Grime: Britisk musikgenre fra London – definition, historie og kunstnere
Grime fra London: definition, historie og nøglenavne. Læs om beats, kultur og kunstnere som Wiley, Dizzee Rascal, Skepta og Stormzy.
Grime er en genre inden for elektronisk musik, som først opstod i London i begyndelsen af 2000'erne. Genren udviklede sig ud fra britisk garage og er påvirket af drum and bass, dancehall, ragga og hiphop. Grime-musik kan generelt defineres ved tempoet — ofte omkring 130–145 BPM — og dens skarpe, aggressive elektroniske lyd. Rapping (MC-ing) er en central del af grime: korte, hurtige vers, direkte tekster og fokus på flow og levering frem for lange melodiske omkvæd.
Genrens lyd kendetegnes ved:
- hurtige, hakende beats og ofte sparsomme trommemønstre,
- kantede, rå synth-lyd, skarpe hi-hats og metalliske claps,
- dybe eller distrupte baslinjer, ofte med tung sub-bund,
- kortere instrumentaler (”riddims”/instrumentals) der er designet til MC'er og clashes,
- et fokus på energi, præcision og direkte levering i vokalen.
Producenterne brugte i starten ofte simple og billige værktøjer — fx samplere, små synths og hjemmecomputere — hvilket bidrog til den rå, DIY-æstetik. Instrumentaler blev ofte spillet over piratradio og i klubber, hvor MC'er improviserede eller battlede live.
Piratradioer (ulovlige radiostationer) var afgørende i de tidlige dage af grime, da de var nogle af de få steder, hvor genren fik spilletid, før den fik mainstream-opmærksomhed i Storbritannien i midten af 2000'erne. Stationer som Rinse FM startede som piratradio og hjalp med at samle scener og skabe platforme for nye stemmer. Ud over radio var lokale klubnætter, ”sets” i lagerbygninger og små DIY-events med MC-cyphers vigtige for at skabe netværk og konkurrencemiljøet — her opstod også berømte clash-kulturer og battle-formater som fx "Lord of the Mics", som gav MC'er en scene til at måle sig mod hinanden.
Grime udsprang ofte i arbejderklasse-områder og på offentlige boligområder i London, og teksterne afspejler ofte hverdagsliv, sociale problemer, stolthed, aggression og humor. Selv om genren kan være hård i tonen, indeholder den også fortællinger om ambition, fællesskab og kreativt overskud i begrænsede rammer.
Vigtige kunstnere i grime-scenen inkluderer både pionerer og senere stjerner. De tidlige nøglefigurer var Dizzee Rascal (som med albummet "Boy in da Corner" vandt Mercury Prize i 2003 og bragte grime opmærksomhed), Kano, Lethal Bizzle og Wiley (ofte omtalt som en af genrens mest indflydelsesrige figurer). Andre betydningsfulde navne omfatter P Money, Ghetts, Jme, Skepta, Stormzy og grupper som Boy Better Know, Newham Generals, Roll Deep og Ruff Sqwad. Disse kunstnere repræsenterer forskellige grene af genren — fra hardcore battle-MC’ing til mere melodiske og kommercielle udtryk.
I midten af 2010'erne oplevede grime en kraftig genopblussen og begyndte at få større international opmærksomhed, herunder i Australien og andre dele af Europa. Kunstnere som Skepta og Stormzy var centrale i denne bølge: Skepta fik international opmærksomhed med albummet "Konnichiwa" (der blandt andet cementerede hans position globalt), mens Stormzy tog grime ind i mainstream med kommercielle hits og det kritikroste album "Gang Signs & Prayer", som gjorde ham til en af genrens mest synlige figurer på festivaler og i medierne.
Grime har haft stor indflydelse på britisk musik og kultur generelt. Den har bidraget til at forme samtaler om ung identitet, stads-kultur og repræsentation i medierne og har smittet af på andre genretræk i pop, elektronisk musik og hiphop. Samtidig har grime bevaret sit eget rum — både som en undergrundsbevægelse med stærke lokale rødder og som en genre, der kan nå bredt ud uden at miste sin kant.
For at få et indtryk af genren kan man lytte efter de karakteristiske instrumentaler og MC-sets, følge optrædener på lokale nights og festivaler, eller lede efter dokumentation og interviews med nøglepersoner fra scenen, som forklarer både musikken og den sociale kontekst bag.
