Taekwondo (også stavet tae kwon do, taekwon-do eller mere præcist taegwondo) er en kampsport af koreansk oprindelse, som i mange henseender minder om den japanske karate. Sporten bygger primært på brugen af hænder og fødder til angreb og forsvar, men indeholder også teknikker med fingerspidser, albuer og knæ. Taekwondo er nationalsport i Sydkorea, og kyeorugi er en fælles sportsdisciplin ved de olympiske lege. I det koreanske alfabet hangeul betyder 태 (跆) "at slå med foden"; 권 (拳) "at slå med hånden"; og 도 (道) betyder "vej" eller "sti". Taekwondo kan derfor oversættes med "fodens og nævens vej".
Historisk oprindelse og udvikling
Taekwondo bygger både på gamle koreanske kampsystemer og på nyere, moderniserede teknikker fra det 20. århundrede. Traditioner i Korea for kampkunster kan spores flere hundrede — nogle gange op mod tusinder — år tilbage, men den moderne samlede form af taekwondo opstod i årene efter Koreakrigen (1950–1953), hvor forskellige skoler (kaldet kwan) udviklede og tog elementer fra hinanden.
I midten af det 20. århundrede blev taekwondo organiseret i mere formelle forbund. To af de største internationale retninger er:
- ITF (International Taekwon-Do Federation), stiftet af Choi Hong Hi, med vægt på traditionel teknik og bestemte mønstre.
- World Taekwondo (tidligere kendt som WTF), organiserer den olympiske sportstaekwondo med fokus på konkurrencer og moderne regelværk.
Taekwondo optrådte som demonstrationssport ved De Olympiske Lege i Seoul 1988 og i Barcelona 1992, og blev senere en officiel olympisk konkurrencegren (metaldisciplin) ved OL i 2000.
Teknikker og træningsindhold
Taekwondo er særligt kendt for sine spark — høje spark, spinnende spark og hurtige kombinationer — men indeholder også slag, blokeringer, kast og selvforsvarsteknikker. Træningen omfatter typisk:
- Poomsae (eller tul/mønstre): fastlagte serier af bevægelser, der træner teknik, balance og koncentration.
- Gyeorugi (sparring): konkurrenceform hvor to udøvere kæmper under regler; i World Taekwondo dyrkes fuldkontakt med beskyttelsesudstyr og elektronisk scoretavle.
- Kyokpa (brydning/knusning): træning i at bryde board eller andre materialer for at udvikle kraft og præcision.
- Selvforsvar: praktiske teknikker til reelle forsvarssituationer.
- Fysisk træning: fleksibilitet, styrke, balance og kondition.
Rangordning, uniform og sikkerhed
Udøvere bærer dobok (uniform) og opnår farvede bælter efter gradsystemet med kup (farvede bælter) og dan (mestre, sorte bælter). Gradernes krav varierer mellem organisationer, men omfatter normalt tekniske prøver, mønstre og kampfærdigheder.
Ved konkurrence anvendes beskyttelsesudstyr: brystbeskytter (hogu), hovedbeskytter, tandskinne, handsker og benskinner. Moderne konkurrencer benytter også elektroniske sensorer i beskyttelsesudstyret for mere præcis scoring og færre kontroverser.
Organisation og konkurrencer
De to største internationale organisationer (ITF og World Taekwondo) har forskellige regelsæt og fokusområder. World Taekwondo styrer olympisk taekwondo og har opbygget et globalt pointsystem, vægtklasser og internationale mesterskaber. ITF lægger ofte større vægt på traditionelle mønstre og tekniske demonstrationer.
Fordele ved at træne Taekwondo
- Forbedret kondition, fleksibilitet og koordination.
- Udvikling af koncentration, respekt og selvdisciplin.
- Praktisk selvforsvar og øget selvtillid.
- Mindre risiko for skader ved korrekt instruktion og brug af sikkerhedsudstyr.
Taekwondo er en alsidig kampsport der kombinerer ældgammel tradition med moderne konkurrenceformer. Uanset om målet er motion, selvforsvar, konkurrence eller personlig udvikling, tilbyder taekwondo et struktureret træningsforløb der kan tilpasses alle aldre og niveauer.


