Havenisse (havegnom): Oprindelse, historie og kultur
Havenisse (havegnom): Oprindelse, historie og kultur — fra schweizisk skabelse og Lamports Lampy til gnomfrigørelser, rejseeventyr, samlerkultur og populærkulturelle portrætter.
Den første havenisse blev skabt i Schweiz. Den blev senere introduceret i Storbritannien i 1847 af Sir Charles Isham, da han bragte 21 terrakottafigurer med hjem fra en rejse til Tyskland og placerede dem rundt omkring i haven i sit hjem Lamport Hall i Northamptonshire. Kun én af de oprindelige gnomer er bevaret: Lampy, som han er kendt som, er udstillet på Lamport Hall og er forsikret for en million pund.
Oprindelse og historisk baggrund
Selvom den konkrete havefigur, som vi i dag kender som havenissen, får sin form i 1800-tallets centraleuropa, går idéen om nisser eller jordåndelige længere tilbage. I renæssance- og oplysningstidens skrifter omtales væsener som gnomer som del af folketroen og i alkymi (bl.a. hos Paracelsus), hvor de blev set som små væsener knyttet til jorden. Den moderne, terrakotta-lignende havegnom opstod i 1800-tallet og blev særligt populær i Tyskland og senere i Storbritannien og resten af Europa.
Materialer, stil og variationer
- Materialer: Traditionelt fremstilles havenisser i terrakotta eller keramik. Siden midten af 1900-tallet er også beton, gips, resin og plastik blevet almindeligt brugt.
- Kendetegn: Typisk er de små, skæggede figurer iført spids hue og arbejds- eller bondetøj, ofte afbildet med et redskab, en fiskestang eller lignende.
- Variationer: Moderne havegnomer findes i utallige variationer: humoristiske versioner (fx blinkende regnjakker), tematiske par, karikaturer og designer-gnomer. Der laves også politisk eller kunstnerisk kommenterede udgaver.
Spøg, frigivelse og populærkultur
Havenisser har gennem årene været genstand for både kærlighed og drillerier. Flere aktivistiske og humoristiske grupper har stået bag det, der populært kaldes "gnome liberation" – hvor havenisser fjernes fra private haver for at "sætte dem fri" eller for at lave spøgefulde aktioner. Blandt de kendte grupper er Frankrigs Front de Liberation des Nains de Jardins og Italiens MALAG (Garden Gnome Liberation Front).
Nogle kidnappede gnomer er blevet sendt på rejser rundt i verden: de bliver fotograferet ved berømte seværdigheder og sendt tilbage med fotos som souvenir. Dette motiv er brugt i populærkulturen, f.eks. i filmen Amélie fra 2001, hvor en rejseglad nisse spiller en central rolle i et plotpunkt, og i reklamekampagner som Travelocity.coms 'roaming gnome'.
Subkultur, samlere og museer
Der findes en aktiv subkultur af samlere af havenisser. Nogle samler på antikke, håndmalede terrakotta-gnomer; andre foretrækker sjældne eller kunstneriske udgaver. Samlerfællesskaber udveksler information om oprindelse, mærker og stand, og der afholdes både lokale bytte- og salgsmøder.
Der findes også steder, som er særligt kendt for deres store samlinger eller udstillinger af havenisser, f.eks. privatdrevne museer og attraktioner, hvor besøgende kan se tusindvis af forskellige figurer og lære om nissens historie og kultur.
Konflikter, bevarelse og etik
- Vandalisme og tyveri: Havenisser kan være mål for drillerier, hærværk og tyveri, både som enkeltstående narrestreger og som organiserede aktioner.
- Bevarelse: Især ældre terrakotta- og keramiske nisser kræver forsigtig opbevaring og restaurering, hvis de skal bevares for eftertiden. Samlere følger ofte råd om rengøring, reperation og opbevaring for at undgå skader.
- Etik: Nogle ser "befrielse" af havenisser som legende aktivisme, mens andre opfatter det som tyveri. Diskussionen berører både ejendomsret og intentionen bag aktionerne.
Kendte og bemærkelsesværdige eksempler
Ud over Sir Charles Ishams oprindelige import og den bevarede Lampy på Lamport Hall er havenissen dukket op i utallige variationer i kunst, reklame og film. Reklamekampagnen med den omrejsende gnom hos Travelocity gjorde figuren genkendelig for et stort, internationalt publikum. Lokale attraktioner og private samlinger verden over holder traditionen i live ved at bevare gamle eksemplarer og skabe nye, kreative fortolkninger.
Afsluttende bemærkning: Havenissen er et godt eksempel på, hvordan et lille dekorativt objekt kan bære på både folkelig mytologi, håndværkstraditioner, humor og samlerkultur. Fra 1800-tallets terrakotta-figurer til moderne, blinkende eller politisk kommenterede gnomer — figuren lever videre i haver og i populærkultur, både som pynt og som samtaleemne.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er havenisser?
A: Have nisser er små plæneornamenter, der normalt er placeret i haver eller foran huse. De er små statuer, som normalt er mellem en og to fod høje (30 til 60 centimeter).
Sp: Hvad forestiller havenisser?
A: Have-nisser forestiller nisser, som er små væsner, der ligner mennesker.
Spørgsmål: Er havenisser populære?
A: Ja, havenisser er blevet et populært tilbehør i mange haver.
Spørgsmål: Er havenisser elsket af alle?
A: Nej, havenisser er ikke elsket af alle. De kan være genstand for spøg og skæmt.
Spørgsmål: Er havenisser blevet "genudsat"?
A: Ja, havenisser er blevet "genudsat" af spøgefugle, især i Frankrigs "Front de Liberation des Nains de Jardins" og Italiens "MALAG" (Front til befrielse af havenisser).
Spørgsmål: Er kidnappede havenisser blevet sendt på rejser rundt om i verden?
Svar: Ja, kidnappede havenisser er blevet sendt rundt i verden, hvor de er blevet sendt fra person til person og fotograferet ved forskellige berømte seværdigheder. Denne praksis er beskrevet i den franske film Amélie fra 2001 og i en reklamekampagne for Travelocity.com.
Spørgsmål: Findes der en subkultur blandt dem, der samler på havenisser?
A: Ja, der findes en subkultur blandt dem, der samler på havenisser. Men der bliver ofte gjort grin med dette fænomen i populærkulturen.
Søge