Historie
Oprindelser
Grime begyndte i begyndelsen af 2000'erne i London. De første piratradiostationer (ulovlige radiostationer) var med til at sprede grime, f.eks. Rinse FM, Deja Vu FM, Major FM, Freeze 92.7 og Raw Mission. De ulovlige radiostationer var de første til at spille og promovere grime-musik. På det tidspunkt havde grime ikke noget standardnavn, og der blev i stedet brugt mange forskellige navne, såsom 8-bar, nu shape, sublow og eskibeat. Disse navne blev brugt til at beskrive en ny lyd, der var ved at udvikle sig ud af UK garage, og som drev væk fra sine indflydelser fra house-musikken og i stedet drev mod mørkere temaer og lyde.
Blandt de første sange, der blev kaldt "grime", var "Eskimo", "Ice Rink" og "Igloo" af Wiley, "Pulse X" af Musical Mob og "Creeper" af Danny Weed.
"Grime" blev navngivet af journalister, der oprindeligt definerede genren som "grimy" på grund af dens grumme og mørke lyd, som senere blev til "grime".
Udvikling
Dizzee Rascal, Wiley, Kano og Lethal Bizzle var blandt de første grime-musikere, der fik opmærksomhed i mainstream-medierne i 2003-2004. Deres album Boy in da Corner, Treddin' on Thin Ice, Home Sweet Home og Against All Oddz var de første, der vandt popularitet. Dizzee Rascal opnåede stor anerkendelse og kommerciel succes med sit album Boy in da Corner. I 2003 lykkedes det Dizzee Rascal at vinde Mercury Music Prize på grund af albummet. Mange andre grime-musikere var dog ikke i stand til at opnå mainstream-popularitet. For at hjælpe med at gøre reklame for mindre kendte musikere oprettede Jammer (fra gruppen Boy Better Know) Lord of the Mics i 2004. Lord of the MIcs var en årlig dvd-serie, som gav mindre kendte musikere en platform til at promovere sig selv. Musikerne på Lord of the Mics viste deres talenter ved at konkurrere i battle-raps (også kaldet "clashing"). DVD'en indeholdt også interviews med grime-musikere. DVD'en blev i første omgang solgt af Jammer selv, men han fik senere mulighed for at sælge den via ukrecordshop.com, hvilket bidrog til, at DVD'en steg i popularitet. DVD'en hjalp mange mindre kendte grime-kunstnere til at blive populære, og den hjalp også grime til at få en fanbase på internettet. Før dvd'en fik mange grime-kunstnere kun fans ved at optræde live i piratradio (ulovlige radiostationer).
International vækst
Udgivelsen af 679 Recordings' Run the Road-kompilation i 2005 viste nogle af de mest populære grime-udgivelser til dato og øgede grime- og grime-kunstneres popularitet og berømmelse internationalt. En særlig bemærkelsesværdig grime-kunstner, der har haft succes i udlandet, er Lady Sovereign, som nåede førstepladsen på MTV's TRL, optrådte i Late Show with David Letterman og nu er signet på Jay-Z's Roc-A-Fella Records.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er grime-musik?
A: Grime er en genre af elektronisk musik, der stammer fra London i begyndelsen af 2000'erne og er påvirket af britisk garage og andre genrer som drum and bass, dancehall, ragga og hiphop, og som er karakteriseret ved aggressiv, takkede elektroniske lyde og rap.
Spørgsmål: Hvad er tempoet i grime-musik?
A: Grime-musik produceres generelt omkring 137-143 beats pr. minut.
Spørgsmål: Var grime populært i de tidlige dage?
Svar: Piratradioer (ulovlige radiostationer) var vigtige i de tidlige dage af grime, da de var de eneste steder, der spillede genren, før den fik mainstream opmærksomhed i Storbritannien i midten af 2000'erne.
Spørgsmål: Hvem var de første vigtige musikere inden for grime?
A: Blandt de tidlige vigtige musikere inden for grime var Dizzee Rascal, Kano, Lethal Bizzle og Wiley.
Spørgsmål: Hvem er nogle af de andre vigtige musikere/grupper inden for grime?
A: Andre vigtige musikere inden for grime omfatter P Money, Ghetts, Jme, Skepta, Stormzy og grime-grupper som Boy Better Know, Newham Generals, Roll Deep og Ruff Sqwad.
Q: Hvornår begyndte grime at få opmærksomhed i Australien?
A: Grime begyndte at få opmærksomhed i Australien i midten af 2010'erne.
Q: Hvad er grime blevet beskrevet som?
A: Grime er blevet beskrevet som den "mest betydningsfulde musikalske udvikling i Storbritannien i årtier".
Søge