Metoik
I det antikke Grækenland var en metic (græsk: metoikos) en udlænding, der boede i en græsk bystat (polis). En metic havde ikke de samme borgerrettigheder som en borger, der var født i den stat, han boede i.
Udtrykket "metic" blev især brugt i det antikke Athen i det 4. og 5. århundrede f.Kr. En bemærkelsesværdig metic var Aristoteles, som blev født i Stageira, men som boede i Athen i lang tid.
Uanset hvor mange generationer af familien der havde boet i byen, blev metikere ikke borgere, medmindre byen valgte at give dem borgerskab som en gave. Dette blev sjældent gjort. Medborgerskab i Athen gav ret til mange statslige ydelser som f.eks. jury- og forsamlingsløn, hvilket kunne være af stor betydning for arbejdende mennesker. I nødsituationer kunne byen uddele rationer til borgerne. Ingen af disse rettigheder var tilgængelige for metikere. De måtte ikke eje fast ejendom i Attika, hvad enten det var en gård eller et hus, medmindre de fik en særlig fritagelse.
Metikerne delte de byrder, der følger med statsborgerskabet, uden at have nogen af de privilegier, der følger med. Ligesom borgerne skulle de aftjene værnepligt og var, hvis de var rige nok, underlagt særlige skattebidrag. Metikere fik meget sjældent statsborgerskab. Mere almindeligt var den særlige status som "lige rettigheder" (isoteleia), hvorunder de var fritaget for de sædvanlige forpligtelser.
Systemet ophørte i det hellenistiske Athen, da det blev meget almindeligt at købe statsborgerskab. Folketællingen i 317 f.Kr. gav 21.000 borgere, 10.000 metikere og 400.000 slaver i Attika.
I den græsk-romerske verden blev frie mennesker (ikke-borgere), der boede på et polis' område, kaldt "paroikoi" (se etymologi af sogn), i Lilleasien "katoikoi".
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en metic?
A: En metic var en udlænding, der boede i en græsk bystat (polis) i det antikke Grækenland. De havde ikke de samme rettigheder som borgere, der var født i den stat, de boede i.
Spørgsmål: Hvem var et eksempel på en bemærkelsesværdig metic?
A: Aristoteles var et eksempel på en bemærkelsesværdig metic, som blev født i Stageira, men som boede i Athen i lang tid.
Spørgsmål: Hvordan kunne metikere blive borgere?
A: Metikere kunne blive borgere, hvis byen valgte at give dem borgerskab som en gave, hvilket sjældent skete.
Spørgsmål: Hvilke privilegier havde borgerne, som metikerne ikke havde?
Svar: Borgere havde ret til mange statslige ydelser som f.eks. jury- og forsamlingsløn, mens metikere ikke måtte eje fast ejendom i Attika, medmindre de blev indrømmet en særlig fritagelse, og ingen af disse rettigheder var tilgængelige for dem.
Spørgsmål: Delte metikere nogen byrder med borgerne?
A: Ja, ligesom borgerne skulle metikerne aftjene militærtjeneste og, hvis de var rige nok, var de underlagt særlige skattebidrag.
Spørgsmål: Blev metikere ofte tildelt statsborgerskab?
A: Nej, det var meget sjældent, at metikere fik statsborgerskab; det var mere almindeligt, at de fik en særlig status som "ligeberettigede", som fritog dem for de sædvanlige forpligtelser.
Spørgsmål: Hvilke andre betegnelser anvendes for ikke-borgere, der bor på en polis' område? A: I den græsk-romerske verden kaldes de "paroikoi" og i Lilleasien "katoikoi".
