I computernetværk er en proxyserver en server (computer), som klienter (personer eller computere) bruger til at få adgang til andre computere. En proxyserver, der videregiver oplysninger til sine klienter uden at ændre dem, kaldes normalt en gateway eller undertiden en tunnelproxy.


Proxyservere har fået deres navn, fordi de fungerer som en proxy (en stand-in) og handler på vegne af en klients computer.

En klient, der opretter forbindelse til proxyserveren, anmoder om en tjeneste, f.eks. en fil, forbindelse, webside eller anden ressource, som er tilgængelig på en anden server. Proxyserveren går derefter til den anden server og anmoder om det, som klienten ønsker for dem.

En proxyserver kan ændre de oplysninger, som den giver klienten, og hvis de samme oplysninger tilgås mange gange eller af mange forskellige klienter, kan den bruge en såkaldt cache for at gøre tingene hurtigere. En cache er betegnelsen for oplysninger, der er blevet tilgået og gemt til fremtidig brug; hvis en proxyserver har det, som klienten har adgang til, i sin cache, vil det gøre det hurtigere, fordi den ikke behøver at gå hen og få adgang til den anden server for at levere det, som klienten ønsker.

En proxyserver kan placeres hvor som helst i forbindelsen mellem klienten og serveren, hvilket kan omfatte software på selve klientcomputeren eller på en hvilken som helst computer imellem.

Nogle proxyservere bruger Secure Sockets Layer (SSL) til at sikre forbindelsen mellem klienten og fjernserveren. Dette sikkerhedslag er med til at sikre, at ingen andre computere kan læse eller forstå, hvad klienten beder serveren om.

Hvordan fungerer en proxy i praksis?

Når en klient (f.eks. en webbrowser) sender en anmodning gennem en proxy, modtager proxyserveren anmodningen i stedet for den oprindelige destination. Proxyserveren kan herefter:

  • videresende anmodningen til den ønskede server;
  • besvare anmodningen direkte fra sin cache, hvis indholdet allerede er gemt;
  • filtrere eller ændre indhold (f.eks. blokere bestemte websteder eller rette metadata);
  • logge anmodningen for revision og statistik;
  • etablere en krypteret forbindelse (f.eks. via SSL/TLS) mellem klient og fjernserver eller terminere krypteringen for inspektion.

Typer af proxyservere

  • Forward proxy – En almindelig proxy, som klienter bruger til at få adgang til eksterne ressourcer. Den står foran klienten.
  • Reverse proxy – Placeret foran én eller flere servere og håndterer indgående trafik på vegne af disse servere. Bruges ofte til load balancing og sikkerhed.
  • Transparent proxy – Klienten ved ikke, at der er en proxy; den ændrer ikke anmodningen synligt, men kan stadig cache og logge.
  • Anon/proxytyper efter privatliv – Anonymous, elite/high-anonymity og distorting proxies, der varierer i, hvor meget identificerende information (som IP-adresse) de skjuler.
  • Tunnelproxy – Opretter en direkte tunnel (ofte for SSL) mellem klient og fjernserver uden indholdsændring.

Cache og ydeevne

Caching er en af proxyserveres vigtigste fordele når det gælder ydeevne. Når indhold gemmes i proxyens cache, kan efterfølgende forespørgsler for dette indhold besvares lokalt, hvilket:

  • reducerer latenstid og forbedrer svartider for brugere;
  • mindsker båndbreddeforbrug mod internettet;
  • aflaster de oprindelige servers ressourcer.

Cache-styring omfatter politikker for hvor længe indhold gemmes (TTL), hvordan ugyldiggørelse håndteres (f.eks. ved opdateringer), og hvilke typer indhold der må caches (f.eks. statiske billeder vs. dynamiske sider).

Sikkerhed og privatliv

Proxyservere kan forbedre sikkerheden, men de kan også introducere risici:

  • Fordele: central kontrol af trafik, mulighed for indholdsfiltrering, blokering af skadelige sites, og skjuling af interne IP-adresser via en reverse proxy.
  • Risici: proxyserveren kan logge følsomme oplysninger (URL'er, brugere, tidspunkter) og blive en enkelt fejlpunkt eller et mål for angreb. Hvis en proxy udfører SSL-inspektion (terminerer og genopretter SSL), har den adgang til ukrypteret indhold, hvilket kræver stærk sikkerhed og korrekt certifikathåndtering.
  • Privatliv: Offentlige eller gratis proxies kan misbruge trafikken eller gemme logfiler, så de er ikke altid sikre til følsomme formål. Anonymitet er ikke garanteret med mindre proxyen specifikt lover og beviser ikke-logning.

Placering og implementering

En proxy kan være:

  • lokalt installeret på klientmaskinen (f.eks. en browser-plugin eller systemproxy),
  • placeret i virksomhedens netværk (f.eks. på en gateway eller edge-enhed),
  • hostet i skyen som en tjeneste.

Valg afhænger af behov: central administrerede proxies er gode til politikker og sikkerhed, mens lokale proxies kan være nyttige til privat brug eller særlige applikationer.

Anvendelsesområder

  • Virksomheder: indholdsfiltrering, adgangskontrol, logging, datatabforebyggelse og load balancing.
  • Skoler og offentlige institutioner: blokering af skadeligt indhold og styring af båndbreddeforbrug.
  • Privat brug: skjule IP-adresse, omgå geografiske begrænsninger (dog ofte kombineret med VPN), og forbedret ydeevne via caching.
  • Udbydere og cloud-tjenester: reverse proxies til skalerbarhed og sikkerhed foran webapplikationer.

Fordele og ulemper

  • Fordele: forbedret ydeevne via caching, central kontrol og overvågning, sikkerhedsfiltrering, load balancing.
  • Ulemper: kan blive flaskehals eller enkelt fejlpunkt, potentielt privatlivsproblem hvis logning ikke håndteres korrekt, kompleksitet ved SSL-inspektion.

Bedste praksis

  • Implementer klare politikker for logning og opbevaring af data.
  • Sikre proxyservere med regelmæssige opdateringer, stram adgangskontrol og kryptering.
  • Begræns hvilke data der caches, og overvej dataklassifikation (personlige vs. offentlige data).
  • Brug reverse proxies til at beskytte backend-servere og fordele belastning.
  • Ved SSL-inspektion: håndter certifikater og privatnøgler sikkert, og informer brugere om praksis for gennemsigtighed og overholdelse.

Sammenfattende er en proxyserver et fleksibelt værktøj i netværksarkitektur, der kan forbedre ydeevne, sikkerhed og kontrol, men som samtidig kræver omhyggelig konfiguration og drift for at undgå privatlivs- og sikkerhedsproblemer.