Der er seks metropolitan counties i England, som hver især dækker store byområder (conurbations) og almindeligvis har mellem cirka 1,2 og 2,8 millioner indbyggere. De blev oprettet ved den engelske lokalreforms lovgivning i 1974 og er hver især opdelt i flere metropolitan distrikter, ofte benævnt metropolitan boroughs, som varetager den daglige lokale forvaltning.
Definition
Et metropolitan county er en administrativ enhed, skabt for at dække større, tæt bebyggede byområder bestående af flere sammenvoksede byer og forstæder. Formålet var at samle planlægning, infrastruktur og nogle overordnede tjenester på et niveau over de enkelte bydele, samtidig med at de enkelte distrikter beholder ansvar for lokale ydelser.
Historie og ændringer
De seks metropolitan counties blev etableret som led i omstruktureringen af lokaladministrationen i England, der trådte i kraft i 1974. Efterfølgende blev de relevante amtsråd afskaffet i 1986, så der ikke længere findes traditionelle amtsråd for disse områder. Afskaffelsen skete ved Local Government Act 1985, og mange af amternes opgaver blev overført til de enkelte kommuner eller til særlige samarbejdsorganer.
Som følge heraf blev bydelene i praksis til selvstændige enheder (ofte omtalt som enhedsmyndigheder eller metropolitan boroughs), som står for langt de fleste lokale serviceopgaver. De funktioner, som ikke blev overtaget af enkeltkommunerne – eksempelvis politi, brandvæsen, visse trafiktjenester og affaldshåndtering – blev typisk organiseret i joint-boards eller andre fælles organer på tværs af county-distrikterne.
Administration og nyere udvikling
Udover de traditionelle joint-boards er der i det 21. århundrede set yderligere udviklinger: flere af de større byområder har etableret såkaldte combined authorities for at koordinere vækst, infrastruktur og transport på tværs af distrikter, ofte med en valgt metro-mayor (borgmester) som politisk leder. Disse nye samarbejdsstrukturer har styrket regional planlægning og økonomisk udvikling i forhold til den struktur, der opstod efter 1986.
Geografi og befolkning
Metropolitan counties dækker som regel tætbefolkede bycentre sammen med tilhørende forstæder og nogle gange mindre landlige områder. Befolkningstætheden varierer betydeligt både mellem og inden for de enkelte counties: bykerner og indre bydele er ofte meget tætbefolkede, mens yderområder og tidligere industrikvarterer kan have lavere tætheder. På distriktsniveau ses store variationer i befolkningstal og bebyggelsesmønstre, alt efter om et distrikt omfatter en central bydel eller et mere spredt forstads- eller periurbant område.
De seks metropolitan counties
- West Midlands (storbyområdet omkring Birmingham)
- Greater Manchester (Manchester og omegn)
- Merseyside (inkl. Liverpool)
- South Yorkshire (inkl. Sheffield)
- Tyne and Wear (Newcastle, Sunderland m.fl.)
- West Yorkshire (Leeds og omkringliggende byer)
Samlet set er de engelske metropolitan counties centrale rammer for styring af nogle af landets største byområder. Selvom amtsrådene blev afskaffet i 1986, lever området som geografisk og funktionel enhed videre gennem samarbejdsorganer, combined authorities og de enkelte metropolitan boroughs.
