Neso (Neptun XIII) – Neptuns fjerneste uregelmæssige måne

Neso, også kendt som Neptun XIII, er den fjerneste ikke-sfæriske måne fra Neptun. Den blev opdaget af Matthew J. Holman, Brett J. Gladman et al. den 14. august 2002, men observationerne blev først bekræftet og offentliggjort i 2003. Opdagelsen skete ved hjælp af dybe billedserier fra jordbaserede teleskoper og efterfølgende baneudregninger.

Bane og bevægelse

Neso kredser om Neptun i en gennemsnitlig afstand på mere end 48 millioner km, hvilket gør den til den fjerneste kendte måne omkring en planet i Solsystemet. Den følger en meget skrå og stærkt excentrisk bane og bevæger sig i en retrograd retning i forhold til Neptuns rotation. Kombinationen af stor afstand, høj inklination og stor excentricitet placerer Neso blandt de såkaldte uregelmæssige ydre satellitter, som formodentlig er fangede objekter eller fragmenter efter kollisionsbegivenheder.

Fysiske egenskaber

Neso er lille i forhold til de store, indre måner. Den er anslået til at være omkring 60 km i diameter. Hvis man antager en typisk, lav massefylde på cirka 1,5 g/cm³ (som for mange små, isrige legemer), bliver dens masse vurderet til omkring 1,6×10¹⁷ kg. På grund af dens størrelse og store afstand er overfladeegenskaber, sammensætning og rotation meget vanskelige at måle præcist fra Jorden.

Oprindelse og forbindelse til andre måner

På grund af ligheden mellem baneparametrene for Neso og Psamathe (S/2003 N 1) er det blevet foreslået, at begge måner kan stamme fra fragmentation af en større forløber — enten ved en kollisionsbegivenhed eller ved, at et fanget objekt senere brød op. Alternativt kunne lignende baner også skyldes fælles fangst-betingelser i Neptuns gravitationsfelt.

Navn og betegnelse

Neso er opkaldt efter en af Nereiderne, havnimfer i græsk mytologi. Før den officielle navngivning den 3. februar 2007 (IAUC 8802) var månen kendt under den provisoriske betegnelse S/2002 N 4.

Observationer og betydning

• Neso er svær at observere pga. sin lille størrelse og store afstand; dedikerede, store teleskoper og lange eksponeringer er nødvendige.
• Studier af Neso og lignende uregelmæssige måner giver værdifuld information om Neptuns fangede populations historie, dynamiske interaktioner i det ydre Neptun-system og om kollisions- og opbrudsprocesser i de ydre dele af planetsystemer.

Selvom mange detaljer om Neso endnu er usikre, gør dens ekstreme bane og placering den til et interessant objekt i studiet af planetære satellitter og dynamikken i Solsystemets ydre egne.