En logisk disk er et begreb fra computerverdenen. Logiske diske giver en vis mængde plads til lagring af data. I modsætning til rigtige (kaldet fysiske) harddiske, som man kan røre ved, kan logiske diske tage denne lagerplads fra forskellige steder.

Almindelige steder, hvor dette kan tages fra:

  • En diskpartition på en harddisk
  • Et logisk volumen fra en logisk volumenadministrator
  • En kombination af harddiske (som i et RAID-system, der indeholder de fysiske diske)
  • Et lagringsnetværk
  • Computerens hovedhukommelse (den kan bruges til midlertidige filer, som kan slettes, når systemet lukkes ned)

Disken beskrives som logisk, fordi den faktisk ikke eksisterer som en fysisk enhed i sig selv.

Typer af logiske diske

  • Diskpartitioner: En fysisk harddisk kan opdeles i flere logiske diske (partitioner), som hver opfører sig som selvstændige enheder med eget filsystem.
  • Logiske volumener (LVM): En logisk volumenadministrator (fx LVM på Linux) kombinerer plads fra én eller flere fysiske diske og giver fleksible, dynamisk udvidelige volumen.
  • RAID-logiske diske: RAID-arrays præsenterer ofte en samlet logisk disk, selvom data ligger på flere fysiske diske for ydeevne eller redundans.
  • Lagringsnetværk (SAN/NAS): Netværksbaserede lagringssystemer leverer logiske diske over netværk, som klientmaskiner kan montere og bruge, uden fysisk lokal harddisk.
  • Midletidsdisk i hukommelsen (tmpfs): Nogle logiske diske er volatile og ligger primært i RAM for hurtig adgang (bruges til midlertidige filer).

Forskelle mellem logisk og fysisk disk

  • Fysisk: En konkret hardwareenhed (HDD, SSD) du kan røre ved. Har fast størrelse og egenskaber (kapacitet, IOPS, latens).
  • Logisk: Abstraktion af lagringsplads, som kan bestå af hele eller dele af én eller flere fysiske enheder eller endda RAM/netværk. Kan være nemmere at ændre uden fysisk indgreb.
  • Persistens: Fysiske diske bevarer data ved nedluk; nogle logiske diske (fx tmpfs) er volatile og mistes ved genstart.
  • Fejlkilder: En logisk disks pålidelighed afhænger af de underliggende fysiske enheder og konfiguration (fx RAID-redundans eller netværksforbindelse).

Hvordan operativsystemet håndterer logiske diske

Operativsystemet præsenterer logiske diske som enheder eller volumes, som kan formateres med et filsystem og monteres på et mountpunkt. Eksempler:

  • På Windows får logiske diske ofte et drevbogstav (C:, D: osv.).
  • På Linux vises de som enhedsnavne (/dev/sda1, /dev/mapper/vg-lv osv.) og monteres i filsystemets træ (fx /mnt eller /home).

Driver- og volumenadministrationslag (som LVM, RAID-controller eller netværksprotokoller) sørger for at kortlægge den logiske disk til de rigtige fysiske ressourcer.

Fordele og ulemper

  • Fordele: Fleksibilitet (nem udvidelse/reallokering), mulighed for redundans og performanceoptimering (RAID), enklere backup og snapshots via logiske lag.
  • Ulemper: Ekstra abstraktionslag kan skjule fysiske fejltilstande, netværksbaserede logiske diske kan være afhængige af forbindelsens kvalitet, og nogle løsninger kan introducere overhead.

Praktiske råd

  • Sørg for at kende, hvor din logiske disk får sin fysisk lagring fra — det påvirker sikkerhedskopi, præstation og gendannelse.
  • Brug snapshots og regelmæssige backups, især for logiske diske, der kombinerer flere fysiske enheder.
  • Overvåg performance og I/O, da logiske diske kan skjule flaskehalse i underliggende hardware eller netværk.
  • Ved behov for sikkerhed: krypter logiske diske (fx LUKS for Linux, BitLocker for Windows) for at beskytte data mistet ved stjålne fysiske enheder.
  • Ved resizing: brug værktøjer, der understøtter online-udvidelse eller sikker offline-ændring (fx LVM for lugtbar udvidelse, partitioneringsværktøjer til partitioner).

Konklusion

En logisk disk er en praktisk abstraktion, der gør det muligt at styre, dele og optimere lagerplads uafhængigt af fysisk hardware. Forståelsen af, hvilke fysiske ressourcer en logisk disk bygger på, og de værktøjer der administrerer den, er afgørende for driftssikkerhed, ydelse og databeskyttelse.