Quena
Quena, også skrevet som "kena" på engelsk, er den traditionelle fløjte fra Peru og Andesbjergene. Den er lavet af bambus, har seks fingerhuller og et tommelfingerhul og er åben i begge ender. For at frembringe en lyd lukker spilleren den øverste ende af røret med kødet mellem hagen og underlæben og blæser en luftstrøm nedad over et hak, der er skåret i enden. Den er normalt i tonearten G-dur. G er den laveste tone, når alle huller er dækket. Den giver en meget åndelig eller luftig tone.
Quenacho (også "kenacho" på engelsk) er en større, lavere klingende type quena og fremstilles på samme måde. Den er i D-dur-tonart, en fjerdedel lavere end quenaen. I de fleste af Andes' byer blev "vamos a ir a la quena" (vi vil gå til quenaen) brugt til at true små børn, fordi quenaen var lavet af bambus, et hårdt materiale.
Quena bruges mest i traditionel andinsk musik. I 1960'erne og 1970'erne blev quenaen brugt af flere Nueva Canción-musikere. Nogle grupper som Illapu har brugt den regelmæssigt. I 1980'erne og 1990'erne har nogle post-Nueva Canción-rockgrupper også brugt quenaen i nogle af deres sange, bl.a. Soda Stereo i Cuando Pase el Temblor og Los Enanitos Verdes i Lamento Boliviano. Quenaen er også relativt almindelig i verdensmusikken.
Quenaen er et sydamerikansk blæseinstrument, der hovedsagelig bruges af musikere fra Andesbjergene.
Andre fløjter
Andre andinske fløjter omfatter
- Pinquillo, også kaldet pinkuyo eller pinkiyo, har samme fingersætning som quena. Den ser ud og fungerer på samme måde som en blokfløjte. Den har en luftkanal eller fipple til at lede luften;
- Tarka, eller tharqa, ligner også en blokfløjte, men den er kortere og har en ret kantet form. Den kræver mere åndedræt og har en mørkere, mere gennemtrængende lyd;
- Moseño, eller mohoseño, er en lang bambusfløjte med to rør og en dyb lyd. Det ekstra rør fungerer som en aerodukt.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en quena?
A: Quena er en traditionel fløjte fra Peru og Andesbjergene, som er lavet af bambus og har seks fingerhuller og et tommelfingerhul.
Q: Hvordan laver en spiller en lyd med en quena?
A: For at lave en lyd lukker spilleren den øverste ende af røret med kødet mellem hagen og underlæben, og blæser en luftstrøm nedad over et hak, der er skåret i enden.
Q: Hvad er tonearten på quenaen?
A: Quenaen er normalt i tonearten G-dur, hvor G er den laveste tone, når alle huller er dækket.
Q: Hvad er en quenacho, og hvordan adskiller den sig fra en quena?
A: Quenacho er en større, dybere klingende type quena, som er lavet på samme måde. Den er i tonearten D-dur, en fjerdedel lavere end quenaen.
Q: Bliver quenaen brugt i moderne musik?
A: Ja, i 1960'erne og 1970'erne brugte flere Nueva Canción-musikere quenaen regelmæssigt. I 1980'erne og 1990'erne brugte nogle post-Nueva Canción-rockgrupper også quenaen i nogle af deres sange.
Q: Hvad er den truende sætning i forbindelse med quenaen i de fleste byer i Andes?
A: I de fleste af Andes' byer blev "vamos a ir a la quena" (vi går hen til quenaen) brugt til at true små børn, fordi quenaen var lavet af bambus, et hårdt materiale.
Q: Hvilke andre genrer end den traditionelle andinske musik optræder quenaen i?
A: Quenaen er også relativt almindelig i verdensmusikken.
