Kongen er den mest værdifulde skakbrik i et skakspil. Den kan bevæge sig til venstre, højre, op, ned eller diagonalt. Den kan kun bevæge sig et felt ad gangen. Når man registrerer skakspil, forkortes konge til K.

Formålet med spillet er at sætte kongen skakmat (fange kongen). Hvis en spillers konge bliver angrebet af en modstanders brik, kaldes det for skak. Spilleren med den angrebne konge skal flytte, så kongen ikke længere er i skak. Hvis kongen ikke kan gøre dette, er den i skakmat, og den side taber spillet.

Bevægelser og fangst

Kongen bevæger sig præcis et felt i alle retninger: lodret, vandret eller diagonalt. Den kan fange en modstanders brik ved at flytte til det felt, hvor brikken står, men den må aldrig flytte til et felt, der står under angreb af en modstanders brik (dvs. ind i skak). En konge kan derfor aldrig stå ved siden af den anden konge — de må altid være mindst ét felt fra hinanden.

Rokade (særlige regler)

Rokade er et særligt træk, hvor kongen og et tårn flytter samtidig. Der findes to typer:

  • Korts roker: Kongen flytter to felter mod tårnet på kongefløjen, og tårnet placeres på feltet lige ved siden af kongen.
  • Langs roker: Kongen flytter to felter mod tårnet på dronningefløjen, og tårnet placeres på feltet lige ved siden af kongen på modsatte side.

For at rokere gælder følgende betingelser: både kongen og det pågældende tårn må ikke tidligere have flyttet; der må ikke være brikker mellem kongen og tårnet; kongen må ikke stå i skak; og kongen må ikke passere over eller lande på et felt, der er angrebet af en modstanders brik. Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, kan der ikke rokeres.

Skak, skakmat og pat

Når kongen er direkte angrebet, kaldes det for skak, og spilleren med den angrebne konge skal gøre et træk, som fjerner truslen (flytte kongen, slå den angribende brik eller sætte en brik imellem). Hvis der ikke findes noget lovligt træk, som fjerner skakken, er det skakmat — partiet er tabt for den side, hvis konge står skakmat.

Pat (i Danmark ofte kaldet "remis ved pat") opstår, når en spiller ikke har noget lovligt træk, men kongen ikke står i skak. Resultatet er remis (uafgjort).

Regler ved registrering og ulovlige træk

Kongen markeres i notation med bogstavet K. Ved kastling anvendes ofte notationen O-O (kort) og O-O-O (lang). Ifølge officielle skakregler må en spiller aldrig give et træk, der efterlader egen konge i skak; et sådant træk er ulovligt og skal rettes, hvis det opdages. I turneringsskak findes der konkrete sanktioner ved ulovlige træk, fx tidsstraf eller tab af parti i visse tilfælde.

Remis og andre afslutningsmåder

Udover pat kan et parti ende remis ved:

  • gensidig enighed mellem spillerne,
  • tre-gange gentagelse af samme stilling,
  • 50-træks-reglen (50 på hinanden følgende træk uden bondetræk eller slået brik),
  • manglende materiel til skakmat (fx konge mod konge), hvilket er automatisk remis.

Kongens rolle i slutspillet

I begyndelsen af partiet er kongen ofte beskyttet bag bondestrukturen, men i slutspillet bliver kongen en aktiv styrke. Når få brikker er tilbage, rykker kongen frem for at hjælpe med at angribe eller støtte fribønder. Et aktivt kongeforsvar kan være afgørende for at skabe remisskemaer eller for at fremtvinge sejr.

Vigtige pointer

  • Kongen kan kun bevæge sig ét felt ad gangen i alle retninger og må ikke gå i eller gennem skak under rokade.
  • Skak er en advarsel om, at kongen er truet; spilleren skal reagere.
  • Skakmat betyder tab; pat betyder remis.
  • Rokade er et kraftfuldt forsvars- og udviklingstræk, men kan kun udføres under særlige betingelser.

Disse regler dækker de vigtigste aspekter af skakkongens bevægelser og dens betydning i spillet. For turneringsdetaljer og præcise regelhenvisninger kan man konsultere de officielle FIDE-regler eller nationale skakforbunds vejledninger.