Super Mario 128: Fra Space World-demo til Nintendos teknologiske arv
Opdag Super Mario 128: hvordan Space World-demoen blev Nintendos teknologiske arv og muliggjorde innovationer i Pikmin, Zelda, Super Mario Galaxy og Metroid Prime.
Super Mario 128 refererer til en række udviklingsprojekter, der oprindeligt kun skulle bruges til at skabe en efterfølger til Super Mario 64. Som de blev præsenteret på Nintendos Space World-messe i 2000 , blev de demonstrerede grafik- og fysikkoncepter gradvist indarbejdet i forskellige spil gennem mange år. Dette omfatter den hurtige objektgenerering i Pikmin, "sphere walking"-teknologien, der blev brugt i The Legend of Zelda: Twilight Princess og Super Mario Galaxy, og fysikken i Metroid Prime.
Baggrund og demonstration
Demoen, som ofte omtales som "Super Mario 128", blev vist frem af Nintendo som en teknologisk demonstration — ikke som et færdigt spil. På Space World 2000 viste Nintendo en scene med op mod 128 små Mario-figurer, der bevægede sig, kolliderede og reagerede på et kurvet terræn. Formålet var at vise, hvordan konsolens hardware og nye programmeringsteknikker kunne håndtere mange uafhængige objekter og simulere realistisk fysisk adfærd i realtid.
Hvad var teknikken?
- Instancing og massehåndtering: Demoen viste, hvordan mange identiske objekter (f.eks. kopier af Mario) kunne gengives og opdateres effektivt ved hjælp af instancing-teknikker og optimeret kollisionshåndtering.
- Fysik og interaktion: Mario-figurerne skubbede til hinanden og reagerede på terræn, hvilket krævede en letvægts fysik-simulering til at håndtere mange samtidige kollisioner og bevægelser.
- Sphere walking / lokal tyngdekraft: Ideen om at ændre, hvilken vej "ned" er, så en figur kan gå rundt på små planeter eller buede overflader, lå klar i konceptet — en teknik der senere blev videreudviklet til spil som Super Mario Galaxy.
Fra demo til spil: konkrete eksempler
Selvom Super Mario 128 aldrig udkom som selvstændigt spil, blev mange af idéerne integreret i Nintendos spiludvikling:
- Pikmin: Teknikker til at håndtere mange uafhængige enheder på skærmen og effektiv objekthåndtering var direkte anvendelige i Miyamotos realtidsstrategispil, hvor store sværme af små væsner skulle simuleres.
- Metroid Prime: Retro Studios udnyttede forbedrede fysik- og kollisionssystemer til at skabe et mere dynamisk og troværdigt miljø, især i forbindelse med projektil- og miljøinteraktioner.
- The Legend of Zelda: Twilight Princess og Super Mario Galaxy: Koncepter omkring at gå på buede overflader og ændre lokal "ned"-retning — ofte beskrevet som sphere walking — blev videreudviklet og illustreret mest spektakulært i Super Mario Galaxy, hvor planeter og små øer med egen tyngdekraft er et centralt spilmekanisk element.
Myter, rygter og projektets status
Efter Space World-demon opstod der mange spekulationer — især omkring, om Super Mario 128 ville blive et egentligt spil til GameCube eller senere til Wii. Nintendo og nøglepersoner som Shigeru Miyamoto og Yoshiaki Koizumi understregede dog, at navnet i højere grad var et udviklingsnavn for en samling tekniske ideer frem for et enkeltstående projekt. Over tid blev idéerne spredt ud på flere spilhold frem for at blive samlet i ét udgivelse.
Teknologisk arv og betydning
Super Mario 128 står i dag som et godt eksempel på, hvordan en teknisk demo kan fungere som katalysator for innovation på tværs af projekter. I stedet for at resultere i ét ikonisk spil gav demoen Nintendo en række værktøjer og koncepter, som blev brugt — ofte i modificeret form — i adskillige store titler. Arven ses især i:
- Bedre håndtering af mange samtidige objekter og intelligente optimeringsmetoder.
- Brugen af lokal tyngdekraft og buede spilverdener i banedesign.
- En kultur internt i Nintendo, hvor tekniske gennembrud deles mellem teams og kommer flere projekter til gode.
Konklusion
Selvom Super Mario 128 aldrig blev solgt som et færdigt produkt, har projektet haft stor indflydelse på Nintendos teknologiske udvikling i 2000'erne og videre. Mange af de koncepter, som demoen viste, er blevet centrale elementer i senere titler og illustrerer, hvordan eksperimenter og tekniske prototyper kan forme både spilmekanikker og spiloplevelser i årene efter.
Historie
Super Mario 64 efterfølger
Navnet Super Mario 128 blev første gang brugt så tidligt som i januar 1997 af Shigeru Miyamoto som et muligt navn til en Super Mario 64-følger. Denne rygtede udvidelse og efterfølger til Super Mario 64 kaldet Super Mario 64-2 blev angiveligt udviklet til 64DD, men endte med at blive aflyst på grund af 64DD's kommercielle fiasko. Shigeru Miyamoto nævnte på E3's kongres i 1997, at han "kun lige var begyndt" på projektet.
Vi er i fuld gang med at forberede Mario 64-2 til udgivelse på 64DD. Jeg vil gerne udnytte 64DD's evne til at lagre information. Fra nu af er Luigi også en fuldgyldig del af spillet, men vi er endnu ikke begyndt at tænke på 2-player gameplay med Mario og Luigi. Det tager vi fat på, når vi har fået styr på systemet - vi har fundet ud af problemerne med processorkraften, så vi kan gøre det, hvis vi prøver.
- Shigeru Miyamoto, december 1997
I november 1999 sagde Shigeru Miyamoto: "I over et år har der nu ved mit skrivebord kørt en prototype af Mario og Luigi på min skærm. Vi har tænkt over spillet, og det er måske noget, der kan fungere på et helt nyt spilsystem." Der var kun lavet en demo af en enkelt bane til spillet. Miyamoto hævdede, at multiplayer-funktionalitet var det første aspekt af spillet, som han ønskede at inkludere.
Nintendo Power: Hvad med en efterfølger til Super Mario 64?
Miyamoto: Vi har tænkt over spillet, og det er måske noget, der kan fungere på et helt nyt system.
Nintendo Power: Har I planer om at lave et spil til to spillere med samtidig, kooperativt spil?
Miyamoto: Vi har faktisk overvejet et spil til fire spillere med samtidig spil, men hver skærm skulle være meget lille, og vi ville være nødt til at implementere et nyt kameraarbejde. Men det er den slags problemer, som jeg kan lide at løse.- Shigeru Miyamoto, Nintendo Power Subscriber Special, 1998
Søge