Kværn og mølle: Typer, funktioner og anvendelse til formaling

For andre betydninger, se Mill (flertydig)

En kværn er et værktøj, der er designet til at bryde et fast materiale i mindre stykker. Der findes mange forskellige typer møller og mange typer materialer, der behandles i dem. Små møller kan drives i hånden, f.eks. en morter og stødpille eller en peberkværn. Store møller blev tidligere normalt drevet af arbejdsdyr, vind (vindmølle) eller vand (vandmølle). I 2000'erne drives de fleste store møller af elektricitet.

Typer af kværne og møller

• Håndkværne: Morter og stødpille, peber- og krydderkværne. Bruges til små mængder og når man vil bevare aroma.
• Stenkværne (stenmøller): Traditionelle kornmøller med roterende sten, ofte brugt til mel og olier.
• Valser (roller mills): Anvendes i kornindustrien til at flække korn mere jævnt og kontrolleret end sten.
• Hammermøller: Slagbaseret for maling af korn, biomasse og mineraler til grovere partikelstørrelser.
• Kuglemøller (ball mills): Højenergimøller til finformaling af mineraler, pigmenter og kemikalier.
• Burr-møller (burr grinders): Mekaniske møller med to mod roterende flader—typisk til cafékværning af kaffe eller krydderier.
• Attritions- og skæremøller: Skaber partikler ved slid/scher og anvendes i f.eks. farmaceutisk og kemisk industri.
• Cryomølling: Kvælningsprocesser ved lave temperaturer (flydende kvælstof) for at male varmefølsomme materialer.

Hvordan kværne virker — grundlæggende principper

Kværne formaler materialer ved én eller flere mekaniske påvirkninger:

• Kompression: Materialet presses mellem to flader (fx valse eller sten) og sprækker.
• Impact (stød): Hurtige slag fra hamre eller kugler deler materialet.
• Skæring: Skærende dele deler fibrøse eller bløde materialer.
• Attrition (slid): To overflader gnider materialet til mindre partikler.

Valg af metode afhænger af materialets struktur, ønsket partikelstørrelse og produktets anvendelse.

Anvendelsesområder

• Fødevarer: Mel fra korn, formalet kaffe, krydderier, nødder, olier mv.
• Industri og minedrift: Knusning af malm, sten og mineraler før videre forarbejdning.
• Farmaceutisk: Finformaling af aktive stoffer for opløselighed og doseringskontrol.
• Kemisk og materialevidenskab: Fremstilling af pigmenter, polymerer og kompositter.
• Byggematerialer: Knusning af cement, tilslag og genbrugsmaterialer.

Resultat og kvalitetskontrol

Væsentlige parametre ved formaling er:

• Partikelstørrelsesfordeling (fra grov til mikron/nano afhængig af proces).
• Temperatur under formaling (vigtigt for varmefølsomme materialer).
• Fugtighed: våd vs. tør formaling påvirker sammenklumpning og støv.
• Kontaminationsrisiko (materialevalg til kværnens dele er vigtigt for fødevarer og pharma).

Historie og energikilder

Møller har en lang historie: oprindeligt hånddrevne eller dyredrevne, senere udnyttede man vand- og vindkraft til at drive store møllehjul. Industrialiseringen indførte damp og senere elektricitet, hvilket gav højere kapacitet og mere præcis kontrol. I dag kombineres traditionelle metoder (fx stenmøller til specialmel) med moderne elektrisk drevne industrielle møller.

Vedligeholdelse og sikkerhed

• Regelmæssig rengøring for at undgå kontaminering og lugtdannelse.
• Kontrol og udskiftning af sliddelte (sten, valser, burrs, hamre) for ensartet resultat.
• Sikkerhedsforanstaltninger: afskærmninger, nødstoppere og korrekt uddannelse af brugere.
• Støvkontrol: fint støv kan være støveksplosivt — brug udsugning og evt. inert atmosfære ved risiko.
• Håndtering af varme: nogle processer kræver køling eller cryomilling for at undgå nedbrydning.

Valg af kværn — hvad skal du overveje?

• Hvilket materiale skal formales, og hvilken slutpartikelstørrelse ønskes?
• Skal processen være våd eller tør?
• Krav til hygiejne og kontaminationsfri produktion (f.eks. fødevarer eller lægemidler).
• Produktionens skala: husholdning, lille smykkeproduktion eller industriel drift?
• Energieffektivitet og driftsomkostninger samt mulighed for vedligeholdelse og reservedele.

Konklusion

Kværne og møller dækker et bredt spektrum af teknologier fra simple håndværktøjer til komplekse industrielle maskiner. Rigtigt valg af type, drift og vedligeholdelse sikrer ønsket produktkvalitet, energieffektivitet og sikkerhed. Traditionel teknik lever fortsat side om side med moderne el-drevne løsninger, afhængig af anvendelse og krav.

Typer af formalingsmøller

Morter og stødstok

Folk, der har brug for at male en lille mængde af en fødevare, f.eks. krydderier eller korn, til deres egen madlavning, bruger ofte en hånddrevet morter og stempel eller en hånddrevet kværn, f.eks. en peberkværn. I 2000'erne brugte mange mennesker også eldrevne kværne. Disse køkkenmaskiner har et metalblad, der maler maden i små stykker. Elektriske kværne bruges ofte til at kværne nødder eller kaffe.

Kornmøller

I tusindvis af år har mennesker malet deres korn (f.eks. hvede eller majs) til mel ved hjælp af kornmøller, der drives af arbejdsdyr (f.eks. okser eller heste), vind (vindmøller) eller rindende vand fra en bæk eller flod (vandmøller). I 2000'erne drives de fleste kornmøller af elektricitet.

 
håndmølle til formaling af kaffe  

Søg efter bogstav