NGC 1569 er en dværg uregelmæssig galakse i Camelopardalis. Denne svage galakse er godt studeret af professionelle astronomer, som er interesseret i stjernedannelsens historie i galaksen. Galaksen er relativt tæt på, så Hubble-rumteleskopet kan let udpege dens stjerner. I 2008 beregnede forskere, der studerede billeder fra Hubble, galaksens afstand til næsten 11 millioner lysår væk, hvilket gør den til et medlem af IC 342-gruppen af galakser.

 

NGC 1569 klassificeres ofte som en starburst-dværggalakse: den har gennemgået intense perioder med stjernedannelse, der er langt kraftigere end i en gennemsnitlig dværggalakse. Disse udbrud har dannet mange massive stjerneklynger på relativt kort tid, og nogle af klyngerne er så kompakte og massive, at de betegnes som super star clusters (SSC). De mest kendte er SSC A og SSC B, hvor SSC A bl.a. indeholder unge, varme stjerner og tegn på Wolf–Rayet-stjerner, mens SSC B er ældre og mere udviklet.

Den voldsomme stjernedannelse har også ført til kraftig feedback: mange supernovaer og stærke stjernedrevne vinde skubber gas ud af galaksens centrale områder og skaber synlige Hα-filamenter og udstrømninger. Varm, røntgenstrålende gas er blevet påvist i observationer med bl.a. Chandra, og radio- og millimeterobservationer afslører både HI og molekylært gas (CO), omend i begrænsede mængder. NGC 1569 har en relativt lav metalliskhed sammenlignet med større galakser som Mælkevejen, hvilket er typisk for små, aktive galakser.

Forskere bruger NGC 1569 som et laboratorium til at studere, hvordan stjernedannelsesudbrud påvirker galakseudvikling, især i små systemer. Hubbles evne til at opløse individuelle stjerner har gjort det muligt at rekonstruere galaksens stjernedannelseshistorie over de seneste hundrede millioner år og at bestemme, at flere kraftige udbrud fandt sted for få til nogle titals millioner år siden. Årsagen til disse udbrud kan være intern gasakkumulering eller ydre påvirkninger som interaktioner med nærliggende galakser eller inflow af kold gas.

For amatørastronomer er NGC 1569 en svag og kompakt genstand, der kræver større amatørteleskoper og god himmelgennemsigtighed for at kunne ses som en diffus plet. For professionelle er den derimod særdeles værdifuld, fordi dens relative nærhed og aktive natur giver mulighed for detaljerede studier af stjerneklyngedannelse, feedbackprocesser og de fysiske forhold i starburst-miljøer.