AlegsaOnline.com

Johan Daisne (Herman Thiery): Flamsk forfatter, pioner i magisk realisme

Johan Daisne (Herman Thiery) — flamsk forfatter og pioner i magisk realisme. Opdag hans liv, værker og indflydelse på nederlandsk litteratur.

Forfatter: Leandro Alegsa Oprettelsesdato: 3. februar 2023 Seneste opdatering: 16. december 2025

simple.wikipedia.org · Public domain

Johan Daisne (2. september 1912 i Gent - 9. august 1978 i Gent) var en betydningsfuld flamsk forfatter. Hans fødenavn var Herman Thiery. Han voksede op i en intellektuel familie; hans far, Leo Thiery, var grundlæggeren af Skolemuseet i Gent. Daisne studerede økonomi og slaviske sprog på universitetet i Gent, og senere i karrieren virkede han som overbibliotekar i byen.

Liv og uddannelse

Daisne kombinerede humanistiske studier med en stor litterær nysgerrighed. Hans baggrund i både samfundsvidenskab og slaviske sprog gav ham et bredt perspektiv, som afspejler sig i hans sproglige raffinement og kulturelle referencer. Arbejdet som bibliotekar gav ham desuden adgang til et omfattende litterært stofområde og tid til at fordybe sig i forfatterskabet.

Forfatterskab og temaer

Under pseudonymet Johan Daisne skrev han romaner, noveller, digte og essays samt skønlitteratur for unge læsere. Han regnes som en af de tidlige eksponenter for magisk realisme i det nederlandske sprog, hvor hverdagsagtige miljøer glider over i det drømmeagtige og fantastiske. Centrale temaer i hans værker er identitet, ensomhed, længsel og grænsen mellem virkelighed og fantasi. Daisnes sprog er ofte præcist og stemningsmættet, og hans fortællinger arbejder med psykologi og symbolske elementer.

Et af hans mest kendte værker er romanen De man die zijn haar kort liet knippen, som blev bredt læst og senere filmatiseret. Flere af hans fortællinger er blevet opført på teater eller tilpasset til film og tv, hvilket bidrog til hans udbredelse uden for læserskaren af bøger.

Arv og betydning

Johan Daisne havde stor indflydelse på moderne flamsk litteratur og står sammen med samtidige forfattere som en væsentlig brobygger til europæisk modernisme og magisk realisme. Hans blanding af realisme og det fantastiske inspirerede senere generationer af forfattere og bidrog til at gøre denne stilform anerkendt i det nederlandsksprogede litterære landskab. I dag læses han stadig for sin særlige evne til at skildre menneskers indre liv gennem en næsten filmisk fortællepraksis.

Virker

Digte

Verzen (1935)
Breuken herleiden (1936)
Afreactions en funderingen (1937)
Kernamout (1938)
Het einde van een zomer. Legerverzen uit de mobilisatie (1940)
Hermine-uit-de-storm. Een bundel verzen uit en voor het leven (1944) (dedikeret til hans første kone)
De nacht staat op een kier (1944)
Drie-hoog-vor. Gedichten uit de Kleine Kamer (1945)
Fortælling Quale. Zo als het reilt .... (1945)
Drie verzen maar, mijn Fred (1946)
Ikonakind (1946) (tilegnet hans første barn Frédérique)
Zeven reizenboek. Dagboekgedichten 1937-'43 (1947)
De Hollandse reis. Een reportage en een poëtisch tidsbillede van herrijzend Nederland anno 1945 (1947)
Het-kruid-aan-de-balk (1953)
Goudregen (1956)
Vita nuova (1956)
Laboro (medforfatter Rudi van Vlaenderen) (1959)
De nacht komt gauw genoeg (1961)
Ik heb u alles gegeven... En blomstrende udgivelse af hans dichtwerk (1962)
De droom is een herinnering aan dat wat nimmer is gebeurd (1965)
Afscheid van de dag (1965)
De engelske groetenis (1967)
Verzamelde gedichten (1978)
Gepijnde honing (1978)

Romaner

Gojim (1939)
Aurora (1940)
Maud Monaghan (1940)
Renée (1940)
De trap van steen en wolken (1942)
Zes domino's voor vrouwen (Raissa/Aurora/Renée/Maud/Monaghan/Agnes/Veva) (1944)
Schimmen om de schemerlamp (1946)
Det vindue på livet (1947)
Egbertha in de onderwereld (1947)
De man die zijn haar kort liet knippen (1947
Egbertha (heruitgave af "Egbertha in de onderwereld") (1948)
Het eiland in de Stille Zuidzee (1949)
De trein der traagheid (1950)
De wedloop der jeugd (1950)
Met dertien aan tafel of Knalzilver met schelpgoud (1950)
De fire heilsgeliefden (1955)
't En is van u hiernederwaard... Min stamboomverhaal (1956)
Lago Maggiore. De roman van een man. De roman van een vrouw (1956)
De fjerde engel (1958)
Grüss Gott. En idylle fra Kärnten (1958)
De neusvleugel der muze (1959)
De schone van nooit weer (1960)
Hoe schoon was mijn school. De roman van een leraar (1961)
Med en inktvlek født (1961)
Baratzeartea. Een Baskisch avontuur of de roman van een schrijver (1962)
Veritza (1962)
De zoete smaak van de zee (1963)
Venedig. Een wild verhaal uit de oude kroeg der jeugd (heruitgave af "Het eiland in de Stille Zuidzee") (1963)
Pavane (1964)
De wedloop der jeugd en andere verhalen (1964)
Som kantwerk aan de kim. En roman om den stille uge (1965
Ganzeveer en kogelpen (1965)
Charaban (1965)
Mijn levensliedje(s) (1965)
Dossier nr. 20.174 (1966)
Veva (1966)
Reveillon-Reveillon (1966)
Ontmoeting in de zonnekeer (1967)
Twee schelpen en wat gruis (1967)
Zuster Sharon (1967)
Met zeven aan tafel (1967)
Gojim, gevolgd door Zuster Sharon (1968)
Dieter of wanneer de wapens weigeren (1970)
Omnibus (1974)
Winterrozen voor een kwakzalver (1976)
De droom maakt alles waar. Aforismen (1977)
Venezy, of het eiland in de Stille Zuidzee (1978)
De bedste historier af Johan Daisne (1987)

