Permineralisering
Permineralisering er en fossiliseringsproces, hvor mineralaflejringer danner indre afstøbninger af organismer.
Mineraler i vand fylder rummene i organisk væv. Processen giver en registrering af blødt væv såvel som hårdt væv. Fossiler med permineralisering er nyttige til at studere indre strukturer, især hos planter.
Vand fra jorden, søer eller oceaner siver ind i porerne i organisk væv og danner en krystalgus med aflejrede mineraler. Der begynder at dannes krystaller i de porøse cellevægge. Denne proces fortsætter på væggenes inderside, indtil cellens centrale hulrum, lumen, er helt fyldt op. Selve cellevæggene forbliver intakte omkring krystallerne. Permineralisering adskiller sig fra forstening ved, at det organiske materiale kun fyldes med mineraler og ikke erstattes fuldstændigt. Permineralisering kan ske på flere måder:
Kugler af silica
En kulkugle
Typer
Forkalkning
Kystificering er den mest almindelige form for permineralisering.
Karbonatmineralisering
Karbonatmineralisering forekommer som kulkugler. Kulkugler er forsteninger af planter og deres væv, som normalt opstår i havvand eller sur tørv. Denne type fossilisering giver oplysninger om plantelivet i det øvre karbon (for 325 til 280 millioner år siden).
Pyritisering
Organismer pyritiseres, når de befinder sig i marine sedimenter, der er mættet med jernsulfider.
