Synkroniseret dykning
Synkrondykning (synkrondykning) er en sport, hvor to dykkere dykker samtidig som et hold fra et tre meter springbræt eller en ti meter platform. Det er en type dykning, som har været en del af de olympiske lege siden de olympiske lege i Sydney i 2000. Konkurrencen består af fem eller seks runder afhængigt af disciplinerne. Dykkerne dykker to grundlæggende dyk i de to første runder. Derefter dykker de mere komplekse fridyk fra den tredje til den femte runde. Vinderne kåres på grundlag af dommernes samlede score. Der er to typer dommere. Den ene er en teknisk dommer, som vurderer graden af udførelse af deres dyk. Den anden er en synkroniseringsdommer, som vurderer to dykkers synkronisering. (synchro)
Historien om synkroniseret dykning
Synkroniseret dykning blev internationalt introduceret ved FINA World Cup i 1995. I 1999 blev fire synkrondykningsbegivenheder tilføjet til det olympiske program på IOC's bestyrelsesmøde i Lausanne. Derefter blev det en olympisk sport med sin debut ved legene i Sydney i 2000 med tre meter springbræt og ti meter platform for både mænd og kvinder.
Type af dyk
Dyk grupper
Der er seks grupper af dyk. De første fire viser, i hvilken retning dykkeren roterer.
1. Fremadrettet gruppe: Dykkeren står med front mod brættet og hopper mod vandet.
2. Bagudrettet gruppe: Baglæns dykning: Baglæns dykning begynder i enden af brættet med ryggen mod vandet.
3. Omvendt gruppe: Omvendt gruppe: Omvendte dyk starter med dykkeren med front mod brættet og roterer derefter mod brættet.
4. Indadgående gruppe: Disse dyk starter i enden af brættet med ryggen mod vandet, men roterer derefter mod brættet.
5. Drejningsgruppe: Alle dyk, hvor der anvendes et twist, undtagen armstand.
6. Armstøttegruppe: Dykkene begynder med en håndstandsposition på enden af platformen før dykningen.
Kroppens positioner
Et dyk kan udføres med en af følgende fire positioner.
Pike: Armudlægningen kan være forskellig alt efter de enkelte dykkers dykninger.
Tuck: Kroppen er bøjet i taljen og knæene med lårene trukket ind til brystet. Hælene holdes tæt ind til balderne, og fødderne skal holdes samlet.
Lige: uden bøjning i taljen eller i knæene. Armens placering kan varieres efter dykkernes eget valg eller bestemmes af det udførte dyk.
Frit: anvendelse af en hvilken som helst af de tre ovennævnte positioner eller kombinationer af dem, når du udfører et snoede dyk.
Pointgivning og bedømmelse
Scoring
Mens der skal syv dommere til at bedømme de individuelle discipliner, er der 11 dommere til at bedømme synkrondykning. Under et synkroniseringsarrangement giver tre dommere point for afslutningen af dykkeren A's præstation, mens tre andre dommere giver point for afslutningen af dykkeren B's præstation. De resterende fem dommere bedømmer synkroniseringen af to dykkere. Hver dommer giver en dykning en score på mellem 0 og 10 point, i trin på et halvt point.
10: Fremragende
8,5-9,5: Meget godt
7-8: God
5-6.5: Tilfredsstillende
2,5-4,5: Mangelfuldt
0,5-2: Utilfredsstillende
0: Fuldstændig mislykkedes
Bedømmelse
Dommerne vurderer følgende dele af et dyk for at fastsætte en samlet score:
Anflyvning: flere skridt fremad til enden af brættet før start. Det skal være glat, men kraftfuldt med god form.
Takeoff: En dykkers spring fra brættet før udførelse af dykningen. det er vigtigt at vise kontrol og balance med passende vinkel og afstand fra brættet.
Højde: Et højere spring gør det muligt for dykkere at dykke med præcision og glidende bevægelser.
Udførelse: korrekt mekanisk udførelse, færdigheder, form og ynde.
Indtastning: Det er vigtigt, at du går i vandet, for det er det sidste øjeblik, som dommeren ser. Den skal være lodret med et minimum af stænk.
