Den franske nationalforsamling (Assemblée nationale): struktur, valg og funktion

Få en klar og overskuelig gennemgang af Den franske nationalforsamling (Assemblée nationale): struktur, valgprocedurer, magt og hverdagens rolle i fransk politik.

Den franske nationalforsamling (fransk: Assemblée nationale) er et af de to kamre i Frankrigs parlament under den Femte Republik. Det andet er Senatet ("Sénat").

Nationalforsamlingen består af 577 medlemmer, de såkaldte députés, der alle er valgt i en enkeltmandskreds. De deputerede vælges i hver valgkreds ved hjælp af et system med to valgrunder. Den ledes af en formand, der normalt kommer fra det største repræsenterede parti, og som bistås af næstformænd fra hele det repræsenterede politiske spektrum. Nationalforsamlingen har en valgperiode på fem år; Frankrigs præsident kan dog opløse forsamlingen (dvs. ved at udskrive et nyvalg), medmindre han opløste den i det foregående år.

Nationalforsamlingen har sit officielle hjemsted i Palais Bourbon på venstre bred af Seine-floden.

Struktur og intern organisation

Nationalforsamlingen er organiseret omkring flere faste institutioner og organer:

• Præsidenten (Président de l'Assemblée nationale) leder forsamlingens arbejde i plenarmøderne, fordeler taletid og repræsenterer forsamlingen udadtil. Præsidenten vælges af deputéerne i begyndelsen af hver lovgivningsperiode eller efter behov.
• Parlamentsgrupper samler deputerede med fælles politisk tilhørsforhold. Grupperne spiller en central rolle i planlægning af dagsordener og tildeling af pladser i udvalg.
• Parlamentariske udvalg (kommissioner) forbereder lovforslag og fører faglig udredning. Der findes både stående udvalg og ad hoc-udvalg/undersøgelser, som behandler emner som finans, udenrigspolitik, socialpolitik, forsvar mv.

Valgsystem og valgprocedure

De 577 deputéer vælges i enkeltmandskredse efter et to-runds flertalsvalg:

• I første runde vinder en kandidat, hvis vedkommende får absolut flertal af de afgivne stemmer og samtidig mindst 25 % af de tilmeldte vælgeres stemmer i kredsen. Hvis ingen opnår dette, afholdes en anden runde.
• I anden runde deltager typisk de kandidater, der opnåede mindst 12,5 % af de tilmeldte vælgeres stemmer i første runde. Hvis kun én kandidat når denne tærskel, får den næstbedste mulighed for at gå videre, så der som minimum er to i anden runde. Den kandidat, der får flest stemmer i anden runde, vinder mandatet.
• Systemet favoriserer ofte dannelsen af klare flertal i Nationalforsamlingen, men kan også føre til lokale taktiske alliancer mellem rundernes kandidater.

Lovgivningsmagt og parlamentarisk kontrol

Nationalforsamlingen spiller en central rolle i Frankrigs lovgivningsproces og i kontrollen med regeringen:

• Lovgivning: Både regeringen og individuelle deputerede kan fremsætte lovforslag. Forslag behandles i udvalg og derefter i plenum. For at blive vedtaget kræves et flertal i Nationalforsamlingen. Når Senatet og Nationalforsamlingen er uenige, kan en fælles forligskommission (commission mixte paritaire) forsøge at finde en løsning; hvis forlig ikke opnås, kan regeringen give Nationalforsamlingen sidste ord.
• Regeringskontrol: Nationalforsamlingen fører kontrol gennem skriftlige og mundtlige spørgsmål til ministrene, høringer, parlamentariske undersøgelser og mistillidsvotummer. En mistillidsvotum (motion de censure) kan få regeringen til at gå af, hvis et absolut flertal af forsamlingens medlemmer tilslutter sig den.
• Regeringens særlige beføjelser: Regeringen kan i visse tilfælde fremsætte et lovforslag med tilknytning til spørgsmål om ansvar (kendt som procedurer efter Artikel 49, stk. 3 i forfatningen), hvilket gør det muligt at få et forslag vedtaget uden afstemning, medmindre et mistillidsforslag vedtages.

Arbejdsform og sessionsperiode

Nationalforsamlingen arbejder både i udvalg og i plenum. Lovforslag og ændringsforslag gennemgås typisk i det relevante udvalg, hvor faglige høringer og ekspertudtalelser kan finde sted, før teksten behandles i plenum. Forsamlingen afholder ordentlige (regelmæssige) sessionsperioder, og ekstraordinære sessioner kan indkaldes ved særlige behov.

Parlamentarisk immunitet og repræsentative pligter

Deputéer nyder parlamentarisk beskyttelse, som både omfatter ytringsfrihed i forbindelse med deres embedsførelse og en vis beskyttelse imod frihedsberøvelse under udøvelsen af deres mandat. Beskyttelsen er ikke absolut; for eksempel kan anholdelse ske i visse tilfælde, eller efter samtykke fra forsamlingens bureau. Deputerede forventes samtidig at være repræsentanter for deres kreds og deltage i både nationale debatter og lokale anliggender.

Relationen til Senatet og balance mellem kamrene

Frankrigs lovgivende magt er delt mellem Nationalforsamlingen og Senatet. Mens begge kamre skal behandle lovforslag, har Nationalforsamlingen i sidste ende ofte afgørende indflydelse, især hvis der opstår uenighed, og regeringen vælger at give Nationalforsamlingen sidste ord. Senatet spiller dog en vigtig rolle som reviserende kammer og i repræsentationen af lokale myndigheder.

Historisk og fysisk ramme

Nationalforsamlingen har siden begyndelsen af Den Femte Republik sin faste plads i Palais Bourbon ved Seine-floden, hvor forsamlingens plenarmøder og mange udvalg holdes. Bygningen er både et arbejdende parlament og et symbol på Frankrigs repræsentative institutioner.

Samlet set er Assemblée nationale en central institution i Frankrigs politiske system: den vedtager love, kontrollerer regeringen og repræsenterer borgerne gennem direkte valgte deputéer. Dens sammensætning og beføjelser afspejler både den franske forfatningsmodel og politiske afvejninger, som søger at kombinere stærke nationale beslutningskompetencer med parlamentarisk kontrol.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er den franske nationalforsamling?

Spørgsmål: Hvordan vælges de deputerede til nationalforsamlingen?

Spørgsmål: Hvem har formandskabet i nationalforsamlingen?

Spørgsmål: Hvor længe varer en valgperiode i nationalforsamlingen?

Spørgsmål: Hvor ligger det officielle hjemsted for den franske nationalforsamling?

Spørgsmål: Hvilket andet hus udgør parlamentet under den Femte Republik?

Søg efter bogstav