I 2015 dræbte islamiske ekstremister fire bloggere og en udgiver i Bangladesh. Ifølge en rapport fra Komitéen til beskyttelse af journalister var Bangladesh det fjerde mest dødbringende land for journalister. Disse angreb ramte særligt sekulære og kritiske stemmer på internettet og skabte en betydelig frygtkultur blandt aktivister, journalister og forfattere.

Baggrund

I årene op til 2015 voksede spændingerne mellem sekulære kræfter og islamistiske bevægelser i Bangladesh. Den brede Shahbag-bevægelse i 2013 mobiliserede unge, sekulære borgere, som krævede hårdere straffe for personer, der anklagedes for krigsforbrydelser i 1971. Bevægelsen førte til stærke modsætninger, og islamistiske ekstremister så mange sekulære intellektuelle, bloggere og aktivister som legitime mål.

Liste over udpegede og dræbte

I 2013 offentliggjorde en lokal al-Qaeda-tilknyttet gruppe ved navn Ansarullah Bengali Team en liste over 84 navne på personer, som gruppen ønskede bragt til tavshed. I 2015 var otte af navnene på listen døde: Avajit Roy, Rajeeb Haider, Jafar Munshi, Mamun Hossain, Jagatjyoti Talukder, Arif Hossain Dwip, Ziauddin Zakaria Babu og Wasikur Rahman.

  • Avajit Roy – en fremtrædende sekulær forfatter og blogger, angrebet i forbindelse med sit arbejde for ytringsfrihed.
  • Rajeeb Haider – aktiv i Shahbag-bevægelsen og kendt for sin sekulære holdning.
  • Jafar Munshi og Anjali Devi (উজ্জল মতামত bevaret i originalen) – blev blandt andet dræbt på grund af påstået "religionskrænkelse", eksempelvis fordi de angiveligt nægtede at påtvinge studerende hijab.
  • Andre ofre inkluderer Ashraful Alam, Arif Raihan Deep, Nurul Islam Faruki, Jagat Jyoti Talukder og Jakaria Babu, som var kendt fra eller tilknyttet Shahbag-bevægelsen (শাহবাগ আন্দোলন og stednavnet (শাহবাগ):).

Metoder og gerningsmænd

Angrebene var ofte voldsomme og foregik i offentlige rum: ofrene blev overfaldet med knive eller macheter på gader, biblioteker og universiteter. Flere af angrebene blev efterfølgende påtaget eller knyttet til islamistiske ekstremistgrupper som Ansarullah Bengali Team, og i nogle tilfælde kom der også krav fra andre militante netværk. Angrebene var målrettede — ofrene var udvalgt på grund af deres synspunkter eller aktiviteter online.

Reaktioner, efterspil og konsekvenser

De internationale reaktioner var stærke: menneskerettighedsorganisationer, pressestøtteorganisationer og FN-instanser fordømte mordene og krævede, at Bangladesh-styret skulle beskytte skribenter og retsforfølge gerningsmændene. Internt i Bangladesh førte drabene til både politisk pres og debat om, hvordan staten skal beskytte ytringsfriheden samtidig med at bekæmpe ekstremisme.

Konsekvenserne var omfattende:

  • En markant chilling effect: mange journalister og bloggere begyndte at udvise forsigtighed eller selvcensur, nogle forlod landet eller gik under jorden.
  • Øget fokus på digital sikkerhed blandt aktivister og skribenter.
  • Kritik af statens reaktion: nogle mente, at retshåndhævelsen var for langsom eller utilstrækkelig, mens andre pegede på, at eksisterende love om blasfemi og it-kriminalitet også blev brugt til at retsforfølge sekulære stemmer.

Retssager og sikkerhedsforanstaltninger

Som reaktion på angrebene iværksatte myndighederne efterforskninger og anholdt personer mistænkt for forbindelse til de militante grupper. Regeringen forbød eller slog ned på visse militante netværk og forsøgte at forbedre sikkerheden omkring særligt udsatte personer. Samtidig pegede menneskerettighedsgrupper på behovet for langsigtede politiske og sociale tiltag for at forhindre radikalisering og beskytte civilsamfundets stemmer.

Betydning for ytringsfriheden

Drabene på bloggere i Bangladesh blev et symbol på de alvorlige udfordringer, ytringsfriheden kan stå overfor i lande, hvor religiøse, politiske og sociale spændinger er store. Sagen viste, hvordan ekstreme aktører kan udnytte vold for at tvinge debatens rammer og skabe frygt. Samtidig illustrerede den kompleksiteten i at balancere sikkerhed, retssikkerhed og retten til at udtrykke kontroversielle synspunkter i et samfund i forandring.

Fortsat opmærksomhed fra internationale organisationer og civilsamfundet har været vigtig for at fastholde krav om retfærdighed for ofrene og forbedret beskyttelse af journalister, bloggere og andre meningsdannere i Bangladesh.