Klassifikation af uddannelsesniveauer: Nomenklatur, ISCED og Frankrig

Få et klart overblik over klassifikation af uddannelsesniveauer i Frankrig: nomenklatur, ISCED-standarder, statistikker og praktiske anvendelser.

Nomenclature des niveaux de formation (på engelsk national klassifikation af uddannelsesniveauer) bruges især til statistiske formål til at måle den uddannelse, en person har gennemført. I Frankrig anvendes to hovedklassifikationer parallelt: den nationale Nomenclature des niveaux de formation – oprindeligt udarbejdet i 1969 af Commission statistique nationale – og den internationale standardklassifikation af uddannelse (ISCED), som blev valideret af UNESCO i 1997 og senere revideret (bl.a. ISCED 2011) til brug for internationale sammenligninger.

Hvad er forskellen mellem de to systemer?

Den nationale nomenklatur i Frankrig grupperer kvalifikationer i fem hovedniveauer, ofte omtalt som niveau I til V (med I som det højeste). Den bruges bredt af offentlige institutioner, arbejdsformidling og i nationale statistikker. Det franske undervisningsministerium, tidligere arbejdsformidlingskontorer (nu bl.a. Pôle emploi) og INSEE anvender denne opdeling i administrative processer og i folketællinger.

ISCED er derimod et internationalt klassifikationssystem, der definerer uddannelsesniveauer med det formål at gøre data sammenlignelige mellem lande. ISCED har en detaljeret opdeling (i ISCED 2011 eksempelvis niveau 0–8), som adskiller f.eks. kortere tertiær uddannelse fra bachelor-, master- og ph.d.-niveauer.

Typiske correspondancer og eksempler

Der findes ikke altid en helt entydig 1:1-overførsel mellem de nationale franske niveauer og ISCED, fordi uddannelsens varighed, indhold og adgangskrav betyder noget. Nedenfor er almindeligt anvendte og praktisk nyttige, men forenklede, correspondancer:

• Niveau V – typisk faguddannelser som CAP og BEP; ofte klassificeret som upper secondary vocational under ISCED (fx ISCED 3 i ISCED 2011).
• Niveau IV – baccalauréat og tilsvarende afsluttende gymnasiale kvalifikationer; svarer typisk til ISCED niveau for upper secondary (ofte ISCED 3).
• Niveau III – kortere højere uddannelser som BTS og DUT samt visse toårige universitetsuddannelser; disse forbindes ofte med short-cycle tertiary (ISCED 2011 niveau 5) eller med første cyklus afhængigt af indhold.
• Niveau II – uddannelser svarende til bachelor-/licence-niveau (fx licence); typisk ISCED 2011 niveau 6 (bachelor eller tilsvarende).
• Niveau I – højere grad/avancerede kandidater som master, ingeniørdiplomer og doctorat; fordeles i ISCED typisk på niveau 7 (master) og 8 (doktorgrad).

Bemærk: ovenstående er vejledende. F.eks. kan to-årige universitetsgrader (tidligere DEUG) i nogle sammenhænge blive klassificeret forskelligt afhængigt af om de anses som en færre-formel kvalifikation eller som indgang til videre studier. Derfor foretages der ofte en konkret vurdering ved international rapportering.

Hvorfor er forståelse af begge systemer vigtig?

• Statistik og politikanalyse: Nationale myndigheder bruger den franske nomenklatur til planlægning og arbejdsmarkedspolitik, mens ISCED bruges ved internationale sammenligninger (Eurostat, OECD, UNESCO).
• Mobilitet og anerkendelse: For studerende og arbejdstagere, der flytter på tværs af grænser, er oversættelse mellem klassifikationerne nødvendig for anerkendelse af kvalifikationer.
• Forskning og datakvalitet: Forskere skal være opmærksomme på hvilke klassifikationer, der ligger til grund for data, for at kunne sammenligne på tværs af lande og tidspunkter.

Praktiske råd ved kortlægning mellem systemerne

• Brug officielle mapping-tabeller, når de findes (fx nationale vejledninger, ministerielle cirkulærer eller UNESCO/EU-vejledninger).
• Vær opmærksom på revisioner: ISCED 1997 blev opdateret i 2011 (ISCED 2011), og lande kan have tilpasset deres nationale mapping derefter.
• Ved tvivl: vurder kvalifikationens varighed, adgangskrav og læringsresultater frem for kun titlen.

Afsluttende bemærkning

Den franske Nomenclature des niveaux de formation og ISCED supplerer hinanden: den nationale nomenklatur gør det muligt at arbejde konsistent i en national kontekst, mens ISCED gør internationale sammenligninger mulige. For præcis klassifikation af konkrete diplomer anbefales brug af officielle mapper og om nødvendigt faglig/administrativ vurdering ved de relevante myndigheder.

Søg efter bogstav