Timerekord i cykelsport: definition, historie og UCI/IHVA-rekorder

Timerekorden for cykler er den længste distance, der er tilbagelagt på en time på en cykel. Den første registrerede timerekord blev noteret i 1876, da F. L. Dodds kørte 26,508 km på en penny-farthing-cykel. Siden da har utallige ryttere forsøgt at slå rekorden, og mange af disse forsøg har ført til ændringer i cykelkonstruktion, kørestilling og træningsmetoder.

Historisk udvikling

I 1972 satte den belgiske cykelrytter Eddy Merckx en milepæl med 49,431 kilometer – en præstation der i mange år blev betragtet som referencepunktet for "traditionelle" timerekorder. Siden Merckx' tid gjorde teknologiske fremskridt det muligt at bygge langt mere aerodynamiske cykler, og forskellige konstruktioner (herunder recumbents og strømlinede karrosserier) førte til markant højere distancer under optimale forhold.

UCI vs. IHVA: to forskellige rekorder

Union Cycliste Internationale (UCI) styrer løbende reglerne for cykelsporten og fastsætter, hvilke cykeltyper og udstyr der er tilladt ved forsøg på timerekorden, når man vil have en officiel UCI-rekord. UCI-reglerne begrænser i praksis brugen af ekstreme aerodynamiske konstruktioner og sikrer, at cyklen ligner en traditionel, opretstående racercykel. Rekorden målt på en sådan cykel omtales ofte som UCI-timerekorden eller UCI-hour record.

Parallelt findes IHVA (International Human Powered Vehicle Association), som fører officielle rekorder for human-powered vehicles – herunder liggende (recumbent) cykler inklusive fuldt strømlinede køretøjer med fairings. Disse designs kan være langt mere effektive aerodynamisk, og derfor er IHVA-timerekorderne betydeligt højere end UCI-rekorderne.

Bemærkelsesværdige rekorder

F. L. Dodds (1876): 26,508 km på en penny-farthing.
Eddy Merckx (1972): 49,431 km – et historisk benchmark for traditionelle cykler.
Ondřej Sosenka: 49,700 km – en senere UCI-registreret præstation, der viste, hvordan træning og teknik kunne skubbe grænserne inden for UCI-reglerne.
Victor Campenaerts (2019): 55,089 km – en nyere UCI-timerekord, opnået under optimerede forhold på indendørs velodrom og med moderne udstyr og forberedelse.
Sam Whittingham (IHVA): 86,752 km – et eksempel på, hvor langt en full-faired recumbent kan nå under IHVA-reglerne.

Hvad påvirker timerekorden?

Cykelens udformning: aerodynamik, kørestilling (opret vs. liggende), hjul og fairings spiller stor rolle.
Velodrom og højde: højere beliggenhed (som i Mexicos Aguascalientes) giver lavere luftmodstand og kan øge hastigheden, men kræver også tilvænning til tyndere luft.
Menneskelig faktor: træning, pacing, ernæring og evnen til at holde en meget høj gennemsnitseffekt over en time.
Regler og kontrol: UCI’s tekniske krav begrænser nogle tekniske løsninger; måling og verifikation af distancen skal følge stramme procedurer for at blive officiel.
Miljø og udstyr: temperatur, lufttryk, dækindstilling og drivlineeffektivitet har alle målbar indvirkning.

Regelændringer og debat

Udviklingen i timerekorden har gennem tiden affødt debat om, hvor langt teknologien skal have lov at gå i en idrætsgren. UCI har i perioder indført strammere regler for at bevare sammenlignelighed med tidligere præstationer (ofte kaldet "merckx-kriterierne" i populær debat), mens IHVA har været en platform for eksperimenter og ekstreme, effektive konstruktioner. Begge tilgange har værdi: UCI bevarer traditionen og sammenligneligheden, IHVA fremmer innovation inden for menneskedrevne køretøjer.

Praktiske råd til interesserede

Hvis du vil forsøge timerekorden under UCI-regler, skal du sætte dig nøje ind i UCI’s tekniske bestemmelser og have din cykel godkendt.
Vil du eksperimentere med maksimal aerodynamik, er IHVA-fællesskabet og deres klassifikationer et naturligt sted at starte.
For begge discipliner er systematisk træning, energistyring og test på velodrom centrale elementer i forberedelsen.

Timerekorden er både et sportsligt mål og et laboratorium for teknisk udvikling. Den kombinerer menneskelig ydeevne, ingeniørkunst og strategisk planlægning, og derfor fortsætter forsøget på at slå rekorden med at fascinere cykelfans og teknikinteresserede over hele verden.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er timerekorden for cykler?

A: Timerekorden for cykler er rekorden for den længste strækning, der er tilbagelagt på en time på en cykel.

Spørgsmål: Hvornår blev den første registrerede timerekord registreret?

A: Den første registrerede timerekord blev registreret i 1876, da F. L. Dodds kørte 26,508 km på en penny-farthing-cykel.

Spørgsmål: Hvem satte timerekorden i 1972, og hvilken distance kørte han?

Svar: Den belgiske cykelrytter Eddy Merckx satte timerekorden i 1972 ved at køre 49,431 kilometer, hvilket var rekorden i 12 år.

Spørgsmål: Hvordan har timerekorden ført til ændringer i cykeldesignet?

A: Folk, der forsøgte at slå timerekorden, har været med til at ændre cykeldesignet, og teknologien har gjort det muligt at lave meget mere aerodynamiske cykeldesigns.

Spørgsmål: Hvad er Union Cycliste Internationale (UCI)?

A: Union Cycliste Internationale (UCI) er en organisation, der har gjort Eddy Merckx' timerekorddesign til standard for deres konkurrencer.

Spørgsmål: Hvad er IHVA's (International Human Powered Vehicle Association) timerekord?

A: IHVA-timerekorden (International Human Powered Vehicle Association) er en rekord for andre cykeldesigns end UCI-rekorden.

Spørgsmål: Hvem har UCI- og IHVA-timerekordene, og hvilke distancer har de kørt?

A: Ondřej Sosenka har UCI-timerekorden på 49,700 kilometer, og Sam Whittingham har IHVA-timerekorden på 86,752 kilometer.