Spiller

De charade van Advent (1942)
Det zwaard van Tristan (1944)
Tine van Berken (1945)
Veva (1946)
De liefde is een schepping van vergoding (toneeltrilogie: Veva / Het zwaard van Tristan / Tine van Berken) (1946)
De man die zichzelf optelefoneerde (1947)
Het geluk (hoorspel) (1966)

Ikke-fiktion

Stof op het Kremlin (1935)
De filosofiske værdier i økonomien (1936)
De nieuwe dichtersgeneratie in Vlaanderen (1940)
De russiske litteratur (1945)
In Memoriam Robert Mussche, dichter en Verzetsheld (1946)
I det tegn af Esmoreit (1947)
Moskou 800 år (1947)
De Hollandse reis. Een reportage en een poëtisch tidsbillede van herrijzend Nederland anno 1945 (1947)
Hedendaagse filmkunst (1948)
Reisebilder uit bezet Duitsland (1948)
Van Nitsjevo til Chorosjo. Historie der russiske litteratur med bloemlezing (1948)
De vrede van Wroclaw, of een proeve van spijkerschrift op het IJzeren Gordijn (1948)
Losse beschouwingen over het dossier van het magisch realisme (1949)
Kritiek van de Kinematograaf (1950)
Florence en de film, of een blozende lelie als brandmerk (1951)
Filmatiek, of de film als levenskunst (1956)
Versleer in vogelvlucht (anti-eksperimentele les, 1956)
Lantarenmuziek. Een nieuwe bundel filmatiek, ter gelegenheid van het 60e jaarfeest van de bioscoop (1957)
Letterkunde en magie (1957)
Feest van de film. WT-festival Brussel '58 (1958)
Film og tid. Een confrontatie der belangrijkste films van alle tijden (1958)
Gaat de roman ten onder (medforfatter Herman Teirlinck) (1959)
Zien en zijn. De 50 bedste eller dårligste film fra de sidste år. Et nyt bundel film (1960)
Pierre Benoit, of de lof van de roman romanesque (1960)
En lomme fuld af mirakler (1962)
Tine van Berken af de intelligentie der ziel (1962)
De bioscopiumschuiver. En anden lommefilm (1963)
Dagbogpoëzie (1964)
Judex. Heldendicht van het feuilletonisme (1964)
Gent, schoonschrift der Leie, Schets der Gentse letteren (1965)
Greta Garbo, een droom die heeft geademd (1965)
Ganzeveer en kogelpen af mere eller mindre hjerne. Een nieuwe 'klapper gedachten' (1965)
Afscheid van de dag (1965)
Het geluk. Een lees- en luisterspel. Wat is magisch-realisme. Een kort essay over letterkunde en magie (herdruk van 'Letterkunde en magie') (1966)
Fringilla. En ny (otteste) bundel filmatiek (1967)
Filmografisch lexicon der wereldliteratuur, deel 1 (1971)
Filmografisch lexicon der wereldliteratuur, deel 2 (1972)
Trefwoorden (1975)
De droom maakt alles where (1977)
Filmografisch lexicon der wereldliteratuur, supplement (1978)
Bloed op het witte doek (1978)
Over oude en nieuwe rolprenten: de dingen die niet voorbijgaan (1980)

Internationale oversættelser

Hans værker er udgivet på hollandsk, engelsk, fransk, polsk, russisk, svensk, svensk, portugisisk, italiensk og tysk.

Oversættelser til engelsk

Manden der klippede sit hår kort (1965)
Filmographic Dictionary of World Literature (1971)ISBN 0-391-01585-0
Writing in Holland and Flanders 31 (1972) (af Johan Daisne og Jacques Hamelink)

Filmografi

Un jour un train
De man die zijn haar kort liet knippen

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Johan Daisne?

Svar: Johan Daisne var en flamsk forfatter. Hans rigtige navn var Herman Thiery.

Q: Hvad lavede hans far?

A: Hans far, Leo Thiery, grundlagde skolemuseet i Gent.

Sp: Hvor studerede han?

Svar: Han studerede økonomi og slaviske sprog på universitetet i Gent.

Spørgsmål: Hvad blev han senere?

Svar: Senere blev han chefbibliotekar i Gent.

Spørgsmål: Hvilken type forfatter var Daisne?

A: Daisne var en af de første magisk realistiske forfattere på det nederlandske sprog.

Sp: Hvor og hvornår blev Johan Daisne født?

A: Johan Daisne blev født den 2. september 1912 i Gent.

Sp: Hvornår og hvor døde han? Svar: Han døde den 9. august 1978 i Gent.