Quena – Den traditionelle andinske bambusfløjte fra Peru
Quena – traditionel andinsk bambusfløjte fra Peru. Oplev dens luftige, åndelige tone, historie og rolle i Andes' musik og verdensmusik.
Quena, også skrevet som "kena" på engelsk, er den traditionelle fløjte fra Peru og Andesbjergene. Den er ofte lavet af bambus, har seks fingerhuller og et tommelfingerhul og er åben i begge ender. For at frembringe en lyd lukker spilleren den øverste ende af røret med kødet mellem hagen og underlæben og blæser en luftstrøm nedad over et hak, der er skåret i enden. Den er normalt i tonearten G-dur. G er den laveste tone, når alle huller er dækket. Den giver en meget åndelig eller luftig tone.
Konstruktion og materialer
Traditionelt fremstilles quenaen af bambus eller andre former for rørformet træ, men moderne instrumenter kan også laves af træsorter som poleret andinsk træ, syntetiske materialer eller metal. Rørets længde og indvendige bore bestemmer tonehøjde og klang. Quenaens karakteristiske mundstykke er et indskåret hak (notch) i toppen, ikke et fletet mundstykke som på en blokfløjte, hvilket gør embouchuren (læbe- og ganeplaceringen) afgørende for tonen.
Spilleteknik
For at spille quena skal spilleren dække det øverste rør med underlæben og hagen, så luftstrømmen ledes præcist over hakket. Små justeringer i mundstilling, lufttryk og vinklen på luftstrålen ændrer både klang og intonation. Ved at overblæse kan erfarne spillere opnå højere overtoner og dermed udvide registeret; typisk spænder quenaens rækkevidde over cirka en oktav og ofte videre gennem især overtoner.
Tone, skala og varianter
Den klassiske quena er ofte stemt i G-dur, hvor G er grundtonen med alle huller dækket. En større, dybere variant kaldes quenacho (også "kenacho" på engelsk) og fremstilles på samme måde. Den er i D-dur-tonart, en fjerdedel lavere end quenaen. Quenaens forholdsvis åbne og luftige klang gør den velegnet til melankolske og religiøse melodier i andinsk musik.
Historie og kulturel betydning
Quenaen har eksisteret i Andesregionen i århundreder og er tæt forbundet med hyrdeliv, ceremonier og folkemusik. I mange andinske samfund er fløjten et symbol på længsel og naturens stemmer. I de fleste af Andes' byer blev "vamos a ir a la quena" (vi vil gå til quenaen) brugt til at true små børn, fordi quenaen var lavet af bambus, et hårdt materiale.
Moderne anvendelse
Quena bruges mest i traditionel andinsk musik, ofte sammen med panfløjter (siku/ zampona), charango og percussion. I 1960'erne og 1970'erne blev quenaen brugt af flere Nueva Canción-musikere, en bevægelse der blandede folkemusik og politisk engagement. Nogle grupper som Illapu har brugt den regelmæssigt. I 1980'erne og 1990'erne har nogle post-Nueva Canción-rockgrupper også brugt quenaen i nogle af deres sange, bl.a. Soda Stereo i Cuando Pase el Temblor og Los Enanitos Verdes i Lamento Boliviano. Quenaen er også relativt almindelig i verdensmusikken, hvor dens særlige klang bruges til at skabe atmosfære og autentisk regional farve.
Pleje og vedligeholdelse
For at quenaen holder længst bør den tørres efter spil og opbevares tørt og tempereret, især når den er lavet af bambus eller træ, som kan revne ved store udsving i fugtighed. Små revner kan ofte repareres med passende trælim eller voks; moderne instrumenter i syntetisk materiale kræver mindre vedligeholdelse. Undgå at udsætte quenaen for direkte sol eller meget høje temperaturer.
Lære at spille
Begyndere anbefales at øve sig i at finde den rigtige mundstilling og luftvinkel — det er den største udfordring ved quenaen. Start med lange, kontrollerede toner for at udvikle stabil intonation og derefter skalaøvelser. Mange lærer gennem folkemusikuddannelser, videoer eller lokale musikværksteder i Andes-regionen og urbane musikskoler. At lytte til traditionelle optagelser er også en vigtig måde at forstå frasering og klangideal.
Samlet set er quenaen et enkelt, men udtryksfuldt instrument med stor kulturel vægt i Andes-regionen. Dens luftige, næsten menneskelige klang gør den velegnet til både sørgmodige melodier og festlige toner, og den fortsætter med at være et centralt element i både traditionel og moderne musikbrug.
Quenaen er et sydamerikansk blæseinstrument, der hovedsagelig bruges af musikere fra Andesbjergene.
Andre fløjter
Andre andinske fløjter omfatter
- Pinquillo, også kaldet pinkuyo eller pinkiyo, har samme fingersætning som quena. Den ser ud og fungerer på samme måde som en blokfløjte. Den har en luftkanal eller fipple til at lede luften;
- Tarka, eller tharqa, ligner også en blokfløjte, men den er kortere og har en ret kantet form. Den kræver mere åndedræt og har en mørkere, mere gennemtrængende lyd;
- Moseño, eller mohoseño, er en lang bambusfløjte med to rør og en dyb lyd. Det ekstra rør fungerer som en aerodukt.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en quena?
A: Quena er en traditionel fløjte fra Peru og Andesbjergene, som er lavet af bambus og har seks fingerhuller og et tommelfingerhul.
Q: Hvordan laver en spiller en lyd med en quena?
A: For at lave en lyd lukker spilleren den øverste ende af røret med kødet mellem hagen og underlæben, og blæser en luftstrøm nedad over et hak, der er skåret i enden.
Q: Hvad er tonearten på quenaen?
A: Quenaen er normalt i tonearten G-dur, hvor G er den laveste tone, når alle huller er dækket.
Q: Hvad er en quenacho, og hvordan adskiller den sig fra en quena?
A: Quenacho er en større, dybere klingende type quena, som er lavet på samme måde. Den er i tonearten D-dur, en fjerdedel lavere end quenaen.
Q: Bliver quenaen brugt i moderne musik?
A: Ja, i 1960'erne og 1970'erne brugte flere Nueva Canción-musikere quenaen regelmæssigt. I 1980'erne og 1990'erne brugte nogle post-Nueva Canción-rockgrupper også quenaen i nogle af deres sange.
Q: Hvad er den truende sætning i forbindelse med quenaen i de fleste byer i Andes?
A: I de fleste af Andes' byer blev "vamos a ir a la quena" (vi går hen til quenaen) brugt til at true små børn, fordi quenaen var lavet af bambus, et hårdt materiale.
Q: Hvilke andre genrer end den traditionelle andinske musik optræder quenaen i?
A: Quenaen er også relativt almindelig i verdensmusikken.
Søge