Den mexicanske gravepadde (Rhinophrynus dorsalis) er en frø. Den er den eneste art i slægten Rhinophrynus og familien Rhinophrynidae. Disse frøer lever fra det sydlige Texas gennem Mexico, Guatemala, Honduras, El Salvador, Guatemala, Honduras, El Salvador til Nicaragua og Costa Rica. De levede tidligere flere steder. Der var arter, der gik så langt nordpå som Canada, men disse uddøde i Oligocæn.

 

Beskrivelse

Rhinophrynus dorsalis er en kompakt, kraftigt bygget frø med en kort, spids snude og små øjne. Kroppen er rundet og velegnet til et liv under jorden. Farven er typisk mørkebrun eller gråbrun med oftest en lysere midterstribe langs ryggen og enkelte rødlige eller orange nuancer på siderne. Huden er relativt glat, og baglæggene har kraftige, knoglede pletter og specialiserede graveredskaber på fødderne, som gør arten til en effektiv gravende frø.

Voksne bliver normalt mellem ca. 4–7 cm i snude–kloak-længde (SVL), men størrelsen kan variere lidt mellem kønnene og lokalpopulationer. Den korte krop og de kraftige bagben gør den særligt god til at grave baglæns ned i løs jord.

Udbredelse og levested

Den mexicanske gravepadde findes naturligt i det sydlige USA (sydlige Texas) og gennem store dele af Mellemamerika fra Mexico til Costa Rica. Den lever i tørre og sæsonbetonede områder med løs, sandet eller leret jord, hvor den kan grave sig ned for at undslippe tørke og ekstreme temperaturer. På grund af artenes fossile historie kendes også tidligere, mere nordlige udstrækninger fra geologiske fund, bl.a. fra perioder som Oligocæn.

Føde og adfærd

  • Føde: Mexican burrowing toad lever hovedsageligt af myrer og termitter samt andre små insekter og larver. Den har en specialiseret, klæbrig tunge, som hurtigt kan fange bytte i trange gange og på overfladen efter regnvejr.
  • Adfærd: Arten er nataktiv og tilbringer det meste af tiden under jorden. Den graver sig ned og kommer typisk frem i forbindelse med kraftige regnbyger, hvor den deltager i hurtige formeringsudbrud.
  • Gravering: Den graver som regel baglæns ved hjælp af bagbenene og de forstærkede sporer på fødderne, hvilket er en effektiv teknik til hurtigt at skjule sig i den bløde jord.

Formeringsbiologi

Mexicanske gravepadder er såkaldte eksplosive formerere: når sæsonens kraftige regn kommer, samles mange individer i midlertidige vandpytter og damme. Hanner kalder for at tiltrække hunner, parrer sig og hunnerne lægger æg i vandet. Larverne (tadpoles) udvikler sig i disse midlertidige vandområder, ofte hurtigt, for at undslippe udtørring, og forvandlingen til unge frøer sker inden for relativt kort tid sammenlignet med arter, der lever i stabile søer.

Bevaringsstatus

Arten vurderes generelt ikke som alvorligt truet på globalt plan (ofte listet som Least Concern), men lokale populationer kan påvirkes af tab af levesteder, landbrugsudvidelse, dræning af midlertidige vandhuller og forurening. Bevaring af naturlige, sæsonbestemte vådområder og områder med egnet jord er vigtig for artens fortsatte trivsel.

Interessante fakta

  • Rhinophrynus dorsalis er den eneste nulevende art i sin familie (Rhinophrynidae), hvilket gør den evolutionært særpræget og interessant for forskere.
  • Fossile rester viser, at nære slægtninge engang havde et langt større udbredelsesområde, og der er fund fra så langt tilbage som Oligocæn, hvilket vidner om en gammel evolutionær linje.
  • På grund af sin specialiserede kost (myrer og termitter) og gravende livsstil fylder arten en særlig økologisk niche i de økosystemer, hvor den forekommer.

Har du brug for oplysninger om observationer i et bestemt område eller billeder af arten? Jeg kan hjælpe med at finde mere detaljerede forekomster, lydeksempler på kald eller anbefalinger til, hvordan man genkender arten i marken.