Hizb-ul-Mujahideen: Baggrund, mål og historie for Kashmirs største milits

Få indsigt i Hizb-ul-Mujahideen: baggrund, ideologi, mål og historien bag Kashmirs største milits — oprindelse, forbindelser og indflydelse på regionen.

Hizb-ul-Mujahideen (HM) er en af de største militante grupper, der opererer i Jammu og Kashmir fra Azad Jammu og Kashmir, og står for integration af det omstridte område og forening af hele Kashmir-regionen med Pakistan. HuM har siden sin dannelse også ønsket en islamisering af Kashmir.

HuM blev dannet i 1989 i Kashmir-dalen med mester Ahsan Dar som leder. Dar blev senere arresteret af de indiske væbnede styrker i midten af december 1993. Det blev angiveligt dannet som den militante gren af Jamaat-e-Islami (JeI) på foranledning af Inter Services Intelligence (ISI), Pakistans udenrigstjenestelige efterretningstjeneste, for at imødegå Jammu Kashmir Liberation Front (JKLF), som havde slået til lyd for, at staten skulle være fuldstændig uafhængig af nationerne. Mange af de første Hizb-kadrer var tidligere JKLF-medlemmer.

Baggrund og dannelse

Hizb-ul-Mujahideen opstod i slutningen af 1980'erne som led i en bølge af væbnet oprør i Kashmir. Bevægelsen blandede religiøst prægede mål med en politisk ambition: at Kashmir skulle knyttes til Pakistan under en islamisk ramme. Gruppens fremvækst skete i en tid præget af stigende utilfredshed med civilt styre, politisk undertrykkelse og grov misbrug af valgsystemet i regionen, hvilket gjorde en del unge modtagelige for væbnet oprør.

Mål og ideologi

Hizb-ul-Mujahideen har formuleret flere klare mål, blandt andet:

• At Kashmir skal integreres med Pakistan frem for at blive en fuldstændig uafhængig stat.
• At fremme en islamisk samfundsorden og indføre islamisk lovgivning i Kashmir.
• At udkæmpe væbnet kamp mod indiske sikkerhedsstyrker og mod aktører, de betragter som kollaboratører.

Organisation og støtte

Gruppens struktur har været relativt decentraliseret, med lokale kommandanter, der har haft betydelig autonomi. Hizb-ul-Mujahideen har ifølge flere analyser modtaget logistisk, trænings- og materielstøtte fra aktører på tværs af grænsen i Pakistan, og langtidsrelationer til religiøse og politiske netværk som Jamaat-e-Islami har bidraget til rekruttering og ideologisk legitimering.

Aktiviteter og taktikker

• Våbenhåndtering og guerilla-angreb mod sikkerhedsstyrker og militære installationer.
• Målrettede likvideringer af civile, politiske ledere og personer, som gruppen anser som forrædere eller samarbejdspartnere med myndighederne.
• Boxerede kampagner for at skabe religiøs mobilisering og social kontrol i områder, hvor de har indflydelse.
• Af og til politiske udmeldinger eller opfordringer til strejker og demonstrationer for at påvirke den lokale dagsorden.

Forholdet til andre grupper

Hizb-ul-Mujahideen opstod delvist som reaktion på JKLF’s sekulære krav om fuld uafhængighed. Over tid har gruppen både samarbejdet med og konkurreret mod andre militante bevægelser i regionen. Rivaliseringer om rekruttering, midler og indflydelse har påvirket voldens karakter i Kashmir.

Indiske reaktioner og international opfattelse

Indiske myndigheder har kategoriseret Hizb-ul-Mujahideen som en væbnet oprørsgruppe og har gennemført omfattende militære og politiaktioner for at slå ned på dens aktiviteter. Internationale reaktioner har været blandede: mange stater og internationale organisationer fordømmer volden og kræver en politisk løsning, mens relationerne mellem Indien og Pakistan og evidens for støtte på tværs af grænsen har gjort spørgsmålet til et centralt element i regional sikkerhedspolitik.

Menneskerettigheder og civil påvirkning

Volden, som Hizb-ul-Mujahideen har været involveret i, har haft alvorlige konsekvenser for den civile befolkning. Menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret overgreb, herunder drab, bortførelser, og chikane af civile. Samtidig har sikkerhedsstyrkernes antiterroroperationer i området ført til anklager om overgreb, vilkårlige anholdelser og civile tab. Den lange konflikt har medført social splittelse, store flygtningestrømme internt i regionen og langvarig økonomisk skade.

Udvikling og nuværende situation

Siden 1990'erne har gruppens styrke og indflydelse varieret. Stærke sikkerhedsoperationer, interne splittelser og ændringer i den regionale støttebase har reduceret gruppens kapacitet på visse tidspunkter, men Hizb-ul-Mujahideen har fortsat været en af de mere kendte militante aktører i Kashmir. Organisationen har også oplevet skift i lederskab og fragmentering i lokale fraktioner, hvilket har gjort dens aktiviteter mere uforudsigelige.

Muligheder for fred og udfordringer

En varig løsning på konflikten i Kashmir vurderes af mange eksperter at kræve en kombination af politisk dialog, socioøkonomiske reformer og sikring af lokale rettigheder. For Hizb-ul-Mujahideen og lignende bevægelser betyder det, at militære løsninger alene sjældent vil løse de grundlæggende årsager til konflikten. Samtidig er gensidig mistillid mellem Indien og Pakistan, samt kompleksiteten i lokale politiske krav, store barrierer for en hurtig fredsproces.

Samlet set er Hizb-ul-Mujahideen en aktør, hvis oprindelse, mål og metoder skal forstås i lyset af den bredere, langvarige konflikt om Kashmir. Dens aktiviteter har haft omfattende menneskelige og politiske konsekvenser for regionen, og gruppens fremtidige rolle afhænger af både interne dynamikker i Kashmir og de større regionale politiske udviklinger.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Hizb-ul-Mujahideen (HM)?

Spørgsmål: Hvad ønsker HM ud over integration med Pakistan ellers?

Spørgsmål: Hvornår blev HM dannet, og hvem var dets leder?

Spørgsmål: Var Dar i stand til at fortsætte med at lede HM efter 1993?

Spørgsmål: Hvorfor blev HM angiveligt dannet?

Spørgsmål: Hvem var mange af de første Hizb-kadrer?

Spørgsmål: Hvor opererer Hizb fra?

Søg efter bogstav