Klara af Assisi (16. juli 1194 – 11. august 1253), født Chiara Offreduccio, var en italiensk helgen og grundlægger af den kvindelige franciskanske orden, ofte kaldt klarisserne eller De Fattige Klarerinder. Hun tilhørte en adelig familie i Assisi; hendes far var Favorone Offreduccio, greve af Sasso-Rosso, og hendes mor hed Ortolana di Fiumi. Som ung blev hun forlovet, men forlovelsen opløstes efter faderens død. Omkring 18-årsalderen hørte hun prædikenen fra hellige Frans af Assisi, hvilket inspirerede hende til et nyt liv i fattigdom og tjeneste.
Liv og kaldelse
Efter at have forladt hjemmet søgte Klara husly i et benediktinerkloster; Franciskus havde ikke noget kloster for kvinder, så han anviste hende til benediktinerklosteret i San Paolo. Da hendes slægtninge forsøgte at bringe hende hjem, greb hun fat i alteret i San Damiano og erklærede, at hun kun ville "gifte sig med Kristus". Hun blev herefter indviet i livet som franciskansk kvinde og tog navnet Klara (Chiara på italiensk).
San Damiano og lederskab
Klara og hendes fæller slog sig ned omkring kirken San Damiano, hvor hun efterhånden blev udnævnt til abbedisse. Hun ledede klostersamfundet i omkring 40 år og modtog senere sin mor og søstre, herunder Agnes (som senere også blev helgen), i fællesskabet. Klaras lederskab var præget af et stærkt krav om fattigdom, bøn og enkelhed i overensstemmelse med Frans’ lære.
Grundlæggelse af ordenen
Klara grundlagde oprindeligt en gruppe kaldet "De Fattige Damer" (Ordo Pauperum Puellarum), der senere blev kendt som Ordenen af Saint Clare — på dansk ofte "klarisserne" eller "De Fattige Klarerinder". Ordenslivet byggede på strenge idealer: frivillig fattigdom, klosterlig indelukkethed, bøn, tavshed og askese. Målet var at give kvinder mulighed for et liv tættere på Gud gennem enkelhed og tjeneste.
Regel, fromhed og mirakler
Klara nedskrev og sikrede efterhånden en særskilt regel for sin orden, som understregede absolut fattigdom og fællesskabets afhængighed af Guds forsyn. Mod slutningen af sit liv fik hendes regel kirkelig godkendelse. Klaras åndelige liv var præget af intens bøn og fromhed, og der tilskrives hende flere mirakelhistorier i folketraditionen. En berømt fortælling fortæller, at hun fra sit sygeleje kunne se og høre messen, selv når hun ikke fysisk kunne deltage — en af årsagerne til, at hun senere blev betragtet som skytshelgen for tv og for øjensygdomme i folkelige sagn. En anden tradition beretter, at hun beskyttede sit kloster og byen ved at bønfalde med det hellige sakramente foran angribere, som derefter flygtede.
Helgenstatus og arv
Klara døde den 11. august 1253. Hendes liv, regel og fællesskab fik stor betydning for kvinders religiøse liv i middelalderen, og klarisserne spredte sig hurtigt over Europa. Klara blev kanoniseret få år efter sin død, og hendes festdag fejres den 11. august. Hendes relikvier bevares i Basilica di Santa Chiara i Assisi, som er et pilgrimsmål for mange troende.
Betydning i dag: Klara huskes for sit radikale valg af fattigdom, sin beslutsomhed som leder af et kvindeligt religiøst fællesskab og sin tætte åndelige forbindelse til Frans af Assisi. Klarisserne eksisterer fortsat i mange lande og lever videre i forskellige grene, fra meget strenge kontemplative klostre til mere aktive former for religiøst fællesskab.
