Et rimskema er det mønster af enderim, som forbinder linjerne i et digt eller en sang. Man angiver rimskemaet ved at sætte bogstaver (A, B, C osv.) ved linjerne: linjer der rimer på hinanden får samme bogstav. I et digt med skemaet ABAB rimer 1. og 3. linje, mens 2. og 4. linje rimer på hinanden. Almindelige simple mønstre er f.eks. AA (parrim), AABB (parvis parrim), ABAB (vekselrim) og ABBA (indkapslet rim).

Typiske og mere komplekse rimskemaer

Nogle rimskemaer går igen i bestemte traditioner eller former. Eksempler:

  • Couplet / parrim: AA, AAAA osv.
  • Vekselrim: ABAB
  • Indkapslet rim: ABBA
  • Terza rima: ABA BCB CDC … (kæderim)
  • Rime royal: ABABBCC — en syv-linet strofe der var populær i middelalderlig og renæssancepoesi (rime royal).
  • Ottava rima: ABABABCC — en otte-linet form brugt i episke digte (ottava rima).
  • Spenserian stanza: ABABBCBCC — ni linjer, udviklet af Edmund Spenser (Spenserian stanza).

Sonetter og deres skemaer

Sonetter kan følge flere forskellige rimskemaer afhængig af tradition:

  • Petrarkisk/italiensk: ofte ABBA ABBA + CDE CDE eller ABBA ABBA + CDC CDC (varianter findes).
  • Shakespearisk/engelsk: ABAB CDCD EFEF GG (tre kvartetter + afsluttende parrim).
  • Spenseriansk: ABAB BCBC CDCD EE (en kæde mellem kvaretterne før parrim).
  • Fransk: franske sonetter kan variere, nogle følger ABBA ABBA CDCD EE eller lignende mønstre.

Eksempler fra litteraturen

Her er et par korte eksempler, bevaret i deres oprindelige form, som viser rimskema i praksis:

Bed mig græde, og jeg vil græde

Mens jeg har øjne til at se;

Og da jeg ikke har nogen, vil jeg alligevel holde

Et hjerte til at græde over dig.

(Robert Herrick, To Anthea, who may Command him Anything), et ABAB-rytmesystem

Nogle gange optræder også interne rim og allitteration sammen med enderim. I følgende strofe fra Samuel Taylor Coleridges The Rime of the Ancient Mariner ses både rim og lydlige gentagelser:

Den milde brise blæste, det hvide skum fløj,

Rillen fulgte frit;

Vi var de første, der nogensinde sprang

ud i det stille hav.

Variationer og mindre almindelige mønstre

Nogle rimordninger er meget almindelige (AABBCC eller ABAB), mens andre er sjældnere. Robert Browning brugte f.eks. et spejlet mønster i The Meeting at Night (et ABCCBA-lignende indtryk), men sådanne former er mindre udbredte:

Det grå hav og det lange sorte land;

Og den gule halvmåne er stor og lav;

Og de forskrækkede små bølger, der springer

I glødende krøller fra deres søvn,

Når jeg kommer ind i bugten med skubbende stævnen,

Og slukker dens fart i det sjapende sand.

Strofer med forskellige længder

Antallet af mulige rimskemaer stiger hurtigt med stroflængden. For femlinjede stanzer (cinquain) findes mange mulige kombinationer med to eller flere rimlyde — f.eks. AAABB, AABAB, AABBA, ABABA, ABAAB osv. En simpel mulighed er selvfølgelig AAAAA (alle linjer ender med samme rim). Hver kombination fremhæver en anden rytme og akcentfordeling i digtet.

Derudover kan digtere vælge at knytte rim sammen ikke blot ved identiske endelser, men også ved gentagelse af samme vokallyd over flere rim (et træk der ses hyppigt i italiensk poesi). I Giambattista Marinos Adone (ottava rima: ABABABCC) kan eksempelvis mange rim basere sig på samme vokal, hvilket skaber en særlig fonetisk sammenhæng:

Giunto a quel passo il giovinetto Alcide,

che fa capo al camin di nostra vita,

trovò dubbio e sospeso infra due guide

una via, che' due strade era partita.

Facile e piana la sinistra ei vide,

di delizie e piacer tutta fiorita;

l'altra vestìa l'ispide balze alpine

di duri sassi e di pungenti spine.

Rimskema som stilvalg

Et bestemt rimskema kan blive et kendetegn for en digter, en epoke eller en genre. Den skotske digter Robert Burns foretrak for eksempel en vis gentagelsesstruktur i mange af sine sange. I engelsk middelalderlig poesi var det kongelige rim (ABABBCC) almindeligt. Ottava rima blev ofte brugt til episke fortællinger, især i italiensk, spansk og portugisisk tradition.

Interne rim, assonans og allitteration

Udover enderim spiller interne rim (rim inde i linjen), assonans (vokalgentagelse) og allitteration (konsonantlyd i begyndelsen af ord) en stor rolle i digtets lydlige helhed. Disse teknikker kan understøtte rimskemaet og skabe både kohæsion og musik i teksten.

Praktiske råd til digtere

  • Vælg et skema der passer til digtets stemning: parrim kan give en tæt, afsluttende fornemmelse; vekselrim skaber fremdrift og balance.
  • Overvej variation: faste mønstre kan brydes med en enkelt fri linje eller et indkapslet rim for at skabe effekt.
  • Lyt efter lyd, ikke kun stavemåde: i mange sprog er det udtalen, ikke stavningen, der skaber rim.
  • Brug interne rim og allitteration som supplement for at styrke den musikalske kvalitet.

Rimskemaer er således både et analytisk redskab til at beskrive digtets struktur og et værktøj for digteren til at forme rytme, forventning og klang i et værk.