Stimulus (psykologi)

En stimulus i psykologi er en energiforandring (f.eks. lys eller lyd), som sanserne modtager. Brugen ændrer sig noget alt efter, hvilken psykologisk skole der bruger det:

  • I klassisk konditionering og behaviorisme er det en stimulus, der er grundlaget for adfærd.
  • I perceptionspsykologien er det grundlaget for perception. I denne sammenhæng skelnes der mellem den distale stimulus (det eksterne, opfattede objekt) og den proximale stimulus (stimulering af sanseorganerne).
  • I eksperimentel psykologi bruges udtrykket "stimulus" til at beskrive den begivenhed eller det objekt, som en respons måles på. I dette tilfælde er ikke alt, hvad der præsenteres for deltagerne, en stimulus. F.eks. kan et fikseringskors ikke siges at være en stimulus, fordi det blot tjener til at centrere forsøgspersonens blik på midten af skærmen. Længere begivenheder kaldes normalt heller ikke "stimuli", selv når der måles en reaktion på en sådan begivenhed.

En stimulus eller stimuli kan bruges til at se, om en person er i koma, og hvilken type koma der er tale om.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er en stimulus i psykologi?


A: En stimulus i psykologien er en energiændring, såsom lys eller lyd, der modtages af sanserne.

Q: Hvordan adskiller brugen af begrebet stimulus sig i klassisk konditionering og behaviorisme i forhold til perceptuel psykologi?


A: I klassisk konditionering og behaviorisme er en stimulus grundlaget for adfærd, mens den i perceptuel psykologi er grundlaget for perception.

Q: Hvad er den distale stimulus?


A: Den distale stimulus er det eksterne, opfattede objekt.

Q: Hvad er den proksimale stimulus?


A: Den proksimale stimulus er stimuleringen af sanseorganerne.

Q: Hvordan bruges begrebet 'stimulus' i eksperimentel psykologi?


A: I eksperimentel psykologi bruges begrebet 'stimulus' til at beskrive den begivenhed eller det objekt, som man måler en respons på.

Q: Er alt, der præsenteres for deltagerne i eksperimentel psykologi, en stimulus?


A: Nej, ikke alt, der præsenteres for deltagerne, er en stimulus. For eksempel betragtes et fikseringskors ikke som en stimulus, da det kun bruges til at centrere forsøgspersonens blik på midten af skærmen.

Q: Kan en stimulus bruges til at afgøre, om en person er i koma, og hvilken type koma det er?


A: Ja, en stimulus kan bruges til at se, om en person er i koma, og hvilken type koma det er.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3