bevægelse og bidrager til det provencalske præg i musikken.
Trommen fra Provence
Navnet tambourin betegner også selve trommen fra Provence. Denne tromme har en lang, cylindrisk form og spilles traditionelt med én stok eller trommestikker. I den folkelige brug ledsages trommen ofte af en lille fløjte kaldet galoubet (trehulsfløjte), hvor galoubet leverer melodien, og tambourinen giver rytme og drive til dansen.
Det er vigtigt ikke at forveksle den provensalske tambourin med den engelsksprogede "tambourine" (en rammetromme med bækkener/jingles). Den provensalske tambourin er først og fremmest en rytmisk, cylindrisk tromme uden de karakteristiske bækkener, og dens klang udgør et markant element i både folketraditionen og i komponisternes orkestrering, når de vil skabe lokal farve.
Betydning i dag
Tambourinens musikalske form og trommens lyd lever videre i både historisk opførelse af barokmusik og i moderne arrangementer, hvor komponister og musikere søger folkelige rytmer og farver. Som genre er tambourinen et eksempel på, hvordan lokal dans og instrumentering har påvirket kunstmusik og orkestrering gennem århundreder.
Søge