Hypergigant
En hypergigant (luminositetsklasse0 ) er en stjerne med en enorm masse og luminositet, der viser tegn på et meget hurtigt massetab. Den nøjagtige definition er endnu ikke fastlagt.
Hypergiganter er de største stjerner i universet, som regel større end supergiganter. Den hypergigant med den største kendte diameter er UY Scuti, som er ca. 1700 gange bredere end Solen.
En anden stor hypergigant er NML Cygni, som er ca. 1.650 gange bredere end Solen. Det er en af de ekstremt lysstærke supergiganter. Den pulserende røde overkæmpe UY Scuti er sandsynligvis endnu større.
Hypergiganter er meget svære at finde, og de har en kort levetid på grund af deres størrelse. Mens Solen har en levetid på omkring 10 milliarder år, vil hypergiganter kun eksistere i et par millioner år.
Størrelsessammenligning mellem Solen og UY Scuti, en hypergigant, som er den største kendte stjerne.
Overkæmpen V382 Carinae
Spektrum
Der er to særlige grupper: lysende blå variable (LBV) og gule hypergiganter. Begge disse typer er meget sjældne, og der findes kun få eksempler i Mælkevejsgalaksen. Deres sjældenhed skyldes sandsynligvis, at hver type gennemløber dette stadium ret hurtigt.
Pistolstjernen: falskfarvet billede af LBV Pistolstjernen og Pistolnebelen
Stabilitet
Da stjerners lysstyrke stiger kraftigt med massen, ligger hypergiganternes lysstyrke ofte meget tæt på Eddington-grænsen. Det er den luminositet, hvor stjernens tyngdekraft er lig med strålingstrykket udadtil.
Det betyder, at den strålingsstrøm, der passerer gennem en hyperkæmpes fotosfære, kan være næsten stærk nok til at løfte fotosfæren væk. Over Eddington-grænsen ville stjernen generere så meget stråling, at dele af dens ydre lag ville blive kastet af i massive udbrud. Dette ville effektivt forhindre stjernen i at lyse ved højere lysstyrker i længere perioder.
En god kandidat til at være vært for en kontinuumdrevet vind er Eta Carinae, en af de mest massive stjerner, der nogensinde er observeret. Dens masse er omkring 130 solmasser og dens lysstyrke fire millioner gange så stor som Solens. Eta Carinae kan lejlighedsvis overskride Eddington-grænsen. Sidste gang kan have været udbrud, der blev observeret i 1840-1860. Disse nåede op på massetabshastigheder, der var meget højere end hvad stjernens vinde normalt ville tillade.
En anden teori, der kan forklare de massive udbrud i Eta Carinae, er tanken om en dybtliggende hydrodynamisk eksplosion, der sprænger dele af stjernens ydre lag væk. Tanken er, at stjernen selv ved lysstyrker under Eddington-grænsen ikke har tilstrækkelig varmekonvektion i de indre lag, hvilket resulterer i en tæthedsinversion, der potentielt kan føre til en massiv eksplosion. Teorien er dog ikke blevet udforsket særlig meget, og det er usikkert, om dette virkelig kan ske.
Stor tåge i Carina, der omgiver LBV Eta Carinae
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en hyperkæmpestjerne?
A: En hyperkæmpestjerne er en stjerne med en enorm masse og lysstyrke, der viser tegn på et meget højt massetab.
Q: Hvordan adskiller hypergiganter sig fra supergiganter?
A: Hypergiganter er normalt større end supergiganter og er de største stjerner i universet.
Q: Hvad er den største hyperkæmpestjerne, man kender?
A: Hyperkæmpen med den største kendte diameter er Stephenson 2-18, som er omkring 2.150 gange bredere end Solen.
Q: Hvad er NML Cygni?
A: NML Cygni er en anden stor hyperkæmpestjerne, som er ca. 1.650 gange bredere end Solen.
Q: Hvad er UY Scuti?
A: UY Scuti er en pulserende rød hyperkæmpestjerne, der sandsynligvis er større end nogen anden stjerne med en radius på omkring 1.700 gange Solen.
Q: Hvorfor har hypergiganter en kort levetid?
A: Hypergiganter har en kort levetid på grund af deres størrelse, selv nogle få millioner år, hvorimod Solen har en levetid på omkring 10 milliarder år.
Q: Er hypergiganter nemme at finde?
A: Nej, hypergiganter er meget svære at finde.
