Sukkerglider (Petaurus breviceps) – Lille glidende pungdyr fra Australien

Opdag sukkerglider (Petaurus breviceps) — det lille trælevende, glidende pungdyr fra Australien, berømt for at glide mellem træer og leve af sukkerholdig saft og insekter.

Sukkerglider (Petaurus breviceps) er et lille pungdyr, der oprindeligt stammer fra det østlige og nordlige fastland af Australien, Ny Guinea og Bismarck-arkipelaget, og som er indført på Tasmanien. Den kaldes en sukkerglæder, fordi den kan lide at spise den sukkerholdige saft fra visse træer og kan hoppe fra træer og glide gennem luften til et andet træ. Den lever i træer og bevæger sig sjældent på jorden. De spiser mange forskellige fødeemner, men mest træernes saft og insekter. De ligner og opfører sig meget som et flyvende egern, men de er ikke beslægtede. Sukkergliderne er faktisk beslægtet med pungrotter

Udseende og tilpasninger

Sukkerglideren er et lille pungdyr med blødt, gråbrunt eller brunligt pels, ofte med en mørk stribe fra snude til ryg. Den har store øjne, som hjælper ved nataktivitet, og en lang, busket hale, der fungerer som balance- og styreorgan under glidning. Et af de vigtigste kendetegn er glidemembranen (patagium), en hudfold, som strækker sig fra forbenenes håndled til bagbenenes ankler og gør det muligt for den at glide kontrolleret mellem træer.

• Størrelse: hoved-krop-længde omkring 12–22 cm; hale ofte lidt længere.
• Vægt: typisk 90–160 g, afhængigt af køn og årstid.
• Glideevne: kan glide typisk op til flere titals meter (ofte op til cirka 50 m) og bruge halen som ror ved landing.
• Sanser: stor synsevne om natten og god lugtesans til at finde føde og genkende artsfæller.

Levevis og adfærd

Sukkerglidere er primært nataktive og lever mest i trækronerne (arboreale). De danner ofte sociale familier eller kolonier bestående af et par og deres afkom, nogle gange grupper på 6–10 individer. I disse grupper plejer de hinanden, sover sammen i træhuler eller redekasser og bruger scentmarkering med duftkirtler for at kommunikere og markere territorier.

Føde og ernæring

De er altædende (omnivore) med en kost, der består af:

• træsap/sirup og savl fra eukalyptus eller andre træer (deraf navnet "sukker"),
• nektar og pollen, som giver sød energi,
• insekter og andre smådyr (f.eks. biller, larver),
• frugt, små fugleæg eller mindre hvirveldyr i nogle tilfælde.

Deres kost kan variere efter årstid og udbud af ressourcer; i tørre perioder kan de være mere insektædende eller søge efter træsaft.

Formeringsbiologi

Parring og ynglesæson varierer med klima og udbredelse. Hunner har en kort drægtighed på kun omkring 15–17 dage. Efter fødslen kravler de meget små unger ind i moderens pung, hvor de udvikler sig videre. Ungerne (joeys) bliver i pungen i cirka 60–70 dage, hvorefter de kan klamre sig til moderens ryg og fortsætte med at blive passet et stykke tid. Kuldstørrelse er normalt 1–4, ofte 2. Ungerne når kønsmodenhed typisk inden for 6–12 måneder.

Udbredelse og levested

Sukkerglideren findes naturligt i det østlige og nordlige Australien, Ny Guinea og Bismarck-arkipelaget (Bismarck-arkipelaget) og er indført på Tasmanien. Den foretrækker skov- og skovbæltehabitat med tæt trædækning, især eukalyptus- og akaciemiljøer, hvor der er adgang til huler og passende fødekilder.

Trusler og beskyttelse

Selvom sukkerglideren globalt ikke er blandt de mest truede arter, står den over for flere lokale trusler:

• habitattab og fragmentering pga. skovrydning, landbrug og byudvikling,
• prædation fra indførte rovdyr som katte og ræve,
• hyppigere og mere intense bushfires kan udrydde egnede levesteder,
• fangst til illegal kæledyrshandel og utilstrækkelig viden om artens sociale behov.

Bevarende tiltag omfatter beskyttelse og genopretning af skovkorridorer, regulering af skovdrift, kontrol med invasive rovdyr samt oplysningsarbejde om artens økologi. Lokale bestande kan have forskellig beskyttelsesstatus, så regionale initiativer er vigtige.

Sukkerglider som kæledyr

Der er stor interesse for sukkerglidere som eksotiske kæledyr i nogle lande. Dog er det vigtigt at vide, at de er nataktive, sociale og har komplekse ernæringsmæssige og sociale behov. I mange lande kræves særlig tilladelse, og i andre er det ulovligt at holde dem. Potentielle ejere bør undersøge lovgivning, sikre sig adgang til relevant dyrlægeekspertise og være parate til at sørge for artsfæller, passende ernæring, plads til at klatre og glide samt natlig aktivitet.

Variation og beslægtede arter

Sukkerglideren ligner meget nogle andre glidende pungdyr, fx den større flyvende egern (som er en løvtræspindende gnaver fra andre verdensdele), men er ikke nært beslægtet med dem. Inden for pungdyr er sukkerglidere en del af familien Petauridae og er nærmere beslægtet med andre australske pungdyr som enkelte arter af pungrotter og andre petaurus-arter (fx Petaurus norfolcensis – "squirrel glider"). Der findes også geografiske variationer og flere lignende arter i området omkring Ny Guinea og det nordlige Australien.

Samlet set er sukkerglideren et fascinerende, nataktivt trælevende pungdyr med særlige tilpasninger til glidning og et alsidigt fødeindtag. For dem, der møder arten i naturen, er det værd at huske, at den er afhængig af sammenhængende træhabitat og fred fra menneskeskabte trusler for at trives.

Søg efter bogstav