En Khachkar eller Khatchkar ("Խաչքար" på armensk, der betyder "korssten", udtalt som IPA: [χɑtʃkɑɹ]) er en udhugget mindesten, der findes i Armenien. Khachkaren er typisk en lodret stenplade eller -søjle med et indhugget kors som det centrale motiv, omgivet af ornamentik og ofte en inskription på armensk.
Betydning og funktion
Khachkars opsættes af mange forskellige årsager. Korset symboliserer kristen tro, men stenen har også praktiske og sociale funktioner: mindesmærke over afdøde, taknemmelighed for et mirakel eller helbredelse, markering af en kirkeindvielse, opstilling som takoffer for frelse eller som beskyttelse mod ulykker og naturkatastrofer. Ofte opsættes en khachkar af religiøse årsager, f.eks. for at redde en levende eller død persons sjæl. De kan også markere grænser, grave eller vigtige begivenheder, og er i mange tilfælde offentlige udtryk for fællesskab og identitet.
Historie og udbredelse
Khachkar-traditionen går tilbage til middelalderen; de ældste bevarede eksempler er fra omkring 800–900-tallet, mens traditionen nåede stor udbredelse og kunstnerisk højde i perioden fra 12. til 14. århundrede. Gennem århundreder er tusinder af khachkars rejst i Armenien og i armenske samfund uden for landets grænser. De fleste khachkars ligger på kirkegårde, men de har også stået ved kirker, ved veje eller i særlige mindepladser. Selvom khachkars er meget karakteristiske, består armenske gravmonumenter af mange former, og kun en del er khatchkars.
Kunstnerisk udformning og materialer
En khachkar har typisk et centralt kors, ofte med en roset eller solcirkel under eller omkring det. Andre felter fyldes med ornamentik som vegetale motiver (blade, vinranker og drueklaser), geometriske knudemønstre og intrikate fletninger. Nogle khachkars har i toppen afsatser eller relieffelter med afbildninger af helgener eller scener fra Bibelen, og mange bærer indskrifter med navn og dato.
Materialerne varierer; man anvendte oftest lokalt vulkansk tuf eller basalt, begge egnede til fin udskæring. Udskæringsarbejdet udføres med mejsler og stemmejern, og khachkarerne blev hugget af særligt uddannede stenhuggere — ofte i workshops knyttet til klostre og kirker.
Berømte steder og eksempler
Nogle lokaliteter er særligt kendte for store samlinger af khachkars. Noratus-kirkegården i det østlige Armenien rummer en af de største samlinger af bevarede khachkars i verden. Mange klostre og middelalderlige kirkesteder, som fx Geghard og andre kulturarvssteder, har også fine eksempler på kunstfærdige korssten.
Bevaring og trusler
Khachkars er udsatte for vejrligets påvirkning, biologisk nedbrydning og menneskelig påvirkning. Nogle er blevet beskadiget af hærværk eller under konflikt, og andre lider på grund af forsømmelse eller manglende ressourcer til konservering. I nyere tid har khachkars fået større international opmærksomhed som vigtige eksempler på armensk kulturarv, og der pågår både nationale og internationale indsatser for dokumentation, restaurering og beskyttelse — herunder digital registrering og faglig konservatorsamarbejde.
Hvor man kan se khachkars i dag
Udover i Armenien findes khachkars også i diasporasamfund og som diplomatisk eller religiøs gave i udlandet — både i nabolande og i større vestlige byer med armenske menigheder. Besøg på museer, klostre og kirkegårde giver mulighed for at opleve variationen i form og udførelse. Dog er det værd at bemærke, at armenske gravsten generelt er mangfoldige, og kun en lille andel af dem er khatchkars.
Samlet set er khachkarerne både religiøse symboler og højt udskårne kunstværker, som vidner om en lang tradition for stenhuggeri og religiøs kultur i Armenien.
