Nicaraguansk tegnsprog (NSL/LSN): opståen, udvikling og lingvistisk betydning
Opdag Nicaraguansk tegnsprog (NSL/LSN): dets opståen, udvikling fra pidgin til kreol og betydning for lingvistikken — et unikt vindue til, hvordan sprog skabes.
Idioma de Signos Nicaragüense, eller Nicaraguas tegnsprog, er et tegnsprog, der spontant blev opfundet af døve skolebørn i Nicaragua i 1970'erne og 1980'erne. Sproget opstod i kølvandet på, at den sandinistiske regering etablerede den første grundskole for døve i Managua i 1970'erne. Sproget er af særlig interesse for lingvister, fordi det giver et enestående indblik i, hvordan et fuldt funktionsdygtigt sprog kan opstå og stabilisere sig i en relativt kort tidsperiode.
Opståen og tidlige år
I 1970'erne mødtes de døve i Nicaragua sjældent og levede ofte isoleret. De brugte enkle fagter og individuelle hjemmets tegn (såkaldte "homesigns") til at kommunikere med familie og fåtallige venner. I 1977 blev der startet et særligt program for døve i en forstad til Managua, hvor i begyndelsen cirka 50 børn deltog. Efter sandinisterne kom til magten, steg antallet af elever, og i 1980 blev der desuden åbnet en erhvervsskole for døve i en anden bydel. I 1983 havde begge skoler tilsammen omkring 400 elever.
Undervisningen var i høj grad centreret om læbelæsning og brug af et håndalfabet. Dette viste sig for det meste ikke at være effektivt, fordi mange elever havde vanskeligheder med at udforme og opfatte bogstavsbaseret stavning. Som konsekvens brugte børnene deres pauser og fritid sammen og begyndte at udvikle et fælles tegnsystem. Gestik og individuelle hjemmetegn blev kombineret og forenklet til et fælles kommunikationssystem — først et uformelt pidgin, senere et mere komplekst og stabilt sprog, ofte omtalt som et kreolsk sprog i analogi til talesprogskreoler. Det første, enklere niveau kaldes i dag ofte Lenguaje de Signos Nicaragüense (LSN). Elever, der forlod skolen før den næste generation konsoliderede sproget, fortsatte ofte med at bruge denne pidgin-lignende variant.
Konsolidering og forskningsindsats
Skolens personale bemærkede, at eleverne brugte tegnssprog og havde svært ved at lære spansk, men manglede redskaber til at beskrive eller analysere elevernes kommunikation. I 1986 blev Judy Kegl, en ekspert i amerikansk tegnsprog, inviteret til at hjælpe. Ved sproganalysen fandt hun, at den yngre generation af elever havde udbygget det oprindelige pidgin til en mere kompleks form med faste mønstre i sætningsopbygning og en begyndende grammatisk markering i grammatik og en fast orddeling af verberne. Denne udvidede, grammaticaliserede variant omtales ofte som ISN (eller Idioma de Signos/Señas Nicaragüense).
Efterfølgende feltarbejde og studier af bl.a. Ann Senghas og Marie Coppola viste, at nyere kohorter (de børn, der begyndte i skolen efter at en kritisk masse var samlet) bidrog aktivt til at udvikle morfologi, løbende syntaktisk organisation og systematiske regler for rumlig reference og pronominal markering. Kort sagt: yngre børn transformerede et enkelt kommunikativt system til et fuldt funktionelt tegnsprog.
Lingvistiske træk og betydning
- Rumlig grammatik: ISN bruger rumlige forhold til at markere forhold mellem deltagere i en samtale, hvilket er typisk for mange tegnsprog.
- Klassifikatorer og ikoniske tegn: Sproget rummer klassifikatoriske håndformer, der kan vise objekters form og bevægelse, samt en række ikoniske elementer, som dog er underlagt grammatisk regularisering.
- Morfologi og bøjningsmønstre: Yngre kohorter begyndte at bruge gentagelse, reduktion og ændringer i bevægelse til at markere grammatiske forskelle som tidspunkt, aspekt og forløb.
- Prosodi og non-manuale markører: Ansigtsudtryk, kropsholdning og øjenbevægelser spiller en grammatisk rolle i ISN, fx til at markere spørgsmål eller betoning.
Det nicaraguanske tegnsprog er særlig vigtigt, fordi det demonstrerer, hvordan børn kan skabe struktur og grammatik fra relativt enkle input — et nøglepunkt i debatten om sprogindlæring, fødte sproglige evner og den såkaldte 'kritiske periode' for sprogtilegnelse. Studier af ISN giver empirisk støtte til ideen om, at sociale interaktioner mellem børn kan føre til hurtigt opståede og systematiske sproglige strukturer.
Nutidig status og udfordringer
ISN er i dag et fuldt udviklet tegnsprog, der bruges i den nicaraguanske døvebevidsthed. Der findes variationer mellem kohorter — ældre brugere kan bevare træk fra den oprindelige pidgin-variant, mens yngre talere bruger de nyere, grammatisk rigere former. Udfordringer omfatter fortsat behov for formel anerkendelse, uddannelsesressourcer på tegnsprog og støtte til to-sproglige (tegnsprog–spansk) uddannelsesmodeller.
Samlet set har det nicaraguanske tegnsprog givet lingvistikken et unikt "naturligt eksperiment" i sprogens opståen og udvikling og fortsætter med at være et centralt studieobjekt for forståelsen af, hvordan sprog formes i sociale grupper og over generationer.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er nicaraguansk tegnsprog?
A: Nicaraguansk tegnsprog (ISN) er et tegnsprog, der spontant blev opfundet af døve skolebørn i Nicaragua i 1970'erne og 1980'erne.
Spørgsmål: Hvordan udviklede det sig?
A: Sproget udviklede sig, da den sandinistiske regering i Nicaragua oprettede den første grundskole for døve i 1970'erne. I begyndelsen deltog 50 børn, men da sandinisterne kom til magten, steg antallet af elever til hundrede. I 1983 havde begge skoler tilsammen omkring 400 elever. Undervisningen var centreret om læbelæsning og brug af et håndalfabet, som for det meste ikke var en succes, fordi de fleste elever havde svært ved at stave ord på denne måde. Dette førte til, at de skabte deres eget system ved hjælp af fagter og tegn, som de brugte derhjemme, og som efterhånden udviklede sig til et pidgin- og senere et kreolsprog.
Spørgsmål: Hvem bad om hjælp til at forstå ISN?
A: I 1986 blev Judi Kegl, der er ekspert i amerikansk tegnsprog, bedt om at hjælpe med at forstå ISN, da skolens personale ikke kunne se, at der var ved at udvikle sig et sprog foran deres øjne, og det eneste, de så, var nogle mimikere og manglende evne til at lære spansk.
Spørgsmål: Hvad er LSN?
A: Lenguaje de Signos Nicaragüense (LSN) er det, der er kendt som det første trin eller pidgin-form af ISN, før det blev mere komplekst med grammatik og verbalopstilling af yngre elever. Elever, der forlod skolen, før kreolsproget blev skabt, bruger fortsat denne pidgin-form i dag.
Spørgsmål: Hvornår startede Nicaraguas særlige program for døve?
A: Det særlige program for døve startede i 1977 i en forstad til Managua med 50 børn i starten.
Spørgsmål: Hvornår åbnede Nicaragua sin erhvervsskole for døve?
A: En erhvervsskole for døve åbnede i en anden del af Managua i 1980.
Søge