Palmebladmanuskripter i Sydøstasien: Historie, fremstilling og bevarelse

Palmebladmanuskripter i Sydøstasien: historie, fremstilling og bevarelse — indsigt i traditionelle teknikker, formater, forrådningsrisiko og moderne bevaringsmetoder.

I Sydøstasien blev palme blade i århundreder brugt som skriveunderlag til religiøse, juridiske og videnskabelige tekster. Brugen af palmeblade som manuskriptmateriale er dokumenteret så tidligt som det 5. århundrede f.Kr., og traditionen kan være endnu ældre. Palmebladmanuskripter er karakteristiske ved deres aflange, smalle form, og de er ofte bundet sammen i hæfter, der kan opbevares mellem hårde træplader.

Fremstilling og skrivemetoder

Til fremstilling af palmeblade anvendes typisk bladet fra store fanpalmer som f.eks. talipot eller palmyra. Processen omfatter flere trin: bladene koges eller damppes for at blødgøre fibrene, tørres fladt, og overfladen poleres med et skarpt eller glat redskab (sten, metal eller en skal). Derefter skæres bladene til i lange, smalle strimler. På grund af bladets form anvendes ofte "landskabsformat" i manuskripterne.

Skriften frembringes ved at ridse tegn i bladets overflade med en spids metal- eller bambusstylus. Efter indskriften gnides ofte kulstøv eller sort blæk ind i ridsene, så tegnene bliver synlige. Flere blade er huller igennem i midten og trædes på en snor, så de kan vendes som sider i et hæfte; forsider og bagplader kan være af træ til beskyttelse.

Fysiske mål og variation

Manuskripternes form varierer med lokal tradition og bladtypen. Typiske blade er aflange og smalle — ofte omkring 15–60 centimeter lange og 3–12 centimeter brede — hvilket forklarer det landskabsorienterede layout. Antallet af blade i et hæfte kan variere fra få enkelte blade til større samlinger på flere hundrede blade.

Indhold og sprog

Palmebladmanuskripter rummer et bredt udvalg af tekster: buddhistiske kanoniske tekster, hinduistiske puraner og eposer, astrologiske tabeller, lokale juridiske koder, medicinske opskrifter og genealogier. Sprogene omfatter bl.a. pali, sanskrit, gammeljavanesisk, burmesisk, khmer og forskellige sydasiatiske og sydøstasiatiske lokale skriftsystemer.

Nedbrydning, trusler og bevaring

Gamle manuskripter er tilbøjelige til at forrådne og ødelægges af miljømæssige forhold og biologiske angribere. De bliver ofte ædt af sølvfisk og andre insekter; desuden medfører høj luftfugtighed skimmelvækst, mens for lav fugtighed gør fibrene sprøde og skrøbelige. Længerevarende udsættelse for stærkt lys kan få blæk og pigmenter til at falme, og hyppig håndtering med fedtede eller snavsede fingre slider på overfladen.

Bevaring kræver både forebyggelse og restaurering. Anbefalinger omfatter:

• Stabilt klima: relativ luftfugtighed omkring 45–55 % og temperatur mellem ca. 18–22 °C.
• Opbevaring i mørke eller dæmpet lys og i syrefrie arkivæsker eller indpakninger for at beskytte mod støv og forurening.
• Adskillelse af blade med syrefrit, ufarvet støttemateriale og undgåelse af plastmaterialer, der kan frigive skadelige dampe.
• Kontrol med skadedyr: regelmæssig inspektion, god hygiejne og om nødvendigt fagligt kontrollerede behandlinger (f.eks. frysebehandling eller anoksiske metoder under konservators opsyn).
• Konsultation med konservatorer ved rengøring og reparation; undgå husbehandling med lim eller scotch-tape.

Håndtering og udstilling

Ved arbejde med palmebladmanuskripter anbefales det at minimere direkte håndkontakt og undgå hurtige eller kraftige bevægelser. Brug af rene, tørre hænder eller nitrilhandsker kan være passende, afhængigt af bladenes skrøbelighed (nogle konservatorer foretrækker rene hænder for følsom håndtering, fordi handsker kan mindske adræthed). Undervisning, dokumentation og brug af passende støtter (bogpuder, bløde støtter) forhindrer unødig mekanisk belastning.

Digitalisering og forskning

Digital fotografering og multispektral afbildning er vigtige værktøjer til at bevare og gøre indholdet tilgængeligt uden at udsætte originalerne for hyppig håndtering. Digitale arkiver bidrager også til forskning i paleografi, tekstkritik og kulturhistorie, og gør det lettere for internationale samarbejder at arbejde med materialet.

Praktiske råd til ejere og institutioner

• Opbevar palmeblade i et tempereret, tørt rum væk fra direkte sollys og køkken- eller badeområder.
• Undgå opbevaring i lufttætte plastikposer; brug i stedet arkivkasser i syrefri karton.
• Få tilstandsvurdering af en konservator før behandling eller rengøring af værdifulde eller meget skadede manuskripter.
• Overvej digitalisering både for bevaring og for at muliggøre undervisning og forskning uden slitage på originalerne.

Palmebladmanuskripterne giver et unikt indblik i Sydøstasiens religiøse, juridiske og videnskabelige historie. Med korrekt behandling, opbevaring og digital dokumentation kan disse skrøbelige kilder bevares for kommende generationer.

Søg efter bogstav