Ligatur (typografi): Definition, historie og eksempler
Ligatur (typografi): Lær definitionen, historien og illustrative eksempler på, hvordan bogstaver smelter sammen i smukke, funktionelle skrifttyper og design.
I skrift og typografi er en ligatur når to eller flere grafemer (bogstaver) forbindes til én enkelt glyf. Ligaturer erstatter normalt to tegn ved siden af hinanden og stammer oprindeligt fra håndskrift og manuskripter, hvor bogstaver blev skrevet tæt sammen eller bundet sammen for at spare plads og gøre skrivningen hurtigere.
Eksempel: Det almindelige ampersand ("&") repræsenterer den latinske konjunktion et, der betyder "og". Symbolet for ampersand er en ligatur, der samler de gamle håndskrevne latinske bogstaver e og t i ordet et, således at hele ordet repræsenteres som en enkelt glyf.
Hvorfor bruges ligaturer?
Nogle ligaturer laves for at øge læsbarheden ved at undgå uheldige kombinationer af bogstavformer (for eksempel hvor to stænger kolliderer eller skaber et visuelt hul). Andre ligaturer er rent dekorative og bruges for at give en skrifttype karakter eller et bestemt udtryk—det er vigtigt i bogtryk, logoer og andet designarbejde.
Historisk udvikling
Ligaturer går helt tilbage til antikkens og middelalderens håndskrifter, hvor skribenter ofte bandt bogstaver sammen. I tidlige trykte bøger og i bly-sats (metaltype) blev ligaturer brugt både af praktiske årsager (for at forhindre kollision mellem typer) og for æstetik. I nogle sprog og skrifttyper udviklede visse ligaturer sig til egentlige bogstaver: for eksempel æ og œ i nogle europæiske sprog eller det tyske ß. I løbet af 1800- og 1900-tallet faldt brugen af ligaturer i løbende tekst i nogle tryktraditioner, men med den grafiske designrevolution og digital typografi er ligaturer igen et bevidst designvalg.
Typer af ligaturer
- Funktionelle/standard (common) ligaturer: De mest almindelige former, som ofte automatisk udskiftes i teksten (fx fi, fl, ff).
- Diskretionære ligaturer: Mere dekorative former, som en designer kan vælge at aktivere ved særlige lejligheder (fx særlige sammensætninger eller stilistiske varianter).
- Historiske ligaturer: Ældre former, som bruges for at give teksten et historisk præg (fx lang s + t: ſt i ældre tryk).
- Obligatoriske/contextuelle ligaturer i ikke-latinske systemer: I skrift som arabisk er sammensatte former og konnektive varianter obligatoriske for korrekt gengivelse; i indiske skriftsystemer kan konsonantklynger danne sammensatte former (virama/halvformer).
Teknisk implementering på computere
Moderne skrifttyper benytter typisk OpenType-teknologi til at lade en skriftdesigner definere ligaturer. Når to tegn optræder ved siden af hinanden, kan fontens substitutions-tabel (GSUB) erstatte dem med en enkelt ligaturglyf. På webben og i layoutprogrammer kan man tænde eller slukke ligaturer med CSS eller programindstillinger:
- CSS:
font-variant-ligatures: common-ligatures discretionary-ligatures;eller mere lavniveau:font-feature-settings: "liga" 1, "dlig" 1; - Behov for kompatibilitet: nogle browsere og tekstmotorer kræver vendor-præfikser eller understøtter kun et delmængde af OpenType-funktioner.
Unicode indeholder også enkelte forenklede ligaturkodninger (fx ff U+FB00, fi U+FB01, fl U+FB02, ffi U+FB03, ffl U+FB04), men moderne praksis er ofte at lade fonten håndtere substitutioner via OpenType fremfor at bruge de enkelte Unicode-kodepunkter. Brug af egentlige ligaturtegn kan give problemer ved tekstsøgning, kopiering og normalisering, hvorfor substituering i fonten normalt er at foretrække.
Eksempler
- Grafiske/almindelige: fi, fl, ffi, ffl—ofte automatiske i mange skrifttyper.
- Historiske/ortografiske: ampersand (&) som ligatur for et, ligaturer som blev brugt i gotisk/blackletter.
- Tilnærmede bogstaver: Æ/æ og Œ/œ opstod historisk som sammensatte former af a+e og o+e. I nogle sprog betragtes de som selvstændige bogstaver, ikke blot ligaturer.
- Unicode-eksempler: U+FB01 (fi), U+FB02 (fl) — men som nævnt er OpenType-substitution ofte bedre.
Praktiske bemærkninger
- Ligaturer kan forbedre æstetikken i tekstblokke, men i nogle tilfælde forstyrrer de søgning eller kopiering af tekst—særligt hvis fonten bruger egentlige ligaturkodepunkter i stedet for OpenType-substitution.
- Kerning er ikke det samme som ligatur: kerning justerer afstand mellem to separate glyffer; ligatur erstatter to glyffer med én samlet glyf.
- For tilgængelighed: skærmlæsere og tekstbehandlere gengiver normalt ligaturer som de enkelte bogstaver for oplæsning og søgning, men det afhænger af den konkrete teknologi og fontens implementering.
- Designere bør overveje formål og målgruppe: i digitalt indhold er standard-ligaturer ofte nyttige, mens diskretionære eller historiske ligaturer er bedst i overskrifter eller trykte materialer, hvor udtryk og stemning vejer tungere.
Sammenfattende er ligaturer både et historisk fænomen og et aktivt redskab i moderne typografi: de kan være praktiske, dekorative eller nødvendige afhængigt af sprog, skrifttype og anvendelsessammenhæng.
Arabisk ligatur for Allah
fl ligatur, med og uden
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en ligatur?
A: En ligatur er, når to eller flere bogstaver er sat sammen til en enkelt glyf.
Q: Hvor kommer ideen om ligatur fra?
A: Ideen om ligaturer kommer fra håndskrift og manuskripter.
Q: Hvad er et eksempel på en ligatur?
A: Et eksempel på en ligatur er ampersand-symbolet "&", som repræsenterer den latinske konjunktion "et", der betyder "og".
Q: Hvorfor laver man nogle gange ligaturer?
A: Ligaturer laves nogle gange for at gøre ting lettere at læse eller for at gøre skriften/skrifttypen pænere at se på.
Q: Hvem laver ligaturer til skrifttyper?
A: Typedesignere, som skaber fonte (eller 'skrifttyper'), laver ligaturer til nogle kombinationer af bogstaver.
Q: Hvordan laver man ligaturer i digitale skrifttyper?
A: I digitale skrifttyper er ligaturer programmeret til at blive vist, når to bogstaver sættes ved siden af hinanden, som et separat symbol, der er tegnet af skaberen.
Q: Findes de fleste skrifttyper i dag i digital form?
A: Ja, de fleste skrifttyper er lavet på computere og findes i digital form, og de kaldes "digitale skrifttyper".
Søge