Sparsommelighed
Spareforanstaltninger (politisk-økonomisk) er regeringsforanstaltninger, der forsøger at reducere offentlige budgetunderskud. Det sker ved at bruge færre penge, øge skatten, begge dele eller på andre smarte måder.
Spareforanstaltninger anvendes af regeringer, der har svært ved at betale deres gæld. Formålet med foranstaltningerne er at reducere budgetunderskuddet ved at bringe de offentlige indtægter tættere på udgifterne.
I de fleste makroøkonomiske modeller øger nedskæringspolitikker generelt arbejdsløsheden, da de offentlige udgifter falder. De faldende offentlige udgifter reducerer den offentlige og måske den private beskæftigelse. Skatteforhøjelser kan også reducere forbruget ved at reducere husholdningernes disponible indkomst. Nogle siger, at en reduktion af udgifterne kan resultere i en højere gældskvote i forhold til BNP, fordi de offentlige udgifter i sig selv er en del af BNP.
Efter den store recession blev spareforanstaltningerne i mange europæiske lande f.eks. efterfulgt af stigende arbejdsløshed og gældskvoter i forhold til BNP på trods af mindre budgetunderskud. Når en økonomi fungerer ved eller tæt på sin kapacitet, kan større kortfristede underskud (stimulus) få renten til at stige. Dette resulterer i et fald i de private investeringer. Dette reducerer så den økonomiske vækst. Når der er overskudskapacitet, kan stimulansen resultere i en stigning i beskæftigelsen og produktionen.
Relaterede sider
- Funktionel finansiering
- Neoliberalisme
- Planlagt krympning
- Trickle-down-økonomi
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er spareforanstaltninger?
A: Spareforanstaltninger er regeringsforanstaltninger, der forsøger at reducere det offentlige budgetunderskud ved at bruge færre penge, øge skatterne og på andre måder.
Q: Hvorfor anvendes spareforanstaltninger af regeringer?
A: Regeringer anvender spareforanstaltninger, fordi de har svært ved at betale deres gæld.
Spørgsmål: Hvad er konsekvenserne af sparepolitikker?
A: I de fleste makroøkonomiske modeller øger sparepolitikker generelt arbejdsløsheden, da de offentlige udgifter falder. Faldet i de offentlige udgifter reducerer den offentlige og måske den private beskæftigelse.
Spørgsmål: Hvordan kan skattestigninger påvirke forbruget?
A: Skatteforhøjelser kan reducere forbruget ved at reducere husholdningernes disponible indkomst.
Spørgsmål: Kan en udgiftsreduktion føre til en højere gældskvote?
A: Ja, en reduktion af udgifterne kan resultere i en højere gældskvote i forhold til BNP, fordi de offentlige udgifter er en del af BNP.
Spørgsmål: Hvad skete der med de europæiske lande efter gennemførelsen af spareforanstaltninger efter den store recession?
A: Efter den store recession blev spareforanstaltningerne i mange europæiske lande efterfulgt af stigende arbejdsløshed og gældskvoter på trods af mindre budgetunderskud.
Spørgsmål: Hvad sker der, når en økonomi fungerer ved eller tæt på sin kapacitet, og udgifterne til stimulerende foranstaltninger øges?
Svar: Når en økonomi opererer ved eller tæt på sin kapacitet, kan større kortfristede udgifter til underskud (stimulus) få renterne til at stige, hvilket resulterer i en reduktion af de private investeringer, som derefter reducerer den økonomiske vækst. Når der er overskudskapacitet, kan stimulusforanstaltningerne imidlertid resultere i en stigning i beskæftigelsen og produktionen.
